Butcher's blog
18-09-2009 - 19:36

Tankevækkende..Hmmm

Havde en lidt tankevækkende oplevelse på job i dag.

På arbejde har vi en helvedes masse Tyskere, og det er som sådan godt nok. De kom alle sammen, hver en èn, da opsvinget var i sin sidste fase, og der manglede lønslaver/accordslaver på slagteriet.

Nu bestå mit arbejde så i, at jeg "fylder hullet ud" når en der mangler en. Dvs  ved ferie eller anden form for fri, bliver jeg sat ind.

I de sidste par uger har jeg så arbejdet sammen med en Tysker, som er "lidt mørk" i huden.. Han er Muslim!
Han er nu meget flink, og vi kommer sådan set godt ud af det sammen.


Efter nogen tid, kommer vi ind på, at han ikke stammer fra Tyskland, men derimod fra eks Jugoslavien. Han begyndte at fortælle om, at han flygtede fra krigen, da han var 17 år.

Jeg spurgte så lidt hvorfor og hvordan, og han fortalte så sin historie kort fortalt:

Han flygtede til Tyskland i starten af krigen, efter han havde set hans nabo blive skudt.
Han havde to rigtig gode venner fra skolen, som blev bortført og dem så han aldrig igen. De er så heller ikke blevet set/fundet igen siden.

Han er så den type der ALTID er behjælpelig, og siger altid "Ja bitte"( Kan vel oversættes til Ja undskyld) når man spørger ham om noget. Han fortalte så også han havde en ven i skolen, som havde en klumpfod af en art, som gjorde han humpede lidt, og personen var heller ikke den skarpeste kniv i skuffen. Min kollega fortalte så at han altid holdt en hånd over ham, når de andre mobbede/drillede ham.
Han blev også fanget, og sagt mildt blev han skåret i stykker.

Efter alle de grusomme minder, og flere endnu som han så IKKE fortalte om, besluttede han sig for at flygte til Tyskland, da landsbyen begyndte og samle folk ind til "fronten". Men han havde det indtryk at der ikke var nogen front, at det bare var en stor massakre det hele.

Det jeg vil frem til er, at hold da helt fest, hvor er vi magelige, og hold da helt fest hvor er vores problemer da egentlig små..


Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.