Derfor valgte jeg Xbox 360
Halløj alle sammen. Ligesom mange af jer andre har jeg valgt at deltage i XboxLife's blogkonkurrence. Jeg vil nu starter min fortælling om, hvorledes en Xbox 360-maskine fandt frem til mit hjem.
Der var engang ... eller nej, hvorfor skal jeg begynde historien som en eller anden eventyrdigter? Altså det hele startede med, nej det lyder også dumt. Okay, nu kommer det:
For nogle år tilbage var jeg en inkarneret Nintendo-fanboy. Jeg glædede mig rigtig meget til Nintendo Revolution og blev flere gange sluppet med på bølgen af den store hype omkring den mystiske controller, som ingen kendte til. I 2005 blev Revolution endelig vist frem til E3 som en sort boks på størrelse med tre dvd-kasser. Andet fik vi stort set ikke af vide, mens Microsoft allerede dengang pustede sig op og roste den nye Xbox til skyerne. Det handlede om at være midt i det hele i 360 grader, derfor navnet Xbox 360.
Dengang var jeg ikke særlig interesseret i hverken Xbox'en eller dens nye efterfølger, 360. Godt nok havde jeg overvejet at købe den sammen med Kameo; det var trods alt Rare, der stod bag. Det britiske udviklerteam har givet mig mange gode oplevelser på min Nintendo 64'er, men heldigvis besluttede jeg mig for at vente. For det første ville min økonomi på ingen måde række til endnu en ny konsol, jeg har allerede en GameCube og en Nintendo DS, og for det andet viste det nye Kameo-spil samt Perfect Dark Zero at være middelmådigt. Godt jeg ikke købte maskinen dengang, siger jeg bare.
Nå, men lad os skrue tiden frem til år 2006. Vi befinder os i decembermåned, og Nintendo går allerede sin sejrsgang med den nye Wii-maskine i USA og Japan. Folk er ellevilde med den, og selvfølgelig har jeg foretaget en forudbestilt og er nede for at hente den på dagen. Maskinen er rigtig sjov at spille på, og jeg får gennemført The Legend of Zelda: Twilight Princess i juleferien. Netop dette spil havde jeg ventet på i flere år, ja, faktisk lige siden det blev annonceret til E3 for efterhånden mange år siden.
Nu led Wii'en af en tørkeperiode; det var stort set ingen gode spil til den herhjemme i Europa. Jovist får jeg da erhvervet mig Red Steel, Wii Play Excite Truck, Eledees med flere i løbet af nogle måneder, men ellers er spiludbuddet relativt lavt. Misforstå mig nu ikke; jeg synes, Wii'en er en god maskine, men efter dens europæiske udgivelse var der bare ikke nogle særlig store titler til den. De forenede amerikanske stater og Solens Rige kan nyde godt af gode titler så som Super Paper Mario, mens vi her i Danmark og Europa nærmest er gemt lidt af vejen. Jeg elsker Paper Mario, og derfor gik jeg i gang med at gennemføre The Thousand-Year Door til GameCube for anden gang. Men lige meget hjalp det ...
Lidt før sommerferiens begyndelse, anno 2007, befandt jeg mig på nogle pc-hjemmesider, hvor folk er glade for at bygge sine egne monstermaskiner. Jeg var så godt som hoppet med og gik og overvejede, hvordan og hvornår jeg skulle samle min egen maskine for at trække de nye spil. Med tiden opdagede jeg, at det ville blive for dyrt, og at jeg ikke orkede al den bøvl med at få det hele til at fungere.
Lidt senere begyndte jeg så småt at tænke på Xbox'en igen. Jeg så/ser nemlig meget frem til spil som BioShock, Call of Duty 4, Assassin's Creed, Battlefield Bad Company, og nogle andre titler. Min nuværende computer kunne/kan helt klart ikke trække disse spil, så derfor måtte jeg nok opgradere den på en eller anden måde ... MEN!
Så gik det pludselig op for mig, at alle ovennævnte spil også udkommer til Xbox 360 - det er jo helt perfekt, tænkte jeg, for så behøver jeg ikke bøvle med specifikationskrav og så videre. Spillene vil bare virke right out of the box, hvis de bliver afspillet på en konsol. Hvorfor bruge mange tusinde kroner på en ny computer med Windows Vista (*host* jeg er ikke så glad for Windows eller Microsoft generelt *host*), når en Xbox kan klare det hele for blot et par tusinde dask?
Derfor begyndte jeg at overveje, hvordan og hvornår jeg ville få råd til en Xbox 360. Efter nogen tid fik jeg råd, og jeg begyndte at vente på en rigtig god dag, hvor jeg kunne spørge min mor om lov til at købe den nye boks. Dagen oprandt, da jeg fik et 11-tal i Folkeskolens Afgangseksamen i Fysik/Kemi. Jeg trak "Skab et salt", og sådan noget med syrer og baser er bestemt ikke min kop te. Rent faktisk er det mit allerdårligste emne, så jeg blev noget overrasket, da læren gav mig 11. Min mor var rigtig stolt, og vi besluttede at tage ud i Elgiganten for at købe den nye maskine.
