Intet er umuligt for den, som bærer viljen i hjertet.

Foruden, at jeg skal tage mig sammen, og proppe lidt mindre i min kæften, er det også vigtigt at sørge for, at jeg bevæger mig regelmæssigt, og det gør jeg faktisk. Jeg har lavet mig en lille overskuelig plan over, hvad jeg laver, de forskellige dage.

Den sidste måned eller to, har jeg vejet mig hver eneste dag , hvilket er noget pjat, da det gør det super uoverskueligt. Jeg opdagede dog en hvis tendens. Jeg taber mig som regel fra mandag morgen til tirsdag morgen. Så det er ligesom den dag, jeg skal satse på. Hvad laver jeg så om mandagen? Arbejder. Jeg står op 05.20 mandag morgen, og så er jeg hjemme igen fra arbejde mellem 21.00 og 21.30 typisk, og jeg spiser ingenting hele dagen næsten.

Idag, var jeg god og lidt stolt af mig selv. Morgenmaden bestod af tre skriver græskar-rugbrød uden noget. Frokost var to skiver rugbrød, med to meget tynde skiver kampsteg (ikke en rigtigt steg, men sådan noget, man køber i skiver i netto eller, hvad man ellers har i nærheden), med en smule remulade på. (Det skal jo heller ikke være uspiseligt :0P !). Til aftensmad fik, jeg præcis det samme, så det var kanont. Indtil, jeg kom hjem

Der var kartofler med noget kød. Idiot, som jeg var, så nægtede jeg at spise fire timer gamle genopvarmet-i-mikrobølgeovnskartofler. Det er simpelthen for kedeligt.

Problemet er, at jeg tit, når jeg kommer hjem er i sådan en tilstand, hvor jeg bare føler, at nu skal jeg satme have noget mad, og det skal bare være “ordentligt” eller smage godt. Så i afmagt tog jeg kødet, smed det i mikroovnen, ristede seks stykker toastbrød, kom ketchup på, sennep på og ristede løg på.

Jeg tog en bid, der sendte mine smagsløg til himlen, og spiste de tre sandwiches. Nøj, hvor var det godt! Få minutter efter blev jeg super bitter, og ansigtet faldt i mine hænder af bare ærgrelse. Havde jeg lige bevaret overblikket og ikke overædt, havde jeg garanteret smidt mig et halvt kg eller deromkring i dag.

Øv.

Ugeplanen;

• Mandag: 13 timers arbejde.
• Tirsdag: Slacking.
• Onsdag: Karate.
• Torsdag: Karate.
• Fredag: Pænt random, hvad der sker. ^^
• Lørdag: Løber jeg om formidagen. Er gerne sammen med min homie om aftenen.
• Søndag: Heroclix i Arena på Frederiksberg.

Stiller jeg det sådan op, så ser det faktisk ret fornuftigt ud, synes jeg selv. Jeg skal bare få styr på min umættelige trang til at kværne mad.

Det er bare så dumt. Det burde jo være så nemt at tabe sig. Som Jibla skrev til mig; “bare tænk over hvad du får ud af at æde et eller andet og hvad du får ud af at lade være."

Det er jo så sandt, som det er skrevet. Hvad får jeg ud af at spise? Jeg har det godt mens, jeg gør det. Bagefter bliver jeg ærgerlig. Det jeg helst vil, er at tabe mig, og så blive verdensmester til Karate.

ARGH! Det burde være så nemt jo. Skal bare tage mig fucking sammen!. Intet er umuligt for den, som bærer viljen i Hjertet!

På utallige opfordrer er jeg nok nødt til at poste et billede af mig. Der er jo alligevel så mange pics af mig på nettet (iqon.dk, mangamania, mingler, facebook, og hvad der ellers hører til).  Oh, og for dem, så spurgte, så er jeg en kun 1,77 m høj.

Billedet er et halvt år gammelt, hvor jeg vejede det samme, som jeg gør nu.




Nu er det måske en lidt uheldig vinkel, da jeg ikke ser så fed ud lige der, men har desværre ikke rigtigt andre nyere billeder af mig. Jeg er heller ikke overdrevent fed (selvom min BMI siger anderledes!). Vejer bare meget og ... Jo. Fed er jeg da, men ikke sådan overdrevent oh my gawd, han er fed, fed.

- Senzai.

Vægt den 27/09-08

Jeg sidder stadig med søvn i øjnene, men det er mandag og sandhedens morgenstund.

Jeg hopper op på vægten, og den viser;

23,7...
68,2...
99,5...
109,3 KG!


- Shin, der ikke rigtigt gider være på arbejde til 20.30.

Det er jo nemt nok.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg hverken er diætist, eller ved noget om kost. Jeg læste dog ved Human Bodies Expo ved Københavns Tivoli ´08, at det, det kommer an på, er hvor mange kalorier, man kværner, i forhold til, hvor mange man forbrænder. Ta-Daa!

Helt grundlæggende tror, jeg at grunden til, at jeg er fed er, at jeg spiser alt for meget, og helt sikkert, også de forkerte ting. Jeg mener, jeg bevæger mig utroligt meget i løbet af en dag i forbindelse med mit arbejde i Føtex. Vi tæver den ene palle igennem butikken efter den anden.

