Vinterbird's blog
05-07-2008 - 11:29

Skakspillet E3 2008

Om ni dage går det løs for Microsofts vedkommende, og om ti dage slipper Sony alt deres energi løs.

Men bliver det nu også en syndflod af imponerende og orgasmiske spilannonceringer? Formentlig ikke..

Nintendo Wii er en dundrende succes, ingen tvivl om det. Det er på vej til at blive den bedst sælgende konsol i historien, og den har fået fat i forbrugerne, og mainstramerne som ingen anden maskine nogensinde har kunne. Nintendo har fundet guldægget, alt imens Sony og Microsoft stadig leder.

Men om 9 dage, så vil Microsoft stolt stille sig op foran de hungrende journalister og de millioner af gamers der vil følge slagets gang over nettet, og fremvise Newton, Lips, Avatars og deres Home klon. De mener de har fundet guldægget, nemlig det samme guldæg som Nintendo fandt, og nu er kampen sat i gang for at komme først med de bedste kopier.

Og det er ikke kun Microsoft der jagter det æg. Sony har også haft travlt. Vi kender i forvejen til Home, og vi ved at de formentlig vil fremvise en ny controller om ti dage, som er langt mere fokuseret på casual markedet, præcis som Wii og Newton.

Men spørgsmålet er så bare om det overhovedet kommer til at rykke en milimeter ved den enorme succes og magt Nintendo har? Fordelen med Wii er at fjernbetjeningen var med i alle maskiner. Der var ikke noget med at købe separat udstyr, som det uden tvivl bliver i Microsofts og Sony’s tilfælde. Og det kan blive det absolut største problem for dem, for hvis de skal til at indtage casual land, så skal de gøre det så simpelt og lettilgængeligt som muligt for forbrugeren at få den simple og sjove casual oplevelse. Og jeg tror at mange af os gamere vil blive særdeles skuffet om ti dage, når både Sony og Microsoft har talt. Der vil være masser af casual hygge, men der vil ikke være den store fokus på hardcore segmentet.

Det bliver også utroligt interessant at se hvordan Sony vil reagere efter Microsofts pressekonferencen. Microsoft afholder deres konference den 14., mens Sony først holder deres den 15. Og det bliver særdeles spændende og se hvordan Sony vil tackle  og håndtere de casual annonceringer Microsoft kommer med. Vil Sony prøve at trumfe? Vil Sony trække deres controller annoncering tilbage, og gemme den til TGS eller GC? Vil Sony fyre nogle ekstra annonceringer af de ikke havde planlagt for at give Microsoft modstand?

Og hvad med Nintendo? Vil de bare fortsætter deres kurs mod stjernerne og uendelig rigdom, eller vil de rent faktisk have noget interessant at byde på i år?

En ting er i hvert fald sikkert. Dette års E3 bliver ikke som de andre. Det bliver en klar og tydelig refleksion af hvilken retning industrien som helhed er på vej hen.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.