DonWernerDK's blog
26-03-2007 - 00:13

I Want to Believe


The X-Files er uden tvivl den serie jeg husker tilbage på fra 90'erne, som værende den bedste. Jeg var med helt fra starten i '93 og blev grebet af den fra første afsnit. Især de første fem sæsoner er rigtig fede. Derefter begynder det hele at falde lidt fra hinanden og jeg indrømmer gerne at jeg stod af efter den syvende sæson. Men nu har jeg (foreløbig) købt sæson et og to hjem på dvd, som jeg netop er gået igang med at gense og det er kræs!

Afsnittene er nøjagtigt ligeså fede som jeg husker dem og gensynsglæden er derfor også stor! Selvom det er næsten 15 år siden de blev produceret (og sendt) så holder de 100% Det er ikke så underligt at serien blev så enormt populær verden over, for den har virkelig mange kvaliteter! Udover at være rigtig spændende, så er den også til tider ret sjov og den inderholder ligeledes en masse flotte effekter, hvilket iøvrigt også gjorde den til den dyreste producerede tv-serie af sin tid.

Så derfor, mine damer og herrer - skynd og jer få dem hjem i samlingen. Den er bestemt et gensyn værd!

                             
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her