Hvis ikke du synes om, så skrid!

Alle der debaterer jævnligt, hvadenten det foregår skriftligt, mundtligt, på nettet eller face to face, er med stor sansynlighed stødt på argumentationen; "jamen, hvis ikke du synes om artiklen, så kan du bare lade være med at læse den".

I eksemplet brugte jeg en nyhedsartikel, men det kan i sagens natur dreje som om hvad som helst. Det kunne også være; "jamen, hvis ikke du kan li' hvad du ser, så kan du da bare smutte ind i et andet rum".

Argumentationen er som sådan helt okay, hvis man benytter den overfor usaglig kritik, der ikke bærer præg af konstruktivitet - eller hvad?

Jeg læste en nyhedsartikel om 2 personer der havde sex midt i en togvogn i Berlins metro. Der var mange der havde kommenteret artiklen. Desværre, så fik dem der ytrede sig forargeligt, at vide, at de da bare kunne stille sig ind i en anden togvogn, hvis de havde et problem med hvad de så. Altså givet at de nu selv skulle komme til at overvære sådan en episode i det offentlige rum.

Men.. er det ikke en rimelig egoistisk holding at have? Så fordi at to personer har valgt at have sex i et offentligt rum, så kan dem som ikke synes om det, bare smutte et andet sted hen?

Eller handler det i virkeligheden om, at vi er blevet så forhippede på at skulle "synes godt om" noget, at selv konstruktiv kritik bliver tolket som noget negativt? I så fald står det da skidt til !

Er det virkelig okay, at jeg bare skal skride et andet sted hen og i øvrigt lade være med at udtale mig, hvis ikke jeg synes om en given artikel jeg har læst - og derfor vælger at ytre mig negativt?

Måske man skulle vende den om og sige, at hvis ikke man kan tåle at nogle folk ikke pr. definition forholder sig positivt til alting, så kan man skride ind i et andet rum?

Hvor er det i grunden også frækt, at nogle personer kan finde på at udtale sig negativt om noget!

Det må vel på en eller anden måde være den der selv-iscenesættelse der forblænder os. Se bare reality-stjerner. Hvorfor vil de unge gerne være kendte? Fordi det at være kendt, er den ultimative form for positiv feedback man kan opnå. Også selvom man ikke rigtig kan noget specielt... men hvad sker der hvis man kratter lidt i overfladen?

Jamen så kan man da bare skride ind i et andet rum! Det er jo logisk - ikke?

Nok nærmere sørgeligt. Ved ikke med jer andre - men jeg har sku brug for lidt negativitet engang imellem. Alt det der ros der flyver til højre og til venstre, vil jo ingen ende tage, og forbliver i mine øjne som sådan en facade-agtig, falsk kommunikation.

I øvrigt generaliserer jeg nok en del, når nu jeg siger, at jeg har på fornemmelsen at specielt kvinder synes at denne form for kommunikation er fantastisk :D