Da Senzai's blog
25-08-2013 - 12:36

Call of Cthulhu - det levende kortspil.


- Tanker fra en træt Magic-spiller.

Call of Cthulhu er et Living Card Game.



Det betyder, at man købe grundspillet, der indeholder nok kort til at to spillere kan få mange gode spil ud af det. Udover det, udkommer der regelmæssigt nye kort til, således at spillet udvikler sig konstant, og der hele tiden kommer nye måder at spille Call of Cthulhu på, og stragier man kan forsøge sig med. Derfor bliver spillet aldrig kedeligt.

Lyder den salgstale som noget du har hørt før? Garanteret, og mon ikke også i forbindelse med samlekortsspil som Yu-Gi-Oh! eller Magic: The Gathering.

Udover, at Call of Cthulhu og Magic: The Gathering spiller vidt forskelligt er der også en anden væsenligt forskel. MTG er et Collectible Card Game (CCG), hvor CoC er et Living Card Game (LCG). 

- Samlekortspillet.





I CCG´s har alle spille-kortene en sjældenhed. De sjældne og bedste kort er sværere at få fingrene i end de almindelige kort. Det er normalt, at de bedste kort i en ny Magic-serie koster et sted mellem 100-250 kroner - og da man må spille med 4 af hvert kort, så løber et competitivt deck hurtigt op en 1500-3000 kroner. For de penge har du så også et standard-deck, der er lovligt at spille med et års tid, før kortene roterer.

 Hvad så, hvis du efter 3 måneders spil bliver træt af at spille de samme kort igen og igen og igen, og gerne vil prøve en ny strategi? Jamen, så må du punge ud efter et nyt deck.


- Det levende kortspil.

I LCG´s er samle-aspektet elimineret. I Call of Cthulhu udkommer der en ny udvidelse, hver fjerde måned, der sælges i en deluxe-expansion pakke til 200 kroner. Pakken indeholder 3 af alle kort i den serie, da 3 er det antal af hvert kort, der højest må spilles i et deck.

 For prisen af et sjældent Magic-kort får du altså samtlige Call of Cthulhu i en given serie, og derfor alle redskaberne for at bygge dit eget deck. Bliver du træt af at spille med dit deck eller du finder ud af, at dit deck ikke fungerer helt som tænkt, jamen, så bygger du bare et nyt, da du jo har 3 af alle kort til rådighed. Genialt!

Call of Cthulhu og Living Card Games udvikler sig ligesom Collectible Card Games. De er bare ikke samme hjernedøde-money-sink som Magic the Gathering og andre samlekortspil kan være.




Jeg har ikke selv spillet Call of Cthulhu, så jeg kender kun spillet overfladisk.
 
Efter, hvad jeg kan læse mig til diverse steder af folk, der har spillet det, så er det dybere og tungere end Magic. Der er mere spil i det, og flere muligheder, der skal overvejes. Gameplay-mæssigt fejler det altså ikke noget.

Jeg har også kigget på nogle af kortene, og spillet ser virkeligt fedt ud - og så elsker jeg temaet, der lader til at være well-researchet og gennemarbejdet.

For prisen på et competitivt Magic-deck, kan du få 3 af hver af samtlige Cthulhu Living Card Game kort, der er lavet.

Så for at opsummere:

- Meget stærkt tematisk.
- Dybt gameplay med mange muligheder.
- Billigt og nemt at skaffe de kort, man vil have.

Som jeg ser det, så er Call of Cthulhu: The Card Game et spil, der er for godt til at være sandt.



- Til sidst.

Jeg tror virkeligt, at Call of Cthulhu LCG kunne være et fedt spil at fordybe sig i. 
Det virker bare dumt at købe det, når jeg ved, at jeg ikke har nogen at spille det med.

Jeg synes, at Magic-kort er et okay spil, men jeg er efterhånden ved at være træt af at vende kort sidelæns.  Hvorfor bliver jeg så ved med at spille Magic? Fordi, det gør alle andre, og deres mor.

Magic er okay spil. Det har sine problemer, men det er okay. Det fede ved Magic er, at det er så nemt at finde folk at spille med. Der er spille-dage flere dage om ugen fordelt flere steder i København og omegn, så man kan altid finde nogen at spille med, og det er grunden til, at jeg stadig spiller Magic en gang imellem.

Jeg spillede også engang HeroClix. Et spil, jeg rigtigt godt kunne lide. Det startede med, at der var fast spilledag, hver Søndag, men så lukkede butikken med lokalerne, og enkelte af spillerne flyttede bopæl væk fra KBH. Det gjorde så, at der istedet  var spil, hver 4. søndag i Valby.





At, jeg måske kan spille et spil 1 gang om måneden er ikke nok, til at jeg vil bruge tid og penge på det. Det værste er næsten ventetiden. At sidde alene og kigge på sine figurer, og gerne vil spille, men ikke kan. Derfor stoppede jeg med Hero Clix.

Drømme-scenariet med Call of Cthulhu være, hvis der var en fast spilledag om ugen et sted i KBH. Spillet ser så monsterfedt ud, men hvis der ikke er nogen steder at spille fast er det ligemeget. 

Ligesom Magic, er Call of Cthulhu (grundet samle/living kortspils natur) et spil, der fungerer bedst, hvis der var et fast sted, hvor der kom forskellige spillere. På den måde kan man hele tiden spille imod nye kort-kombinationer og strategier. 

Det kunne være så godt.

En lille side note: Dette er også en af grundene til, at jeg meget gerne så flere kort- og brætspil på XBLA. For så er der altid nogen at spille med. Gør ligesom med Catan eller Blood-Bowl. Bare copy-paste spillet slavisk så det følger det fysiske spil til punkt og prikke. Blood-Bowl fungerede super. Online-delen faldt lidt til jorden, da Microsoft ikke ville lade Cyanide styre deres egne servere. Men spilmæssigt fungerede det, så flere bræt- og kortspil tak. Det er langt sjovere at spille mod folk ansigt til ansigt, men online-spil er et fint supplement, til når det ikke lige er muligt.

- Shin 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her