Da Senzai's blog
15-01-2013 - 20:20

Super Samurai!

Jeg sidder og skriver dette med tårer i øjnene. Jeg er lige blevet færdig med af snit 16, "Fight Fire with Fire" af Power Rangers Super Samurai, og sikke et afsnit.

Det er ikke andet end et par dage siden, jeg opdagede, at Netflix DK havde tilføjet den seneste Sæson af Power Rangers, nemlig Super Samurai, der er fortsættelsen på Sæson 18: Power Rangers Samurai.
Jeg var ikke synderligt imponeret af første Power Rangers Samurai. Hele første halvdel af serien føltes ærligt talt som filler afsnit på filler afsnit, og vi brugte lang tid på at blive indtroduceret for de forskellige rangers uden fremgang på historien. Det eneste der fik mig til at blive ved med at se serien var monstrene. De "frygtindgydende" Nighloks. De uhyrer er punchline maskiner, og på en eller anden syg måde var det værd at se serien bare for at høre på alt det bavl de lukker ud, nonstop.

Men! I 11. afsnit møder vi the Golden Ranger, der skulle vise sig at blive showet´s redningsmand. Han er så over the top, og som snyt ud af en Anime - og så er Steven Skyler (kendt fra Glee!), der spiller ham, fantastisk. I den sidste 3. del af PR Samurai begyndte, der at komme mere kød på historien, og vi finder ud af mere om Daiyu, der har en mere tragisk oprindelse end først antaget.



Med forventningerne moderat lave kunne jeg alligevel ikke lade være med at gå igang med sæson 19, Power Rangers Super Samurai. Niveauet er blevet oppet en god del, og der er slet ikke filler afsnit på samme måde. Selv Joke-figurerne Bulk og Spike er blevet sjovere, og jeg endte faktisk med at være interesseret i de forskellige Rangere.

De japanske islæt var tydligere i Super Samurai i forhold til Samurai. Eller også lagde jeg mere mærke til dem denne gang. Det er ingen hemmelighed, at målgruppen primært er børn, og netop derfor blev jeg også overrasket over nogle af elementerne i serien, da de er en amerikansk tv-serie. Japanerne er ikke så sarte som Amerikanerne, og det betyder at vi ser monstre, der tvangsfordrer mennesker indtil de skal til at eksplodere, eller en mere alternativt. Monstre, der fanger mennesker i fysiske objekter, som tomme dåser, hvorefter de bliver trampet på. Det der overraskede mig mest, var en scene, hvor Ronin´en Deker hugger et monstre over, så man ser blodet sprøjte. Faktisk blev netop dette afsnit forsinket da det første gang skulle sendes på Amerikansk tv. Det blev også debateret, om det netop skyldtes at afsnittet var for voldeligt.

Den Japanske koreografi i kampscenerne er også noget jeg kan lide. Den er både dum og awesome på samme tid - og det var kongen at se Megazord løbe med en gun i hver hånd og pløkke monstre. Nu vi taler Zords, så bliver de vildere og vildere. Det så overkill, at man ser Power Rangers bruge 5 minutter (altså i real-tid ikke in-universe tid) på at samle Gigazord, så de kan blæse det onde monster til atomer. Det er vitterligt ikke noget af monstret tilbage efter Giga-Samurai-Zord er færdig med det.

Alle sæsoner af Power Rangers er landet på det danske Netflix, og jeg glæder mig til at få set nogle af andre selvstændige sæsoner.

Jeg regner med at starte fra Lost Galaxy af, da det er den første Sæson efter Zordon Æra´en blev afsluttet, og er med et helt nyt hold Rangere.

De første 7 ( er det vidst) sæsoner fra Mighty Morphing Power Rangers til Power Rangers in Space er en lang sammenhængende historie, hvor nyere sæsoner af enkeltstående historier. Flere af dem, er sat i deres eget univers.

Jeg har set de ca 45 første afsnit af Mighty Morphin Power Rangers på dvd, og selvom jeg påskønner dem for, hvad de er, så er det en hård serie at se mange afsnit i træk af, da der rent historie-mæssigt ikke sker meget. Det bedste ved MMPR er i mine øjne Bulk og Skull, da de er priceless. De giver sig 100% hver gangi alt, hvad de gør, og holder sammen uanset hvad. Ret ofte synes jeg, at det er synd for dem, at deres planer aldrig lykkedes, da de prøver så hårdt som de gør.

Hvad de amerikanske skuespillere i MMPR mangler i skuespilsevner gør de op for ved at have rigtig god Martial Arts, og det er altid en førnøjelse at se. Jeg er nysgerrig for at se, hvad de andre nyere sæsoner af Power Rangers bringer, så MMPR på vente.

Der er sikkert nogen, der ikke kan forstå, hvordan jeg kan sidde og se Power Rangers. Jeg siger det som det er. Når jeg ser Power Rangers, så er jeg underholdt - og det er for mig det, der tæller, når jeg ser serier og film. Det betyder ikke noget, hvor god eller dårlig en film er. Sålænge jeg er underholdt. Det er jeg, når jeg ser Power Rangers.

Lige en stemningsvideo til at slutte af på.



- Shin
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her