Fire Meter.

Det er blevet onsdag og det er tid igen. Til blod, sved og tårer. Jeg er jo startet til Karate igen, og da klokken slog fem begav jeg mig frejdigt af sted mod Dojo´en.

Vi skulle lave en masse spark idag. Det hele starter meget godt, men der går ikke lang tid før, jeg kan mærke, at det er to år siden, sidst jeg lavede andet end at sidde for Xboxen. Det var hårdt. Rigtigt hårdt. Tårene trillede ned af kinderne og flere gange var jeg så tæt på, at give op, stoppe og sætte mig over i hjørnet - Men Nej! Jeg blev ved. Benene rystede, men ej lod jeg mig kue af min elendige form.

Ikke mange sekunder efter, vi var stoppet med sparkene, var det tid til at lave Kata´en Heian Godan. En serie, hvori, der indgår et spring. Mine ben var mere kvæstede end nogensinde før, da vi nåede dertil. Springet. Jeg samlede alle mine sidste kræfter. Hver eneste dråbe af energi, fokuserede jeg ned i mit bagerste ben, hvorefter jeg udbrød;,, WRAAAaAaTAAAAaAAH", Jeg sprang. Jeg sprang, som galdt det mit liv. Jeg hang 2, 3 nej 4 meter over jorden. Jeg kunne mærke, hvordan alle måbede, og i et kort øjeblik passerede ordene "Achievement Unlocket" forbi øjnene på mig, inden jeg landte perfekt. Instruktøren gik over til mig og sagde; " Kasper-San! Du står ikke ordentligt!", og jeg tænker; "Hvad snakker du om? Aldrig, har jeg stået bedre!", hvorefter Instruktøren gav mig et diskret puf, og jeg væltede.

Jeg rejste mig igen, uden at fortrække en mine, og stilte mig i en stilling, så stærk at end ikke 37 vilde næsehorn, ville kunne vælte mig omkuld. Instruktøren gav mig herefter et anerkendene nik.

Jeg var måske ikke den bedste idag, men jeg gav ikke op. Jeg gennemførte, og fuck, hvor har jeg det godt ligenu.

Kampsport er fedt. I skulle prøve det.

- Shin