Kategori: Film
15-03-2007 - 16:16

Six Feet Under

Puha. Igår blev jeg så færdig med sidste afsnit af den amerikanske tv-serie "Six Feet Under", som er den uden sammenligning bedste serie jeg nogensinde har set.

Sidste afsnit efterlod mig med gåsehud og en stor klump i halsen. Ikke nok med at "Six Feet Under" er verdens bedste tv-serie sådan helt generalt, så har den også den bedste afslutning på en serie jeg nogensinde har set. Uden at afsløre for meget, så kan jeg sige, at den simpelthen er så elegant og fornemt udført, at man bliver ramt lige i hjertet.

I Six Feet Under følger man livet i en familie, der tilfældigvis driver et bedemandsfirma. Via familiens konstante og hverdagslige forbindelse med døden kredser serien om dette livets uomgængelige vilkår; at vi alle skal dø. 

Serien går mere direkte og sofistiskeret til dette emne end noget andet jeg har set før. Der lægges så absolut ikke fingre imellem - hvilket er befriende og forfriskende. En af seriens helt centrale pointer er, at vores vestlige kultur viger så meget væk fra døden, at den bliver et tabu, selvom det netop er dét ene, der forbinder os alle her på jorden; at vi alle skal dø. Derfor viser serien også alle instanser af bedemandens arbejde. Fra konservering af lig, sminkning og organiseringen af selve begravelsen.

Selvom det altså er ret så tunge emner serien bøvler med, så er der også indflettet en befriende sort form for humor der ubesværet bliver blandet sammen med det mere seriøse.

Det har været en udsøgt fornøjelse at være i selskab med Fischer-familien. Heldigvis ejer jeg hele serien på dvd, så jeg kan besøge dem igen og igen, hvis jeg kommer til at savne dem alt for meget...


21-01-2007 - 23:38

Christopher Nolan og The Prestige

Jeg er stor stor fan af Christopher Nolans film. Jeg har set alle hans film: Fra den mystiske, low-budget "studiefilm" "Following", til den fabelagtige "Memento", genindspilningen af den norske film "Insomnia", den gode genopfindelse af den ellers udkørte "Batman" og sidst, men ikke mindst altså "The Prestige".

Nolans film er meget forskellige fra hinanden, men alle bærer de en særlig energi og et stringent fokus, som jeg er stærkt fascineret af. Jeg tror det er noget med hans blik på ting, verden og ikke mindst mennesket at gøre. Det gode ved Batman Begins var netop, at han fik trukket stikket på Joel Schumachers forvandling af Batman til en skabstosse og fandt ind til kernen hos figuren: Batman er ikke først og fremmest en superhelt. Ja, han har jo da, som en af de få "superhelte", heller ingen superkræfter. Nej, Batman er først og fremmest et menneske, og vigtigst: Et PLAGET menneske. Og det er netop DET element der er kernen hos Batman. Det er tvivlen, det er smerten.

Som sådan evner Nolan at finde ind til sine karakterers akilleshæl, bore ind til det sted, hvor det gør virkelig ondt. Jeg tror også, at det er dette blik der gør, at faktisk alle skuespillerpræstationer i hans film er virkelig gode. Fordi han har lagt nogle klare karakterer på banen. 

"The Prestige" er ingen undtagelse her. Chistian Bale spiller, som man næsten forventer det af ham efterhånden, med et nærvær og besathed, der er virkelig fantastisk. Og det samme kan man sige om skuespillerne i filmens noget mindre roller Special credit til Mr. David Bowie, som også har en lille rolle i filmen. Jeg skal ikke afsløre for meget af "The Prestige", for det er i sandhed en film man skal opleve uden at vide for meget på forhånd. Men den griber alt det jeg elsker ved filmen: Magi, trylleri, bedrag og tricks: You name it! 

Jeg var faktisk ikke sådan ovenud begejstret for filmen, da jeg trådte ud af biffen. Men, som det jo sker engang imellem, og når det gør er det herligt!, så begyndte filmen at vokse i mig. Det er en uges tid siden jeg så den, og jeg er altså ikke færdig med den endnu. Se dét er sgu filmkunst!
06-08-2006 - 18:07

Film galore!

Film, film, film...

Jeg er en ivrig filmentusiast (min kone vil nok sige ivrig "filmnørd"), og interesserer mig lige dele for japanske samuraifilm, amerikanske film noirs, den nye franske bølge, Bergman og Woody Allen, italienske og amerikanske horrorfilm, spaghetti-westerns og sidst, men ikke mindst: David Cronenberg. Så er det ligesom sat på plads...

Min dvd-samling, som er stødt og roligt har vokset sig ret så stor, kan ses lige her:

http://www.dvdprofiler.com/mycollection.asp?alias=stighelmer

Samlingen er som regel 100% opdateret. Og her skulle man gerne kunne fornemme, hvad jeg tørster efter, når det kommer til film.

I denne kategori vil jeg primært skrive om film jeg har set, film jeg gerne vil se, spændende filmlitteratur, og ellers alt hvad jeg kan komme i tanke om af interessante emner inden for film.

Bare lige for at tage hul på bylden, så kan jeg rapportere, at jeg, under et besøg i Paris, netop har set "Superman Returns" og "Pirates of the Caribian 2". Begge film var for det meste underholdende, men også ganske middelmådige (bortset fra Johnny Depp, som altid ryster noget genialt af sig). Jeg vil ikke så meget snakke om selve indholdet i filmene, som en kedelig tendens inden for filmverdenen, som disse to film netop var strålende eksempler på: Film er de senere år blevet alt alt for lange. For år siden varede en actionfilm typisk 1,30 time. Nu er normen næsten, at der er smækket en ekstra time oven i hatten. Hvis det så bare betød, at filmene blev bedre af den ekstra time....Men nej, regelen er næsten altid, at handlingen trækkes ud i det uendelige, overflødige detaljer trækkes frem og jeg ved snart ikke hvad. Min gamle dansklærer stjal dette ordsprog fra en anden gammel gut: "Det handler ikke om kvantitet, men om kvalitet". De vise ord kunne Hollywood dælendusemig lære noget af.

Måske er det simpelthen på grund af de enorme 5 liters popcorn og 10 liters colaer, at filmene er blevet så lange? Er det simpelthen fordi folk skal have en chance for at æde sig igennem en hel majsmark inden de forlader biografen? Spørgsmålet gives videre til diskussion...

Følg Xboxlife her