Munchkin - En RPG-simulator.

Munchkin er et kortspil fra Steve Jackson Games. Spillet er en parodi på forskellige klassiske rollespil. Spillets tagline forklarer ganske godt, hvad Munchkin går ud på;

KILL THE MONSTERS
STEAL THE TREASURE
STAB YOUR BUDDY.

Vinderen er den spiller, der først får sin character i level 10.

Det basale.




Kortene i spillet er delt op i to forskellige bunker. En treasure-bunke og en door-bunke. Hver spiller får fire kort fra hver bunke ved spillets start.

Spilleren starter sin tur med at sparke døren ind og vende det øverste kort i Door-bunken.

Er det et monster skal du kæmpe mod det, og det besejres ved, at du har en kamp-styrke, der er højere end monstrets level. Lykkes det, får du et level, og et antal kort øverst fra treasure-bunken efter, hvad der står i hjørnet på monster-kortet.

Din kampstyrke er dit level + hvad du har af bonus fra items, som din hjelm og våben. Flere treasures = højere kampbonus = man kan vinde over stærkere monstre = flere levels = mere win!

Door-bunken indeholder også forbandelser, man kan blive ramt af, og racer og klasser, der giver din figur særlige evner.

Flipper man ikke et monster fra door-bunken i første forsøg har man to muligheder. Enten kan man spille et monster fra sin egen hånd, og kæmpe mod det eller også kan man "loote rummet", og trække et kort fra door-bunken, og give turen videre.

Er monstrets level for højt kan du vælge at stikke ved at slå en 5 eller 6 med en terning. Lykkedes det ikke, bliver du indhentet af monstret, og du bliver ramt af monstrets "bad stuff", der kan være alt fra mist dit footgear til døden. Det er dog ikke så slemt at dø. Du mister godt nok alt dit udstyr, men tilgengæld får du lov til at være med igen ved din næste tur og trække 4 kort fra hver bunke.

Du kan også istedet for at løbe, spørge om der er nogen, der vil gå med ind i kampen, og hjælpe dig med at få monstret ned med nakken. Det er der selvfølgelig ikke nogen, der vil gøre gratis - spilleren, der hjæljper får ikke et level for det -, og så er det, at man må forhandle ved. f. eks at sige, hvis du hjælper mig, så får du 2 af de treasures monstret giver.

Er I så uheldige at spiller 3, vælger at spille et kort, der gør monstreret så stærkt, at spiller 1 og 2 ikke kan besejre det med deres samlede styrke, så er begge spillere nødt til at slå en terning for løbe væk.

Det gode. 





Munchkin har i mine øjne en del gode kvaliter, der ofte bliver set ned på af hardcore gamere, men som jeg ser som positive egenskaber.

Det første er, at spillet er ret simpelt. Flip et monster. Er din styrke højere end monstret? Hvis ja, så tag et level og nogle skatte. Hvis ikke, så må du løbe eller spørge om hjælp (mod bestikkelse naturligvis). 

Det er til at finde ud af.

Kortene blandes fra start, og man ved aldrig, hvad der er bag næste dør. Er det en Lame Goblin eller Plutonium Dragon? Det betyder, at der er meget held med i Munchkin. Alle uanset niveau og spil-erfaring har mulighed for at være være med i kampen om første-pladsen, da man kan komme langt med et par gode-våben og nogle svage monstre. Det er en god ting, da det aldrig er sjovt for begyndere at spille spil, hvor de aldrig har en chance for at vinde over øvede spillere.

På trods af, at der er så meget held involveret, skal man man huske, at held kan optimeres. Hver gang modstanderes trækker et face-up kort, så husk, hvad det er, så du ved, hvad de andre spillere i istand til. Spiller du selv et monster for at kæmpe mod det? Tæl, hvor mange kort de andre spillere har i øjnene, og om de for nyligt har spillet en monster-enchancer, for at vurdere, hvad chancen er for, at de kan påvirke kampen.

Spillets stærkeste side er, at der er meget spiller-interaktion. Man kan både hjælpe hinanden, og man bekæmpe hinanden, og bestikke hinanden, og så videre, og så videre. I starten af spillet er det en fordel, at hjælpe hinanden, men længere inde, når DU SELV har fået nogle items, og en højere kampstyrke er dine one-shot items måske bedre givet ud, hvis de bliver kastet i hovedet på de andre spillere istedet for på monstrene.

Det dårlige. 



 
Munchkin er monsterfedt, men ikke helt uden fejl.

