Karriere del 2: Newcastle Untied

Ja folkens, så vil jeg atter lige blænde op for min karriere i fifa 11, jeg har nu klaret 3. sæson, og skulle du ikke have læst hvordan det gik i de første, så læs her http://blogs.xboxlife.dk/crazymonkey-dk/arkiv/2011/3/

Jeg kom en anelse ind på 3. sæson i det forrige indlæg, og vil lige give et kort resume
Mario Gomez (Bayern München) var blevet hentet til klubben af den lette sum af 25,7mio pund, og jeg havde Aaron Lennon (Tottenham) i søgelyset. Derimod var Jonas Gutierrez (Newcaslte United) solg til West ham for 7,5mio pund. Jeg havde fået en god sæson start, og havde kun tabt til Real Madrid i Uefa Super cup

Efter min blog endte, og jeg forsatte sæsonen skiftede formen dog drastisk, vi havde generelt svært ved at få hivet sejrene hjem, og mit krav om min. en plads i kvartfinalen i Euro League var dog fuldstændig ved at smuldre. Vi var kommet i gruppe med Dynamo Moskva, Brøndby IF, og Shamrock Rovers. En gruppe som vi burde kunne gå videre fra, det blev dog ikke så let, og vi smed mange dumme point væk. Blandt andet i et 2-1 nederlag til Shamrock Rovers, og 1-1 til Dynamo Moskva, efter en reducering af dem i overtiden. Dog hev jeg 2. pladsen i land og gruppen endte med at se såldes ud:
Dynamo Moskva 12 point
Newcastle United 7 point
Brøndby IF  6 point
Shamrock Rovers  4 point

Langt fra godkendt.

I F.A Cuppen matte vi se os slået af Manchester City i 4. runde, og ikke nok med det røg vi også ud i Liga cuppens 4. runde i til Norwich City, efter straffesparks konkurrence som endte 4-3. Dog var de samme problemer ikke til at spotte i Premier League, og vi førte overlegen hen imod vinteren. Tranfers vinduet i Januar bød på en ny spiller, det blev dog ikke Aaron Lennon (Tottenham), men derimod en anden Tottenham spiller, nemlig Bale (Tottenham). Han havde lidt svært ved at slå sig sin position fast på holdet i starten. Men stille og roligt kom det, og hen imod slutningen af sæsonen blev han dog rutineret, og gjorder et godt stykke arbejde.
I Uefa Euro Leauge havde vi trukket Sevilia i 16-dels finalerne, en stærk modstander på papiret. Dog havde vi ændret formen radikal, og Sevilia blev sendt hjem fra England med  et 5-0 nederlag i tasken. Retur opgøret var så knap så intens, og endte 0-0. Den næste modstander hed Borussia Dortmund, og det skulle vise sig at blive en svær modstander. Det første opgør var i Tyskland, og Borussia Dortmund fik allerede bringet sig i front med 1-0 efter 13min spil. Jeg fik dog svaret igen efter 60min, til slut resultatet 1-1. Dette var dog en anelse heldig. Så der var lagt op til et intens opgør på St. James Park, og til halvlegen stod der 0-0. Borussia Dortmund var dog stærkt opsat på at få et mål, og det fik de også 10 inden i 2 halvleg, og så blev der pludselig varmt under mit trænersæde. Dog trådte mine spillere i karakter, og Mario Gomez vidste sig at være benhård mod sine landsmænd, og på 15min havde han ændret stillingen til 3-1. Dette blev også slut resultatet, og jeg var videre til næste runde. Næste runde bød på CSKA- Moskva, og blev en af de letteste modstander jeg havde mødt, jeg vandt den første kamp i England med 4-0, og retur opgøret 2-0. Jeg var dog ikke det eneste gode engelsk hold i turneringen, og efter kvartfinalen stod det klart, Euro League finalen vil blive et rent Engelsk opgør, mellem vinderen af Manchester United vs. Newcastle United, og vinderen af rivalopgøret mellem Everton vs. Liverpool