Jeg havde hævet knap 3.000 kroner, men da vi ankom, så vi en hylde med en masse papkasser på. Kasserne indeholdte alle en Xbox 360 Core. Jeg havde på forhånd bestemt mig for at købe en Premium-udgave, men det fristende restsalgstilbud på 1300 kroner fik mig overtalt. Jeg købte en Core med en harddisk til en pris af 900 kroner. Min mor gav mig et lille "sponsorat", og jeg endte med at gå ud af butikken med mange penge på lommen. Jeg havde som sagt troet, jeg skulle af med meget mere, men sådan blev det heldigvis ikke.
Dernæst tog jeg et smut forbi den lokale EB Games og byttede nogle gamle GameCube-spil til Rockstar's Table Tennis.
Hjem fes jeg så hurtigt remmer og tøj kunne holde, og maskinen blev hurtigt sat til. Efter et par opdateringer satte jeg maskinen til at hente en masse demoer, og så gik jeg i gang med at spille mit nye bordtennisspil. Det er et rigtig sjovt og ekstremt svært spil. Grafikken er meget realistisk ligesom styringen nærmest er virkelighedstro. Spillet underholdt mig i mange dage, og sammen med de mange gratis demoer fik jeg mange timers glæde af boksen.
Efter at have læst ovenstående sætning kan det lyde som om, jeg ikke spiller på boksen længere. Næ, sådan er det slet ikke. For nyligt købte jeg nemlig Rainbow Six Vegas, som er ekstremt fedt. Masser af action og heftige skuddueller og en fin co-op del. Apropos multiplayer købte jeg kort tid efter en trådløs controller på nettet, og min lillebror fik den med ledning, der fuldt med Core-pakken. Vi har haft masser af glæde af at hjælpe hinanden i Rainbow Six, om end han ofte kvajer sig og dør i de mest åndssvage situationer.
Alt i alt har vi haft mange goder stunder i løbet af sommerferien med Xbox 360'en. Jeg har stadig min Wii og spiller tit Mario Strikers Charged Football over internettet, men ellers er der ikke så meget af hente dér lige nu ... nå jo, jeg spiller forresten også lidt Metroid Prime og Paper Mario (hentet på Virtual Console). Det glemte jeg i sekundet, fordi jeg i går hentede en demo af det fremragende BioShock. Demoen forbløffer mig virkelig meget på alle punkter, og jeg glæder mig rigtig meget til næste fredag, hvor jeg skal ud i byen og hente mit forudbestilte eksemplar af Collector's Edition, der inkluderer en sej Big Daddy-figur.
Konklusion
Det blev godt nok et langt blogindlæg, men sådan er det, når man gerne vil fortælle sin historie. Måske er den ikke særlig spændende for jer. Pyt skidt, for her kommer min konklusion.
Nintendo Wii er en rigtig sjov spillemaskine med gode styringsmuligheder. Wii-moten er godt nok ikke så revolutionerende, som Nintendo prøver at gøre den, men alligevel er mange af dens spil rigtig sjove. Det er dog først senere på året, at mine største must-have titler udkommer: Super Paper Mario, Metroid Prime 3, Super Mario Galaxy og Super Smash Bros. Brawl. I mellemtiden vil jeg nyde BioShock på Xbox'en og sandsynligvis også Call of Duty 4 og Assassin's Creed.
Grunden til, at jeg valgte den såkaldte "Wii60" (udtales
næsten som three sixty), er, at jeg elsker Nintendo's arsenal af figurer og spilserier, men at jeg også er rigtig glad for online-gameplay. Jeg glæder mig rigtig meget til at få gang i et guldabonnement, når Call of Duty udkommer, så jeg kan pløkke folk over nettet. Jeg valgte også Xbox'en på grund af dens Live-muligheder; det er rigtig lækkert at prøve demoer af nye spil, inden man køber dem. Jeg håber, Nintendo snart indser dette og udgiver lignende demoer i fremtiden. Jeg valgte langtfra Xbox 360'eren på grund af dens hestekræfter. Jeg er ingen HD-nørd og spiller stadig på en stor klods af et billedrørsfjernsyn. Selvfølgelig er det rart med noget visuelt lir og effekter, som Wii'en ikke er i stand til at frembringe, men hos mig tæller gameplayet mest. PlayStation 3 siger mig intet. Den er alt for dyr og grim, og spiludvalget er virkelig råddent. Jeg er generelt ikke særlig meget for Sony's produkter. Jeg er heller ikke ligefrem bedste venner med Microsoft (er begyndt at køre Ubuntu Linux i stedet for Windows), men mit had er ikke så stort, at jeg ikke vil nyde 360'erens mange muligheder. Jeg synes, det er lidt groft at tage penge for småting som nye baner og gamerbilleder, men det ser jeg blot bort fra. Jeg har købt maskinen for at nyde nogle af de gode spil og ikke andet.
For blot nogle få år tilbage var jeg en stor fan af Nintendo og havde ikke andre spilfirmaer i tankerne. Godt nok synes jeg stadig om den japanske spilgigant, men alligevel har jeg givet mig selv "lov til" at købe Microsoft's spillekonsol. Havde maskinen været lige så dyr som PlayStation 3, var snakken en helt andet. Sådan forholder det sig heldigvis ikke, og jeg er rigtig glad for min kombination af Nintendo Wii og Microsoft Xbox 360. Nu håber jeg bare på, at min maskine ikke lider den tragiske skæbne, som mange andre oplevet, der går under navnet "Ring og Death".
Det var så slutningen på min beretning. Slut, prut, finale :P
Facebook
Twitter