DonWernerDK's blog
25-02-2007 - 12:11

Tenacious D: The Pick of Destiny


Tenacious D: The Pick of Destiny er på ingen måder en film ligesom alle de andre. Jeg kan bedst beskrive den som en musical komedie, fyldt med masser af go' musik - Sex, drugs & Rock 'n' Roll når det er allerbedst! Filmen handler om hovedpersonerne Kyle Gass og Jack Black og deres søgen efter "The Pick of Destiny", som efter signende skulle være en plektor lavet af selveste Satans tand. Denne "pick" siges at kunne gøre enhver i stand til at smede den fedeste rock, og har igennem tiderne været ejet af nogle af de største navne indenfor rocken. Derfor vil Tenacious D selvfølgelig gerne have fingrene i denne rockens plektor.

                                 

Tenacious D: The Pick of Destiny er en rigtig sjov film, som byder på masser af fede effekter og musikken i filmen er ganske enkelt i en klasse for sig. Derudover medvirker der også flere store skuespillerer og kunstnerer. På rollelisten er bl.a. Ben Stiller, Tim Robbins og Meat Loaf. Men også Dave Grohl er med. Han er dog en anelse svær at spotte da han spiller selveste Satan himself, og i den forbindelse er særdeles godt sminket.

                                  

The Pick of Destiny er ikke nødvendigvis en film man behøver se i biograffen. Den kan sagtens ses hjemme i stuen uden at oplevelsen bliver ringere af det. Bare skru godt op for lyden og nyd de søde toner af KG's guitarspil og JB's smukke stemme, der tilsammen giver en fantastisk rockoplevelse!

Min karakter:  

Imdb Rating: 6,8

                             Se trailer her | Official website | Læs mere på imdb.com

                               
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her