Competa's blog
20-05-2011 - 21:33

Nu er det nok...

Jeg har nu i 30 min tænkt over hvordan jeg skal indlede denne blog indlæg.




Jeg plejer at skrive et blog indlæg om måneden, men denne gang kommer der 2. Hvorfor? Jo, det er fordi jeg har indset noget om mig selv. Noget så grusomt at jeg blev en smule aggressiv og glad på samme tid efter opdagelsen. Nu skal i høre hvad det er jeg har opdaget.




Efter afslaget (Katastrofen) med ''u kno who'' blev jeg en smule depri. i en måneds tid. Det er jo fint nok når man bare lige pludselig fik et slag i hovedet af Hr. Amor, men nu, 6 måneder senere, sidder jeg næsten i samme situation som jeg skrev om forrige uge. Jo, nu skal i høre.




I forgårs opdaget jeg at min gode ven (bedste ven hvis jeg ikke skal lyve) også var lun på hende. F-U-C-K. Han fortalte mig alt om hvordan han følte for hende osv. og spurgte mig til råds om hvordan JEG ville håndtere det. Jeg sukkede dybt inden i mit hoved og tænkte ’’FUCKING-PROBLEMER’’ hele tiden. Jeg valgte at give op og fortalte ham hvad jeg ville gøre (Som var faktisk det JEG havde tænkt på at gøre med hende). Han blev glad, så glad at vi grinede sammen hele aftenen og valgte endda at signe op som sæddonor sammen dag for at tjene en smule penge. Jeg kørte ham så hjem og på vejen hjem, må jeg indrømme, havde en smule skidt. Jeg var ked af det at atter igen, skulle det gå ad helveds til. Klokken var blevet 12 om natten, Jeg tog op til kirken, sad der en smule og spurgte Gud til råds. Lige pludselig slog det mig, som om Gud gav mig en ordentligt ’’velsignelse – øjne åbner – bitch – slap ’’. Der så jeg det. Det Gud prøvede at sige til mig var:




’’Wake the fuck up og tag dig sammen din inkompetente idiot! Jeg gider ikke høre på alt dit pis helle tiden!’’




Han havde ret. Jeg sidder faktisk ubevidst og trøster mig selv og bliver fed af min egen forbandet selvmedlidenhed. Lige pludselig vendte det om.

Nu kunne det fandme være nok!

Jeg gad det simpelthen ikke mere. Jeg blev aggressiv og jeg må indrømme, jeg spurte mon et gadelys på gaden og var klar til at sparke det i stykker, men stoppede lige da jeg skulle til det fordi det er squ´ da synd for dem der ejer det flotte stykke produkt fra Harald Nyborg. Der er så mange andre der har det værre end mig og en af dem er min far. Som jeg skrev i en af mine tidligere blogs, var min far kommer til




 Danmark, lige pludselig og uden varsel. Han er dement og bor nu på et plejehjem. Jeg kan tydelig huske dengang jeg var 7 år gammel. Der bedte han mig om at dræbe ham hvis han nogle sinde skulle komme på et plejehjem, hvor han ikke engang kan tørre sig selv i røven. Der sidder han nu og jeg har brudt et løfte. Den historie tager vi en anden gang.




Hele pointet med denne blog var selvmedlidenhed og hvor forbandet den er. Nu er jeg blevet glad og elsker livet mere end før. Dog hader jeg stadig vejret en smule, den svinger for meget. Hav en forsat god aften til dem der læser den i aften. Nu skal jeg game lidt Bad Company 2.










 







Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her