Vinterbird's blog
31-01-2007 - 18:28

Problemet med Halo 3

Nu er det jo snart forår, og så er det snart tid til at Halo 3 beta'en kommer. Men er det egentlig smart at Halo 3 bliver udgivet som en beta?

Når alle der går ud og køber Crackdown , og får en beta test, når alle vores 200 vindere har fået deres nøgler, så er der pludselig mange der har adgang til Halo 3 online, og derfor kan man forestille sig, at der måske ikke er så forfærdelig meget beta test over denne "beta test".

Halo 3 "betaen" er en demo. Det er en online demo af Halo 3, og i sidste ende, kan det blive et problem for Microsoft og Bungie.

Mit problem med betaen af Halo 3, er at nu får jeg mulighed for at spille Halo 3, flere måneder før det endelige produkt er i butikkerne, jeg får måske kun 2 maps (eller færre) at lege med i betaen, og jeg får måske ikke alle våbnene. Men jeg får lov til at opleve essen af onlinedelen.

Problemet med dette, er at når jeg sidder og spiller Halo 3, så spiller jeg det nok i en måneds tid, og så er det det.

Så har jeg fået min Halo 3 oplevelse, og så gider jeg egentlig ikke bruge tid på det mere. Hvis jeg ikke er den eneste der har det sådan, så kan det blive et stort problem for Microsoft og Bungie at smide betaen ud til folk, det kan blive meget problematisk.

 For hvis der er en stor flok af mennesker, som bliver mætte af betaen, så er de egentlig ligeglade med retail udgivelsen af Halo 3.  For så ender de ligesom mig, de vil være fuldkommen ligeglade med at spille Halo 3 online når spillet er i butikkerne. Det eneste der ville kunne tiltrække dem vil være singleplayer, men spørgsmålet er om det ikke kan overstås ved at låne spillet i Blockbuster og så færdig?

Halo 3 beta testen kan skade salget af Halo 3, det kan koste Bungie dyrt at udgive betaen, for jeg ved i hvert fald, at jeg ikke kommer til at bruge så meget tid på online retail udgaven som jeg ville gøre hvis betaen ikke kom. Men nu må vi se, måske kan Bungie overraske.


Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.