Om at guide spilleren & sandbox-miljøer

Jeg har altid været en kæmpefan af Battlefield-serien, og i sidste uge udkom Bad Company 2, som jeg naturligvis har fået anskaffet mig. Det er på mange måder et vellykket spil, selvom jeg dog stadig føler - ligesom med originalen - at det er en titel, som står i skyggen af Battlefield 2 til pc, som i mine øjne var seriens peak.

Som noget helt nyt indeholder Bad Company-spillene en historiedel. Campaign'en i det første spil virkede lettere ligegyldig, og det var kun hovedpersonernes kommentarer, som gjorde det en smule sjovt at hænge ved.

Jeg har kun spillet en times tid af historiedelen i Bad Company 2 og er allerede mere eller mindre stået af. For mig virker det som om, man har taget multiplayer og så bare tilføjet lidt cutscenes her og der, computerstyrede modstandere og lidt begrænsninger i forhold til kortet, som man bevæger sig rundt på. Kort fortalt virker det hele meget påklistret og klæder efter min mening ikke serien særlig godt.

Nej, for mig vil Battlefield altid handle om multiplayer, hvor man til hver en tid kan snuppe sig en tank, en jeep eller en kamphelikopter og så drøne derud af og kæmpe en virtuel krig mod folk på nettet. Det er intet mere tilfredsstillende end at være med i et velfungerende squad, hvor man gennem samarbejde hjælper hinanden til at overtage fjendens baser. At man ved, man kan stole på sine holdkammerater, når kuglerne flyver om ørerne. Eller når man sammen med en ven flyver rundt i en helikopter og agerer death from above. Eller når man med 180 km/t suser afsted på sin ATV, hvorefter fjenderne farrer rundt som forvirrede høns, fordi de ikke kan ramme dig. Det er ikke for ingenting, at spillet er kendt for sine utallige "Battlefield moments".

LÆS DET FULDE BLOGINDLÆG HER:
Game design, spiludvikling & gaming - Wikzo BLOG!! om computerspil, teknologi og sprog - "Ugens kloge spilord: om at guide spilleren & sandbox-miljøer"