DonWernerDK's blog
10-12-2006 - 22:08

Casino Royale - Just another 007 movie!


Så fik jeg idag endelig taget mig sammen til og få set Casino Royale, som er det nyeste skud på stammen af hvad der synes og være en uendelig lange række James Bond film. Og lad mig bare sige det med det samme, jeg er på ingen måder James Bond fan og det var da også med en hvis potion skepsis jeg satte mig til rette i sofaen.

Kort fortalt så møder vi i Casino Royale James Bond (som spilles af Daniel Craig) lige inden han får sin licens til at dræbe, hvilket ikke gør ham mindre farlig og efter to hurtige og professionelle likvideringer bliver han sat på sin første opgave.

Den fører ham til Madagascar hvor han skal udspionere en terrorist. Alt går dog ikke efter den plan, som MI:6 har givet Bond og han begynder derfor hans egen efterforskning. Et spor fører ham til Bahamas, hvor han hurtigt stifter bekendtskab med både den obligatoriske Bond-babe og superskurken Le Chiffre, som jo spilles af danske Mads Mikkelsen.

Daniel Craig gør faktisk en udemærket figur som James Bond. Han er knap så corny som tidligere udgaver, men vi undgår alligevel ikke helt at blive fri for de sædvanlige dårlige scorereplikker og one-liners. En anden ting som trækker niveauet gevaldigt ned, er en række alt for lange ligegyldige kærlighedsscener, som fuldstændig kvæler momentet i filmen. Tempoet bliver ganske enkelt alt for sløvt til en film der varer næsten 2 timer og 10 min.

Det ændre dog ikke på at der stadig er adskillige rigtig gode action scener i filmen, krydret med et par twists, som gør at filmen i sidste ende alligevel bliver til at holde ud og se.

Jeg gi'r den 3 ud af 6 stjerner!


James Bond Poster
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her