Letters from Iwo Jima

Jeg har tidligere skrevet om "Flags of our fathers" her på min blog og nu er det så blevet tid til at se lidt nærmere på dens søster-film "Letters from Iwo Jima". Det er igen Clint Eastwood der har instrueret og igen er han sluppet særdeles godt fra det. De to film handler om samme begivenhed, set fra henholdsvis amerikanernes og japanernes side.

Slaget om Iwo Jima fandt sted i vinteren (februar-marts) 1945, hvor Stillehavsøen blev centrum for en lang kamp mellem amerikanerne (som mistede over 26.000 mænd) og japanerne (der mistede cirka 22.000 mænd). Sidstnævnte brugte øen som flådebase, hvilket var grunden til, at den cirka 15 km2 store ø var så vigtig for amerikanerne. Iwo Jima, der ligger cirka 1.200 km syd for Tokyo, blev endelig indtaget af amerikanerne den 16. marts 1945, hvorefter en gruppe soldater plantede det amerikanske flag på Suribachi-bjerget: Et af de meget symbolske billeder fra krigen, som "Flags of our fathers" også handler om.

"Letters From Iwo Jima" er en rigtig god lejlighed til at få en dybere forståelse af krigen da den ikke viser den side, som vi normalt ser i krigsfilm - nemlig den vindende. Det er en barsk film uden filter, som har nogle voldsomme momenter, herunder et par særdeles blodige selvmordsscener. Men det er ikke død og ødelæggelse det hele. Filmen gi'r samtidigt et rigtig godt indblik i Japanernes tankegang. De er i den grad pligtmennesker med en tro på det ærefulde nederlag og selvmord. At filmen er indspillet på original sproget, altså Japansk, gø'r den kun mere autentisk.

Med en længde på 2 timer og 15 min. bliver den ind i mellem en smule langtrukken. Det kan næsten ikke undgås. Det er dog på ingen måder noget som skal afholde én fra at se den, for det er en virkelig go' film. Helt på højde med "Flags of our fathers", hvis ikke bedre...

Karakter:

Imdb Rating: 8,1

                         Se Trailer (HD) | Official Website | Læs mere på imdb.com