Street Fighter IV - Den store illusion

Street Fighter IV er lige om hjørnet, og siden jeg spillede både 360 og arkade udgaven for et halvt års tid siden har jeg været smålun på det.

Men midt i mine tanker om at investere i SF4 og arkade sticks, så slår det mig. Er spillet egentlig ikke bare som alle andre Street Fighter spil? En stor del af angrebene fra SF2 bliver ført videre til SF4, og derfor kan de fleste SF2 fans hoppe ind allerede fra start og smadre mig fuldkommen synder og sammen.

Capcom siger at SF4 vil være mere casual, og det er skam også rigtigt ud fra det jeg har spillet. Jeg kunne endda komme igennem singleplayer (modsat samtlige andre Street Fighters jeg har spillet). Men har jeg tid og talent til at kunne andet end trykke på et par knapper, og køre en fast rutine af to combo'er? Er fighting genren stadig for kompliceret og for fokuseret på reversals, frame counting og alt det andet som gør at nogle elsker fighitng spil mens resten af verden ikke fatter en flyvende skid af det.

Min frygt er at under den flotte grafik og de mange casual løfter, gemmer sig en nådesløs hardcore fighter, som er umulig at penetrere medmindre man allerede har dedikeret sit liv til Street Fighter serien, og den generelle fighter mentalitet at man skal dedikere sit liv for evigtid hvis man vil have en chance online. Men hvis man gør det, så bliver man ham idioten når man spiller med sine venner, for så er man så uendeligt meget bedre og så er det slet ikke sjovt.

Spørgsmålet er bare om jeg er stærk nok til at kunne modstå min trang til at købe SF4 og arkade sticks, eller om jeg bare skal indrømme jeg ikke har disciplinen til at blive god, og skal fortsætte med at få tæsk af min bror i Super Smash Bros. Brawl.