Agent Bamse's blog
09-09-2007 - 19:14

Er jeg en nørd?

Jeg er til tider blevet kaldt en nørd, og det er da altid blevet sagt med et blink i øjet ;) Og jeg er sikker på, at der er flere af brugerne her på "Nørde-hjemmesiden", der kan nikke genkendende til det..

Men hvorfor føler jeg så, at det er noget negativt? Måske er det fordi jeg forbinder nørder med personer, der er så blege, at man ikke kan kigge direkte på dem; altså menneskelig flash bangs?

Jeg har altid været meget glad for spil, så jeg er vel en nørd. Men samtidig har jeg dyrket alt fra Moto Cross til fodbold - lige for tiden er det squash, der trækker.. Så jeg ser ikke mig selv som en "rigtig" nørd, for jeg føler, man bliver sat i en bås - bestående af blege mennesker med et dagligt indtag af friture-mad, der vil få selv den største amerikanske kvinde til at gispe..

I bund og grund skulle der jo ikke være noget i vejen med at være en "nørd", for det betyder jo bare, at man interesserer sig for spil og elektronik..

Men hvorfor er det så negativt betonet at være en nørd, og hvorfor er det et af de eneste "hobby-navne"? Man bliver jo ikke nødvendigvis kaldt noget, fordi man kan lide at reparere biler, løbe, shoppe, nyde naturen osv.

Men lige så snart folk hører ordet "spil", så er der en lampe, der blinker inde i hovedet på dem, mens den skriger "NØRD"


Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her