Intet nyt fra julefronten

Ja, så er det jo snart jul. Og julen er jo hjerternes fest. Og hvordan tilfredsstiller man de store, juleelskende masser - en ny konsol! Og den kan endda registrere ens håndbevægelser! Det er jo fuldkommen genialt!
Ja, Nintendo har uden tvivl vist, at de stadig er i verdensklasse. Der er ikke noget federe end, når man spiller baseball, og man svinger ekstremt med armene. Det er GREEEEAAAT!

Eller er det? Nu har jeg to lillebrødre, en på 8 og 12, som er fuldkommen vild med Nintendo. Bare det er Nintendo, der har lavet produktet (og helst gerne med Mario i hovedrollen), så er de allerede vilde med spillet. Og de er selvfølgelig hypet på Nintendo Wii. Og det var jeg også, indtil...

Personligt har jeg altid forbundet Nintendo med kvalitet. Goldeneye, Mario og ikke mindst World Cup 1998, som jeg stadig spiller. Det var dengang med den fede Nintendo 64. Så kom Gamecuben - en virkelig rædselsfuld maskine. De gamle spil (der lignede små æsker), kunne virkelig holde til en del. Men de små, minimale cd'er, var virkelig noget bras. Hvordan skulle en lille dreng kunne håndtere sådan en? Virkelig ringe.

Og nu er der så kommet en ny maskine. Jeg kunne godt lide ideen med deres controllere - Eyetoy-agtigt, bare endnu bedre. Men da jeg i går aftes gik dybere ind i maskinen, gik det op for mig, hvor meget denne maskine ikke er andet end en Eyetoy-konsol.

Maskinen er ikke synderlig stærk, så det bliver ikke en trussel til Microsoft eller Sony (Wii Sports er ikke ligefrem det nye Gears of War.). Den har netadgang - men det virker kun, hvis man har trådløst netværk (da de selvfølgelig ikke lavede netadgang via stick, som Microsoft gjorde). Det gør det ikke ligefrem bedre for børnefamilierne. Nå, men man kan jo også spille offline. Men uden net - ingen bagudskompatiliet = Ingen Goldeneye. Det er jo blasfemi!

Nå, juleaften må bruges til at ønske Gears of War eller Call of Duty 3. Det lyder langt mere konstruktivt end den skuffende Wii.