DonWernerDK's blog
14-12-2006 - 13:30

Desktop Sidebar - Et Guldkorn!


Et af de bedste programmer jeg har på min pc og nok det jeg bruger allermest er faktisk et lille gratis program der hedder Desktop Sidebar. Det fylder kun ca. 15 mb installeret, men er alligevel fantastisk funktionelt. Programmet gi'r dig via en bjælke i højre side direkte adgang til en lang række nyttige oplysninger, som bl.a. vejrudsigten, aktie-kurser, mail, messenger og ikke mindst rss feeds (nyheder), som er det jeg primært bruger den til.

Jeg har konfigureret programmet således at jeg får rss feeds fra DR, TV2, Berlingske Tidende, newz.dk, BT, EB og flere andre steder. Det er rigtig lækkert hvis man som jeg er lidt af en nyhedsnarkoman og godt kan lide hele tiden at være opdateret med hvad der foregår ude omkring i den store verden. Derudover får jeg løbende informationer omkring mine aktier via Copenhagen Stock Exhange.

Det er blot nogle af de funktioner som Desktop Sidebar har indbygget. Jeg kan varmt anbefale alle at prøve programmet som altså er gratis og kan hentes her.

Du kan evt. se et screenshot af programmet her før du downloader det. 

denne side finder du en liste over danske rss feeds. Go' fornøjelse med det!


                         RSS feeds
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her