Det jeg først skal ind og kigge på, er mine dårlige vaner. Jeg har en tommelfingerregel, der mere end ofte holder stik; Hvis det du spiser smager godt, bliver du fed af det.

Et af mine største problemer er også, at når jeg er træt og sur (og det er jeg tit), så magter jeg slet ikke at spise “sund mad”, Det smager som regel så forfærdeligt kedeligt, og så ender jeg med at tage fire krydderboller med skinke, ristede løg og ketchup eller et eller andet åndssvagt.

Når det så er, at der er noget aftensmad, jeg synes godt om, så har jeg svært ved at stoppe med at spise, når jeg ikke er sulten. Hvis maden smager godt, så tager jeg lige en ekstra portion, selvom jeg faktisk er mæt.

Jeg skal være bedre til at bide i det sure æble og kun spise, hvad der bliver serveret eller noget rugbrød uanset, hvor kedeligt det er, og så ellers i det hele taget være bedre til ikke at overspise.

Det er måske heller ikke nødvendigt, at jeg hver morgen på arbejdet, kværner fire skiver franskbrød med syltetøj. Jeg skal hellere tage, det rugbrød, der også er der. Det er bare pissesvært. Begge ting står lige foran mig. Det ene smager okay. Det andet er mere end røvsygt.

Ellers skal jeg også huske at lave en madpakke, så jeg ikke ender med at løbe over i delikatessen og købe min frokost der. Jeg har også en slem vane med efter arbejde at købe mig en halv liter cola med 5 pølsehorn. Det er jo addictive, mand. Jeg kan så godt lide det.

Det lyder jo nemt nok. Jeg skal æde lidt mindre, og spise lidt sundere. Hvor svært kan det være?

Lige en sidenote. Jeg var inde i Arena i dag og spille Heroclix. Fuck, Gravity er Champ! Overvej lige hans pose!

Fuck mig, altså.

Jeg sad tidligere idag og agerede verdensmester i sværdkamp, og pryglede folk til højre og venstre i Soulcalibur IV Online, da farvene på min skærm lige pludseligt fuckede helt op. Farvene på skærmen blev røde og grønne mærkelige steder. Jeg var pænt kold i røven, så jeg spillede lige en syv-otte kampe mere.

Jeg slukker så for min box, og får den tændt igen, men nu er skærmen helt sort, bortset fra nogle hvide prikker, der går skråt henover skærmen. Har tjekket at scartkablet sidder ordentligt. Xbox´en har ikke RROD´et. Har ikke en dyt forstand på det, men går udfra, at det nu er min nr. 2 xbox, der er død på mig :0/

Et eller andet sted, så passer det mig meget godt, at det var idag boksen valgte af dø. Selvom, det stadig er lidt nederen, at jeg nu er nødt til at bruge på penge på en Elite.

Vi ses igen, når Mortal Kombat vs DC Universe udkommer.

Shin.

Senzai og kampen for at blive mindre.

Jeg har længe været ked af, at jeg er fed, og jeg vil gerne tabe mig.

 Ikke nok med, at det ser dumt ud, når man er fed, så ville det også være rigtigt fedt (hehe!), hvis man ikke havde så mange kilogram, at skulle rykke rundt med nede til karate. Det er jo ligefrem fordi, at jeg bliver kaldt for “Kasper Let-på-tå“.

 Jeg er også ved at dø af misundelse, når jeg ser min bedste homie komme gående i sin splinternye Karate-Kid- eller Modesty Blaise t-shirt. Hver gang jeg selv ser en rigtig flot t-shirt i en butik, bliver jeg så skuffet over, at de kun har modellen i størrelse dværg.

 Det er heller ingen hemmelighed, at jeg ser frem til, når jeg bliver gammel. Af rent helbredsmæssige årsager vil det også være fantastisk at tabe sig. Det vil være så bittert af dø af fedme som 65 år gammel, lige før man skal på pension. Jeg skal så meget sidde og game JRPGS, når jeg bliver gammel, og har al tid i verden.

 Jeg har på de sidste to måneder tabt mig 4 kg. Rimeligt heftigt, ikke sandt`? Jeg har det fint med, at jeg taber mig langsomt. Bare vægten går ned. Problemet er lidt at min vægt har været den samme i lang tid nu. Jeg taber mig tit 1-2 kg for bare at tage skidtet på igen få dage efter.

 Jeg tænkte derfor, at hvis jeg nu lavede et ugentligt blog, hvor jeg skriver min vægt, og mit tab (eller modsat!), så vil det være lettere at holde “kuren”, når, der nu “er” nogen til at følge op på en.

Jeg vejer i skrivende stund 110,9 kg (:0o!). Det ultimative mål er kommet ned på 90, men det er måske lige lovligt optimistisk. Så startmålet sættes til under 100 kg.

Jeg skal selvfølgelig også have udarbejdet en “Gameplan” eller kur, der skal følges, men det må komme op senere :0)

- Shin, der allerede sveder!

Har helt ondt af mig selv.

