Hvor er jeg dog træt af Danmark (ind i mellem)

Denne blog vil blive fyldt med ekstremt had over for en hvis gruppe unge menneske, der kommer intet om gaming. Så ved du det, inden du læser dette.

Når men til hele sagen..
Jeg bor i Langeskov, en by på Fyn som efterhånden er blevet en losseplads for kommunale udskud. Det har resulteret i en del kriminalitet, og en krænkelse af gode borger i byen. Kommunen skal blandt andet brug tid og kræfter på de kriminelle unge som har en ide, om at de er pimps og gangsters.

Jeg er så ude i aften at gå med min hund som sædvanlig. Jeg møder så nogle af lidt yngre ”gangsters”, de vælger så at sige hej til mig, jeg svarer høfligt tilbage, dog udmærket klar over det har tænkt sig at spille smarte. Jeg vælger at slukke min MP3, og høre hvordan det ellers udvikler sig. Jeg ender med at blive kaldt homo, svin, pik, og til sidst begynder de at kaste sten efter min hund. Her ender jeg med at flippe ud, og vende om med det samme og går direkte ”lederen” Jeg ser tydeligt frygten i øjnene på ham, og tager derfor det lidt med ro og tager fat i kraven på ham og siger. ”Hvis du ikke lukker røven, og stopper med at kaste med sten, så skal jeg tage dine små kugler mellem dine ben, og banke dem sønder sammen, så du aldrig kan gå igen.” Jeg kigger ham derefter i øjnene, for at se om det er faldet ind. Han virker til at have fattet han var gået ud på lidt for dybt vand, så jeg slipper ham. Og går igen.

Jeg ender med at gå 10 min, så kommer der en cykel op på siden af mig og beder mig om at stoppe.  Han begynder straks at fortælle mig at jeg ikke skal true hans lillebror, osv. Ender så med at diskutere sagen med ham, og gør det klart over for ham jeg ikke er bange for de kriminelle i byen. Han ender med at køre, efter han har fortalt mig at jeg nu skal til at se over mig skulderen når jeg på gaden. Ved godt han ikke mener det. Jeg er dog klar over, at jeg skal til at passe på hvad jeg gør. For de er efterhånden obs på mig(gangsterne), og her snakker jeg ikke kun de yngre, men også dem på min alder, og ældre. Og det er altså typer som er farlige i flok, og der vil jeg nemt kunne få nogle tæsk. Der er ikke langt mellem de yngre, og de ældre, da de yngre tit er beslægtet med ældre.
Men hvad gør man så, for der er keine hjælp at hente. For den SATANS KOMMUNE holder hånden over dem, og sågar givet dem lov til at bruge byen lokale center som hæng ud sted om aften. Det medfører kæmpe udgifter, da hele centret bliver svinet til i glasskår, og en del hærværk.  Og på den lokale skole er de også problem, de ødelægge fuldstændig undervisningen, og min tidligere inspektør må ikke smide dem ud af skolen, selvom det hans drøm. Og jeg forstår ham godt, for de er sådan en kæmpe udgift. Men igen, den satans kommune holder hånden over dem. Men derimod plejehjemmet i byen kan ikke få en tiltrængt renovation, for det er der ikke penge til.
 Men der er åbenbart penge til støtte dem som ødelægger kernen i et godt samfund. Og jeg finder mig ikke i det mere. Jeg er 17 år, jeg betaler Skat (skyldes at mit frikort ikke kan dække min løn) og jeg arbejder hårdt hver dag, først udannelse så arbejde.
Og det gør mig så satans vred, at mine penge som jeg arbejder hårdt for skal gå til finansiere deres hærværk, de problem koster samfundet. Men jeg så samtidig skal være vidne til at ærlige mennesker, der gør deres, bliver krænket. Alt fordi de såkaldt kloge politikker ikke har en skid respekt for penge, og de mennesker der gør et godt stykke arbejde.  Fordi de er så pisse bange for at få disse kriminelle anholdt, give dem knippelsuppe og så sendt dem ud på arbejdsmarkedet, i stedet for alt det andet fis.
Det kan virkelig bringe mit pis i kog at jeg skal rette mig efter deres dagsorden, deres såkaldte ”ret” som borgere. De er sgu ikke en skid, og den eneste ret de har, er at holde kæft. De har ikke bidraget med noget.
Og størstedelen af deres forældre er sgu værre, de sider og klynker over hvor hårdt de er blevet behandlet af kommunen, og hvordan de ikke får nok i kontant hjælp. De skulle ikke have en skid, og jo, det er deres skyld at de ikke har fået en udannelse.

De kan blive ved med deres liv har været hårdt, men velkommen til livet, sådan er det. Mit liv har fandeme heller ikke været en dans på roser, og jeg har haft det hårdt. Men med flittighed og arbejdsomlighed er jeg kommet igennem det, og har klaret mig godt. Men det var sgu uden hjælp fra staten.

Så hvorfor skal jeg straffes, men samfunds snylter bliver forkælet?