Vinterbird's blog
07-08-2008 - 09:00

Xbox Live Arcade anmeldelse - Braid



Efter tre års vente tid, er Johnathan Blows første Xbox Live Arcade spil tilgængeligt.


Braid handler om Tim som har mistet hans prinsesse, og nu må Tim på en jagt igennem seks forskellige verdener for at finde ud af hvor hun er, og hvad der gik galt i deres forhold. Umiddelbart lyder det jo meget simpelt og lettilgængeligt, og der kan man også lade det ligge. Men hvis man vil, er der mulighed for at få uddybet historien i form af små tekster man kan læse før man går ind i hver bane.

Men historien, selvom den er overraskende god, er ikke den primære fokus i Braid. Derimod er gameplayet det. For gameplayet i Braid er noget af det mest kreative og intelligente jeg endnu har set. Det tager det simple 2D gameplay fra Super Mario Bros. og fusionerer det med hvad man bedst kan sammenligne med elementerne fra Prince of Persia: Sands of Time. Dog er det en meget tynd og ikke fyldestgørende forklaring af spillets koncept, for der går ikke længe før hele ens opfattelse af tid bliver vendt op og ned, og man sidder tilbage med en helt ny opfattelse af hvordan man kan angribe spillets mange gåder.



Gåderne i spillet varirer i alt fra t man skal bruge tidsrejsen til at komme over på en platform som bevæger sig fremad påtrods af at man spoler tiden tilbage, eller komme forbi nogle kanoner eller bare redde en fra at dø. De mange gåder er alle sammen fuldkommen unikke, der er ikke en eneste gåde som ligner den forrige, og det gør at hver eneste gåde er en fornøjelse uden lige at gennemføre.

Visuelt er Braid lige så genialt og unikt som dets gameplay. Det føles som om man bevæger sig i et kæmpe Monét maleri, og visuelt er det et utroligt imponerende spil, som byder på en helt unik og anderledes oplevelse som passer perfekt med gameplay. Alt fra de små ting som hvordan Tim's hår bevæger sig når man hopper gennem luften til fjenders ansigtsudtryk er alt sammen håndtegnet, og detaljegraden og charmen i det er ikke til at kimse af. Braid er et visuelt mesterværk, og beviser at spil sagtens kan være 2D og stadig ubeskriveligt pæne.



Sidste år kom Portal ud af den blå luft og blæste os alle omkuld. Braid er dog ikke som Portal fyldt med sort humor. Men ligesom Portal, så er Braid et spil du simpelthen ikke må snyde dig selv for. Det er et fyrtårn af kreativitet og hver eneste gåde er designet og gennemtænkt mere end hvad du finder i de fleste store produktioner nu om dage.

Braid beviser at Xbox Live Arcade kan rumme andet end simple oplevelser og Geometry Wars kloner, det kan også rumme et spil som ikke kan beskrives som andet end genialt og årets Xbox Live Arcade spil. Men det kan også rumme hvad der meget vel er årets bedste spil på tværs af alle platforme.

10.



Titel:
Braid
Udvikler: Johnathan Blow
Pris: 1200 MS Points
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.