Bjarke Brie's blog
17-02-2010 - 18:35

UHH YEAH

DET BLEV BEIJING :D
10-02-2010 - 23:32

Rammstein ejer Københavns Kommune

Fra Børsen 9. feb. 2010

Kovending fra Københavns Kommune. Nu får det tyske metalband Rammstein alligevel lov til at blæse Amager Strand omkuld med et lydtryk, der er 2,5 gange højere end den normale maksimumsgrænse




Beboerne omkring 10-Øren ved Amager Strand kan forberede sig på høj metalrock til natmaden, når det hårdtslående tyske band Rammstein spiller på endags-festivalen Copenhagen Live d. 2. juni. Stik imod tidligere udmeldinger har Københavns Kommune nemlig valgt at give dispensation til koncertarrangøren ICO, der nu får lov til at spille med en helt usædvanlig høj lydstyrke på 75 decibel ved nærmeste husstand – eller ca. 110 decibel ved lydtårnet.

Det svarer til at hæve lydtrykket hos naboerne 2,5 gange i forhold til det niveau, der normalt er maksimums-grænsen i København.

»Man giver normalt ikke dispensation, men her har der altså være nogle særlige forhold,« siger Hugo Prestegaard, områdechef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Meldingen kommer, få dage efter at netop Hugo Prestegaard i dagbladet Børsen slog fast, at Rammstein under ingen omstændigheder ville få dispensation til at spille 75 decibel i København.

30.000 mennesker

Kovendingen kommer, fordi arrangementet er vokset til forventede 30.000 mennesker, som der ifølge kommunen ikke er plads til andre steder i København, der således ikke anser Parken som reelt alternativ. Dertil kommer, at arrangøren udelukkende vil skrue op for lyden under Rammstein-koncerten, mens den normale støjgrænse er gældende for den resterende del af endagsfestivalen.

Hvordan kan Københavns Kommune vende på en tallerken fra den ene dag til den anden i denne her sag?

»Dispensationsmuligheden er jo til stede for, at den kan bruges, og her har der været et møde, som har bragt nogle nye oplysninger frem. Vi vil jo gerne have aktiviteter til København, og det vil være rigtig interessant at få en endags-rockfestival til byen. Det hensyn skal selvfølgelig afvejes i forhold til støjgenerne, men jeg synes, vi har fundet en fornuftig balance her, hvor arrangøren får lov til at spille højere under den ene særlige koncert,« siger Hugo Prestegaard.

Han tilføjer dog, at han fremover gerne ser, at koncertarrangørerne har styr på godkendelserne, inden de sætter billetterne til salg. Allerede nu er der solgt over 12.000 billetter til Rammstein-koncerten.

Formelt set kommer dispensationen fra Center for Miljø under Københavns Kommune. Det er således også det, der nu skal forklare beboerne ved Amager Strand, hvorfor de skal have metalrock til natmaden. Det erkender specialkonsulent Ove Jensen, der selv har været med til at godkende ansøgningen.

»Det arbejde må vi påtage os. Men der er jo tale om begrænset varighed med høj styrke,« siger Ove Jensen.

ICO tilfreds

Hos koncertarrangøren er der stor tilfredshed. Kim Worsøe fra ICO har tidligere skældt kommunen ud for at blokere for store internationale begivenhed på grund af ubøjelige støjregler. Det kan han nu trække tilbage.

»Vi er selvfølgelig glade for, at Københavns Kommune er kommet med en udstrakt hånd, så vi kan afholde årets rockkoncert i København uden at gå på nogen former for kompromis,« siger Kim Worsøe.

Rammstein er foreløbig det eneste navn, der er offentliggjort til Copenhagen Live.
06-02-2010 - 16:16

judgement day!

her d. 17. får vi på mit studie så at vide om det bliver Peking University (Beida i folkemunde) i Beijing eller Zheijiang University (Zheida) i Hangzhou i efteråret. Der er 15 pladser i Beijing og op til 20 i Hangzhou.

Jeg krydser fingre og satser "hele butikken" på Beijing!
01-02-2010 - 22:14

很好

første eksamen bestået :D

22,5 ECTS lige ned i pengeskabet :D