DonWernerDK's blog
18-03-2007 - 08:30

Nyt legetøj!


Igår købte jeg en fingeraftrykslæser til min computer. Jeg har længe gerne ville ha' én, men de har været ret dyre indtil for nylig. Som I kan se på billedet er det en Medion (model nr. MD 85264) jeg har erhvervet mig og efter en hurtig og ganske problemfri installation virkede den.

Umiddelbart efter installationen skal man vælge hvilke brugerkonti/personer der skal ha' adgang til computeren. Man scanner samtidig et fingeraftryk af den finger man vil bruge til login. Udover at virke som en beskyttelse mod at fremmede personer kan komme ind på din computer, kan den også krypterer filer, som så efterfølgende kun kan åbnes ved et scan af dit fingeraftryk.

I praksis virker det således at når Windows starter op, be'r den dig scanne din finger ved velkomstskærmen, hvorefter du bliver logget ind, hvis den genkender fingeraftrykket.

Fingeraftrykslæseren kan købes for knap 400 kr. Her er et par billeder af vidunderet.


                

                
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her