Jeg havde på det tidspunkt vundet alle min kampe over Manchester United i engelske sammenhæng, Uniteds trup var dog styrket siden sidst blandt andet med et køb af Roman Pavlyuchenko (Tottenham) og andre spillere, det blev dog Wooney som bragte United foran 0-1, men jeg fik dog hurtig reduceret. Kampen bød efterfølgende på masser af spændene chancer til begge mandskaber, men det blev dog til 1-1. Retur opgøret på Old Trafford blev et spændene opgør, Manchester United kommer i front i starten af anden halvleg, vi for dog bragt os i front til 2-1 på 20min, men Manchester scorer i det 76. min. Så er der for alvor spænding, Manchester går helt offensivt, og kæmper som en gal, det samme gør jeg, både offensivt og defensivt. Mine anstrengelser giver pote, og i finalen venter traditions klubben Liverpool.

Jeg vil lige hurtig vendte tilbage til Premier League, for selvom vi havde holdt godt fast i vores føring, havde Chelsea dog indhentet noget af det forsømte. Og mine sidste kampe i Premier League endte med at så således ud:
Chealsea vs. Newcaslte United [Onsdag]
Nottingham Forrest vs. Newcaslte United [Lørdag]
Newcaslte United vs. Liverpool [Onsdag]
Newcastle United vs. Arsenal [Søndag]

Hvis jeg kunne vinde over Chelsea, vil en sejr over Nottingham Forrest være nok til at sikre mesterskabet. Forud for kampen havde vi statestikken med os, og vi havde vundet de tidligere opgør over Chelsea. Sådan blev det dog ikke, vi måtte nøjes med uafgjort. Det så heller ikke for godt ud mod Nottingham Forrest, og hvis vi tabte den kamp, så kunne Chelsea nå at tage mesterskabet fra os, vi vandt dog 2-1, og kunne med en sejr over Liverpool sikre os mesterskabet, hvis vi derimod tabte, så ville Chelsea kun have 1 point op til os. Liverpool som også havde 4 point op til Chelsea, havde derfor også noget at kæmpe for. Dette kunne ses tydeligt, og Fernando Torres (Chelsea) får bringet Liverpool i front efter en meget sløv kendelse om straffespark. Gomez svarer dog igen efter 60min, og så bliver der ellers kæmpet. Løvenkrands tager en langskud udefra, som Reina parrer ud bag sidelinjen. Hjørnesparket bliver sparket af Bale, på det tidspunkt er der kun 5 min igen, og St James Park koger. Dette ville måske være hjørnesparket der vil afgøre om Newcastle United blev mester for første gang i flere år. Bale sender bolden ind over, og her finder han Steven Taylor (Newcastle United) som får bolden headet forbi Reina, og ind i netmaskerne. Hele St. James Park går amok. Dog er der 3min igen, plus det løse, og Liverpool kæmper for et mål. Dog er der nærmest en aura over holdet, og stille rolig får vi spillet de sidste minutter til ende. Efter 94 min kan vi kalde os engelske mester anno. 2012/2013

Herefter havde vi en kamp mod Arsenal før opgøret på Allianz Arena mod Liverpool, og jeg vælger derfor at ikke risikere noget med mine spillere, og stiller op med et reservehold. Det kan mærkes, og til pausen står der 3-1 til Arsenal. Steven Harper (Newcastle United) som fik lov til stå på mål i stedet for første valget Frase Foster(Celtic, på lån fra Newcastle United) får smidt sig selv ud, og ind på målet kommer James Perch (Newcastle United), en forsvar spiller. Han kan dog ikke stå på mål, og lukker 3 yderlige mål ind, vi får dog et enkelt mål. Kampen ender 6-2 til Arsenal.
Dog var fokus rettet imod opgøret på Allianz Arena mod Liverpool, kunne vi gøre det igen og slå dem?  Det kunne vi. Kampen bød dog ikke på ret meget, og var generelt meget kedelig, dog får Kevin Nolan (Newcaslte United) scoret efter 74min. Vi ender med at vinde for andet år i træk, og bliver en af de få klubber der får denne ære.
 
Mario Gomez viser at han var et godt køb da han bliver klubtopscorer med 36 mål, og kan blandt andet kalde sig topscorer i Premier League med 26 mål, og topscorer i Euro League med 10 mål.