Tzmir's blog
17-12-2006 - 23:12

Farlige dyr


Faldt over min gamle Guiness Rekordbog fra 1999 over "farlige dyr" og synes det var en sjov artikel. Men underligt den ikke nævner "farligste/giftigste slange" den nævner kun Kongekobraen som den længste giftslange. Men det betyder vel ikke den er den giftigste?

Anyway her er den;




Giftigste Dyr:

Den mest dødbringende gift forekommer hos de stærktfarvede pilegiftfrøer af slægterne Denbrobates og Phyllobates. Dens gift er så dødbringende at forskere må bære tykke handsker når de omgås disse dyr. Selv små skrammer eller rifter kan betyde døden.













Farligste Skorpion:

Den tuneiske tykhalede skorpion(Androctonus australis) er skyld i 80% af alle stik og 90% af alle dødsfald i Nordafrika.










Farligste Edderkop:

Den brasilanke edderkop af slægten Phoneutria er nogle store og meget aggresive bæster, som kravler ind i huse og gemmer sig i sko og tøj. Når de bliver forstyrret bider de voldsomt fra sig, og de er årligt skyld i adskillige hundrede forgiftningstilfælde. Heldigvis findes der en effektiv modgift, og ulykker med dødelig udgang forekommer stort set kun blandt børn under syv år.






Farligste kattedyr:

Tigre angriber oftere mennesker end noget andet kattedyr. Sikkert fordi mennesket har samme størelse som tigerens naturlige byttedyr og er nemme at fange, især for gamle eller sårede tigre.








Farligste bjørn:

Den eneste bjørneart, som direkte overfalder mennesker, er isbjørnen. De fleste angreb finder sted om natten og foretages af unge hanbjørne, som fordi de endnu ikke har lært at jage må overlade deres naturlige bytte til ældre bjørne.










Farligste primat:

En vred hangorilla er potentielt den farligste primat. Den forsvarer sin familie med et truende angreb, der som regel kun er en trussel, men sommetider ender med at den ubudne gæst bides eller slås på.










Farligste lille pattedyr:

Den brune og den sorte rotte er for mennesket det farligste lille pattedyr på grund af de over 20 forskellige sygdomme, de overfører. Blandt sygdommen er byldepest, leptospirose, lassafeber, murin tyfus og rottebidsfeber, som alle kan være dødelige.










Farligste bi:

Den afrikanske "dræberbi" er egentlig ikke giftigere end almindelige bier, men de stikker så snart de bliver opskræmte og det store antal stik kan være dødbringende.








Farligste fugle:

De eneste fugle, som man med sikkerhed ved har angrebet og dræbt mennesker, er strudsen, knopsvanen og de tre kasuar-arter.













Giftigste Fisk:

De giftigste fisk i verden er stenfisk af familien Synanceidae, som har fiskeverdenens største giftkirtler. Direkte kontakt med dennes rygfinnestråler, som indeholder en stærk nervegift, har ofte dødelig udgang.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her