Vækkeuret ringede 05.10 idag. Jeg har fødselsdag. Skal møde om knap en halvanden time, og er først hjemme fra arbejde klokken 21.30 stykker :0/

Hvor er de andre?

Idag var jeg som så mange gange før nede i den lokale EB, for at få hustlet mig til nogle Microsoftpoint. Samurai Shodown II er nemlig landet på Arcade!

SS II er ikke jordens bedste 2D fighter. Dog har spillet nemlig en ting ingen andre serier har; Wan-Fu! Wan-Fu er en figur, jeg har spillet rigtigt meget med i MUGEN. Da jeg fandt ud af, at han var med i Samurai Shodown, så var jeg selvfølgelig nødt til at have det!

Jeg er jo pro, så jeg starter spillet op, og hopper på LIVE!, og søger efter en ranked kamp, og kan slet ikke vente med at flække nogle kranier med min helt, Wan-Fu. Den kunne ikke finde nogle ranked kampe. Nå, nå.

Lidt misfornøjet starter jeg en player match lobby op, og der går ikke længe inden jeg indser, at jeg lige har smidt 100,- ud af vinduet (hvad blev der af at genudgivelser af gamle spil kun skulle koste 400 point, MS?). Tror jeg sidder en tyve minutter, før jeg bliver joinet af en Japaner. Det lagger selvfølgelig hardcore, så vi spiller ca. en runde, før han quitter.

Så er det lidt, som jeg har gjort før, tænker, hvor langt ude det er, at der er hvad? 5-10 millioner folk worldwide med Xbox 360? Og alligevel er jeg den eneste ikke-asiat, der sidder og gerne vil spille Samurai Shodown. Det er jo ikke det eneste spil, der er fuldstændigt dødt. Synes det er vildt, at der er så mange med Xbox, og så er der spil, som ingen spiller.

Ligesom med UMK3. Der kæmper jeg en indædt kamp mod Jibla, om at være Danmarks bedste UMK3 spiller. "Nåeh, Shin. Er du ikke lidt Cocky, at du bliver ved med at sige, at du er Landets bedste UMK3 spiller?"; Hører jeg i det fjerne. Jamen, altså. Find andre danskere, der spiller det, og så tager jeg gerne imod udfordringer. Altså. Vi er to. Fucking kun to, danskere, der spiller UMK3. Jeg har ihvertfald ikke mødt andre (Heh, Jo, så var der lige Lintrup, men han er aldrig online mere :0/ ) i de snart to år, spillet har været på arcade. Støder man på nogle. Så banker man dem sønder og sammen, og så ser man dem aldrig igen.

Tænkte også lidt, da jeg joinede Riddick til en gang Shadowrun igår. Vi var garanteret de eneste to danskere, der sad og spillede det der.

Synes bare, at det er kedeligt, at man er den eneste i verden, der gamer det spil, man gamer. Samurai Shodown II. Har lige købt det. Spillet det i en halv times tid, og rør´ det sikkert aldrig igen. Det kan jo være ligemeget, når der ikke er nogle at spille med. Det samme med Fatal Inertia (verdensklasse anmeldelse iøvrigt). Pissefedt, men ingen at køre ræs med.

Kedeligt, og langt ude, når der er så mange, der har en Xbox 360.





- Shin

Forsiden er pæn.

Jeg var forbi Faraos Cigarer idag for at se på lidt tegneserier. Som altid var jeg helt vild, og ville bare have dem allesammen - indtil jeg så prisen på dem! Jeg burde ikke blive chokeret, men det gør jeg hver gang. Tegneserier er dyre. Især i de danske butikker, hvor dollaren stadig står i en 10´er.

Nu var det så heldigt, at jeg havde været der før, og vidste, at allerbagerst i butikken står der to papkasser med nedsatte tegneserier. Det hænder en gang imellem, at man kan finde guf dernede. Idag var ingen undtagelse (forhåbentlig!)

Jeg kigger kasserne igennem og mit øje skuer to lækre Batman udgivelser; Dark Victory og The Long Halloween. Jeg nupper dem begge.

Jeg roder lidt videre og udbryder et stille "Woow!" for mig selv, da jeg får øje på et betagende cover;





Jeg griber fat om det, og bladrer hurtigt igennem. Den ser jo ganske fornuftig ud. Heldig som, jeg er, så finder jeg TPB 1-6. Jeg er på godt og ondt lidt af en samler, så uden at kende til tegneserien, tager jeg samtlige af dem, og går op til kassen.

Jeg skulle bare ind og kigge, men det endte med, at jeg købte for 750,- kroner. Jeg kender ikke Kabuki andet, end at jeg har hørt navnet. For sjov skyld besøgte jeg Heroclix.com, og der er faktisk lavet en HeroClix, med "heltinden";



- Hende er jeg også nødt til at få fat på!


Nå, tror jeg vil smide en Van Damme DVD over, og så hoppe i seng. Spørgsmålet er bare, om det skal være Derailed eller Inferno. Uha, Tough Decision.





Vi Ses!,

- Shin, der ikke spiller Geometry Wars, men synes at ScoreCards er fedt som koncept.