Wordingen på enkelte af kortene kan godt være lidt løs, så kortet kan tolkes på flere måder. Det kan godt være irriterende de første par spil, da det ødelægger lidt flowet af spillet, mens man lige bliver enige om, hvordan det fungerer.

F. eks i Conan-sættet er der Mask of Acheron, der lyder "During combat, you may discard a card from your hand to add the top monster from the discard pile to the battle".

Vi tolkede kortet som, at man kunne discard a card, sålænge, at man havde kort at discarde, og så derfor kunne tilføje tre monstre til kampen ved at smide tre kort. Jeg synes, det virkede fair, da tre kort er mange at discarde.

Det viser sig så, at vi spillede kortet forkert, og det kun er ET kort per combat, der må discardes. Forvirringen kunne være undgået med noget så simpelt som, hvis de havde skrevet "Once per combat" istedet for "During Combat".

Det er meningen at "death" er den værste straf et monster kan give en spiller. Ja, det er også nederen at dø i starten, da de andre spillere kommer foran, fordi, at de kan loote dit lig, og tage dine items.

Der er bare det, at når man dør får man 4 nye treasure kort og 4 door kort. Når du når level 9 og kun er 1 level fra vinde spillet er det ligepludseligt en fordel at dø. Et af de fire door kort er helt sikkert et monster, som du kan besejre i kamp, når det bliver din tur igen. Du har allerede 9 i styrke fra dit level + hvilken styrke du nu får fra dine treasure-kort.

En simpel-løsning ville være, at man mistedet et level, når man døde, så du ikke auto-vinder spillet næste tur, hvis du dør på level 9. 

Det grimme. 

Spillet giver rig mulighed for at røvrende dine modspillere, og spillet kan føles unfair. Derfor er det vigtigt, at man ikke er en dårlig taber, hvis man giver sig ikast med det.

Det.. Dommen. 



På trods af til tider svag wording, og at straffen for at dø burde være højere, så synes jeg virkeligt Munchkin er sjovt. Jaja, der er meget held involveret, men det er fedt alligevel.

Spillet er tilpas simpelt til, at de fleste kan være med, og meget af det sjove kommer af alt spiller-interaktionen. Der er nemlig noget at følge med i selvom det ikke er ens egen tur, og spillet giver rig mulighed for både at hjælpe hinanden, og modarbejde hinanden.

 Jeg har spillet forskellige versioner af Munchkin, og generelt fungerer de alle fint. Den største forskel er temaet. 

Super Munchkin og Munchin Fu brød jeg mig dog ikke så meget om på trods af, at jeg elsker Kung Fu temaet, så er power-niveauet i de to set for højt, hvilket gør det for nemt at tæve monstrene, og derfor bliver der kørt for meget solo, og det er ikke det, der er det sjove.

Mine favoriter er nok Munchkin Conan, da det set lader til at spille godt, hver gang, og så Munch Cthulhu med ALLE udvidelser (inkl. Dungeons) da det er så fucked op, og temaet er fedt.

- Shin 

Call of Cthulhu - det levende kortspil.

- Tanker fra en træt Magic-spiller.

Call of Cthulhu er et Living Card Game.



Det betyder, at man købe grundspillet, der indeholder nok kort til at to spillere kan få mange gode spil ud af det. Udover det, udkommer der regelmæssigt nye kort til, således at spillet udvikler sig konstant, og der hele tiden kommer nye måder at spille Call of Cthulhu på, og stragier man kan forsøge sig med. Derfor bliver spillet aldrig kedeligt.

Lyder den salgstale som noget du har hørt før? Garanteret, og mon ikke også i forbindelse med samlekortsspil som Yu-Gi-Oh! eller Magic: The Gathering.

Udover, at Call of Cthulhu og Magic: The Gathering spiller vidt forskelligt er der også en anden væsenligt forskel. MTG er et Collectible Card Game (CCG), hvor CoC er et Living Card Game (LCG). 

- Samlekortspillet.





I CCG´s har alle spille-kortene en sjældenhed. De sjældne og bedste kort er sværere at få fingrene i end de almindelige kort. Det er normalt, at de bedste kort i en ny Magic-serie koster et sted mellem 100-250 kroner - og da man må spille med 4 af hvert kort, så løber et competitivt deck hurtigt op en 1500-3000 kroner. For de penge har du så også et standard-deck, der er lovligt at spille med et års tid, før kortene roterer.

 Hvad så, hvis du efter 3 måneders spil bliver træt af at spille de samme kort igen og igen og igen, og gerne vil prøve en ny strategi? Jamen, så må du punge ud efter et nyt deck.


