DonWernerDK's blog
19-12-2006 - 17:22

Rainbow Six: Vegas - Take two!


Jeg har nu haft RB6V et par dage og har fået spillet det en del. Jeg må sige jeg synes det er et super spil. Både singleplayer og multiplayer delen er utrolig fængende. Når man først kommer igang sidder man der som regel i flere timer og det er noget som sjældent sker for mig. De fleste spil gider jeg kun spille en halv til en hel time af gangen, så skal der noget andet på.

Nu skal det dog ikke være lutter roser det hele. Jeg vil også gerne komme med et par kritik punkter af RB6V. Først og fremmest synes jeg spillet har en følelse af ikke at være helt gennemtestet. Der er ret mange bugs og glitches. Faktisk på grænsen til hvad jeg synes der er acceptabelt.
 
Et eksempel på noget som sker HVER gang jeg spiller multiplayer - når jeg skyder én eller selv bliver skudt, så sker det ofte at lyder går total i selvsving og man hører lyden af ens våben der skyder konstant. Det er virkelig belastende og som regel varer det indtil næste gang man enten skyder én eller selv bliver skudt.

Det er dog langt fra nok til at ødelægge glæden ved spillet og man kan blot håbe på at der snart kommer en update, som fixer alle disse "børnesygdomme".

Hvad siger I?


              Rainbow Six Vegas
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her