Da Senzai's blog
03-04-2007 - 19:44

Enten hjælper du til eller også...


- Så holder du din fucking kæft.


Egentligt burde jeg ikke skrive dette indlæg. Jeg havde lovet mig selv ikke at gøre det. Jeg arbejder pt, som Kasseassistent i Føtex, og som i alle andre jobs, der involverer mennesker, så hænder det, at man kommer ud for, at skulle betjene nogle mennesker, man ikke bryder sig om, og som man synes opfører sig åndsvagt.
Grunden til, at jeg ikke ville skrive det her er, at hvis jeg skulle skrive hver eneste gang, at jeg kommer ud for nogle dumme kunder, ville jeg simpelthen blive for negativ og ikke skrive om andet.

Alligevel føler jeg, at jeg vil give udtryk for et Motto, som jeg selv lever efter; "Enten hjælper du til, eller også holder du din kæft".

Forleden dag, havde jeg en kunde, hvis Dankort ikke virkede. Hun blev dybt forarget og mente, at "Det kan sgu ikke være rigtigt, at jeg ikke kan få lov til at betale med mit kort". "Det virker jo alle andre steder". Hun blev ved med at prøve og prøve at køre kortet igennem med samme resultat. Jeg henviste hende endda til hæveautomaten, som er inde i butikken ca 15 meter fra kassen, men det gad hun selvfølgelig ikke.

Det ender så med, at hun går derover mod, at jeg "Kraftedeme holder øje med hendes varer så de ikke bliver stjålet". Gæt hvad. Hæveautomaten ville heller ikke tage imod kortet. Jeg ringer så efter hjælp (indrømmet, det burde jeg nok havde gjort noget før).

Der kommer så en fra kundeservice hen til mig, og pludseligt så virker det. Nu kommer så øjeblikket, hvor jeg bliver stiktosset (uden at vise det selvfølgelig). Kunden peger på mig og udbryder; "Ha! Så var det dig, der lavede fejl!" WTF?! Hvad skal det til for? Det er sgu da ikke min skyld, at det ikke virker. Selv hæveautomaten ville ikke tage imod kortet! Få dage efter, hvor jeg også skulle betjene hende, der virkede hendes kort heller ikke. Så er det jo klart, at det er min fejl.

Idag, var der endnu en hændelse, der fik bægeret til at flyde over. Vi kører åbenbart i øjeblikket et tilbud med en kasse Sodavand af forskellige mærker til en billige penge. Normalt, nå vi kører f. eks ti frugt eller slik til 20 kroner, skal jeg scanne hver enkelt vare ind (så der kan blive bestilt de rigtige varer hjem igen), og så kommer rabbatten af sig selv. Jeg bad så vedkommende om, at ligge en af hver sodavand op på båndet. Det ville han selvfølgelig ikke. Jeg forklarer ham så, hvordan det er med varebestilling osv, og han gør det så modvilligt. Rabbatten dukker så ikke op på skærmen og kunden kigger meget anklagende på mig. Jeg ringer så til ham, der står for øl og vand, og han fortæller mig, at jeg skal slå det ind som "en kasse sodavand". Fair nok. På trods af kundens attitude siger jeg så; "Det var mig, der var galt på den", og jeg slår den så ind som en kasse sodavand. Hvad gør kunden så? Han står så ligeså arrogant og siger " Det kunne jeg sgu godt have fortalt dig". Jamen? Hvorfor fuck gjorde du så ikke det? Altså fortalte mig, hvordan det skulle slåes ind på kasseapparatet? Jeg kan slet ikke klare de mennesker, der hver gang, der er et eller andet galt, så skal de stå og svine os til. Jeg gør det jo ikke for at irritere ham. Enten så fortæl mig, hvordan det skal gøres, eller hold din fucking kæft.

Jeg skal nok finde ud af det, eller finde nogle kollegaer, der ved, hvordan man gør. Det går ikke hurtigere af, at du fortæller mig, hvor dum jeg er. Det kan jeg ikke bruge til en skid. Oftest er det jo slet ikke min fejl, men bare varer, der er prissat forkert i databasen. Altså intet som jeg har noget gøre med, men alligevel er det jo klart, at jeg skal svines til, for det er jo mig kunden ser.

Min holdning er; at hvis, man ikke selv kan gøre det bedre, så må man holde sin kæft, og være glad for, at der er nogen, der vil hjælpe en.

Jeg ved også ved at tæve en anden kunde den anden dag. Reglen i Føtex er, at har man ingen varer med, så er det ud igennem kundeservice. Der er så en mand, der går ud igennem kassen, hos en af mine kollegaer. Hun beder ham selvfølgelig om, at gå ud igennem kundeservice, får det han hun fået besked på af chefen, at hun skal.
Kunden begynder så at diskutere med hende, om hvor dum hun er, når hun jo kan se, at han ikke har nogle varer, at han skal gå ned til kundeservice. WTF?! Hvad gør han det for? Det ville da bare være meget nemmere for begge parter, hvis han bare gjorde som hun sagde. Vi har endda et stort skilt, hvor det står på. Istedet, så vælger han bare, at fortsætte ud gennem kassen, mens han højt og tydeligt, så alle kan høre det siger "Så er du da også for dum!". Ej, jeg kan blive så vred. Det er da ham, der er fatssvag og ikke kan finde ud af at følge simple regler.

Jeg stopper bare her, for der er så mange åndsvage episoder. Jeg siger ikke, at kunder skal smile pænt til os hele tiden. Jeg kan bare ikke klare, når de begynder at komme med personlige angreb, på trods af man forsøger at hjælpe dem, og tit med noget som slet ikke hører min afdeling til. Folk kan åbenbart ikke fatte, at jeg ikke ved alt om, hver eneste fucking vare i Føtex, og at jeg nogle gange er nødt til at ringe efter hjælp. Selv om jeg intet har med varen at gøre, og iøvrigt har travlt i min egen afdeling.

Igen, Hver glad for at folk vil hjælpe dig, og hold din kæft, hvis du ikke kan gøre det bedre selv. Det gælder ikke kun i Føtex, men overalt. Ellers er der sgu aldrig nogen, der vil gøre noget for dig.

De fleste kunder i Føtex er dog flinke og bliver glade, når man giver sig tid til at hjælpe dem, med hvilket problem, de nu skulle have.. Det er vel nok kun 3-4 stykker ud af 100 som er nogle spassere. Det er bare desværre dem, man husker, når man går hjem.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her