- Det levende kortspil.

I LCG´s er samle-aspektet elimineret. I Call of Cthulhu udkommer der en ny udvidelse, hver fjerde måned, der sælges i en deluxe-expansion pakke til 200 kroner. Pakken indeholder 3 af alle kort i den serie, da 3 er det antal af hvert kort, der højest må spilles i et deck.

 For prisen af et sjældent Magic-kort får du altså samtlige Call of Cthulhu i en given serie, og derfor alle redskaberne for at bygge dit eget deck. Bliver du træt af at spille med dit deck eller du finder ud af, at dit deck ikke fungerer helt som tænkt, jamen, så bygger du bare et nyt, da du jo har 3 af alle kort til rådighed. Genialt!

Call of Cthulhu og Living Card Games udvikler sig ligesom Collectible Card Games. De er bare ikke samme hjernedøde-money-sink som Magic the Gathering og andre samlekortspil kan være.




Jeg har ikke selv spillet Call of Cthulhu, så jeg kender kun spillet overfladisk.
 
Efter, hvad jeg kan læse mig til diverse steder af folk, der har spillet det, så er det dybere og tungere end Magic. Der er mere spil i det, og flere muligheder, der skal overvejes. Gameplay-mæssigt fejler det altså ikke noget.

Jeg har også kigget på nogle af kortene, og spillet ser virkeligt fedt ud - og så elsker jeg temaet, der lader til at være well-researchet og gennemarbejdet.

For prisen på et competitivt Magic-deck, kan du få 3 af hver af samtlige Cthulhu Living Card Game kort, der er lavet.

Så for at opsummere:

- Meget stærkt tematisk.
- Dybt gameplay med mange muligheder.
- Billigt og nemt at skaffe de kort, man vil have.

Som jeg ser det, så er Call of Cthulhu: The Card Game et spil, der er for godt til at være sandt.



- Til sidst.

Jeg tror virkeligt, at Call of Cthulhu LCG kunne være et fedt spil at fordybe sig i. 
Det virker bare dumt at købe det, når jeg ved, at jeg ikke har nogen at spille det med.

Jeg synes, at Magic-kort er et okay spil, men jeg er efterhånden ved at være træt af at vende kort sidelæns.  Hvorfor bliver jeg så ved med at spille Magic? Fordi, det gør alle andre, og deres mor.

Magic er okay spil. Det har sine problemer, men det er okay. Det fede ved Magic er, at det er så nemt at finde folk at spille med. Der er spille-dage flere dage om ugen fordelt flere steder i København og omegn, så man kan altid finde nogen at spille med, og det er grunden til, at jeg stadig spiller Magic en gang imellem.

Jeg spillede også engang HeroClix. Et spil, jeg rigtigt godt kunne lide. Det startede med, at der var fast spilledag, hver Søndag, men så lukkede butikken med lokalerne, og enkelte af spillerne flyttede bopæl væk fra KBH. Det gjorde så, at der istedet  var spil, hver 4. søndag i Valby.





At, jeg måske kan spille et spil 1 gang om måneden er ikke nok, til at jeg vil bruge tid og penge på det. Det værste er næsten ventetiden. At sidde alene og kigge på sine figurer, og gerne vil spille, men ikke kan. Derfor stoppede jeg med Hero Clix.

Drømme-scenariet med Call of Cthulhu være, hvis der var en fast spilledag om ugen et sted i KBH. Spillet ser så monsterfedt ud, men hvis der ikke er nogen steder at spille fast er det ligemeget. 

Ligesom Magic, er Call of Cthulhu (grundet samle/living kortspils natur) et spil, der fungerer bedst, hvis der var et fast sted, hvor der kom forskellige spillere. På den måde kan man hele tiden spille imod nye kort-kombinationer og strategier. 

Det kunne være så godt.

En lille side note: Dette er også en af grundene til, at jeg meget gerne så flere kort- og brætspil på XBLA. For så er der altid nogen at spille med. Gør ligesom med Catan eller Blood-Bowl. Bare copy-paste spillet slavisk så det følger det fysiske spil til punkt og prikke. Blood-Bowl fungerede super. Online-delen faldt lidt til jorden, da Microsoft ikke ville lade Cyanide styre deres egne servere. Men spilmæssigt fungerede det, så flere bræt- og kortspil tak. Det er langt sjovere at spille mod folk ansigt til ansigt, men online-spil er et fint supplement, til når det ikke lige er muligt.

- Shin