JA, den er god nok. Min drenge kan svømme. Nu er det endelig konfirmeret: Jeg skal være far :)

Og det er så sindssygt og vildt og det største jeg kan forestille mig..Det bliver fantastisk og jeg glæder mig som en vanvittig. 

Jeg glæder mig til at se barnet vokse i min kones mave. Glæder mig til at mærke det første "spark". 

Jeg glæder mig til at gå "gårdtur" sammen med de tretten andre trætte fædre hver morgen ude i vores baggård. Måske kan det også blive til et lille barnevognsræs, hvis vi en dag føler os ekstra friske? Hvem ved, alt kan ske? Jeg glæder mig også til at købe barnevogn og finde frem til den helt rigtige Odder-model med punkterefri dæk.

Jeg glæder mig til at stå tidligt op og pludre med den lille, til at skifte ble (hvem skulle have troet det?). Jeg glæder mig til, som den stolte far, at turnere rundt til hele familien for at vise guldklumpen frem..

At det bliver en vild omvæltning er der nok ingen tvivl om. Men da det er første gang, tjaa, så kan jeg jo kun gisne om hvordan det bliver. Lige nu farer der bare tusind tanker gennem hovedet på mig: Kan jeg klare det der med at være far (selvfølgelig kan jeg det)? Hvordan gør man? Og hvordan holder man på sådan en krabat uden at den går i stykker? Bliver det en dreng eller en pige?

Der er så mange spørgsmå. Men ét er sikkert: Det her, det kan kun blive stort!