Major Oblivious's blog
22-12-2013 - 14:59

Forskel på COD: Ghost US / UK Store

Kort fortalt:
Det lader til at COD: Ghost på Xbox One er "regions låst" forstået, at den leder efter spillere fra den region, som spillet er købt.
Er det købt digitalt på (US) kan det hentes gratis på UK-storen, men installeres forfra.
Jeg oplever store forbedringer efter, at jeg hentede det på UK. 

Lange historie:

Jeg har spillet COD siden COD4, og egentlig altid betragtet mig selv om en OK spiller. Købte COD: Ghost til XBOX One på US-Store (VIGTIG DETALJE) for at spare de ekstra penge, og så gik det ellers bare ned af bakke. En typisk runde i TDM kunne snildt hedde 7 - 20, så har ikke haft den samme positive oplevelse, som folk ellers beretter om i COD:Ghost tråden på Xbox One og PS4.
Når jeg søger finder jeg 1/2 good games, kan ikke joine nogle af dem, og så søger den igen. Runderne var præget af Lag, underlige kill-cams, insta-kills osv. osv. Hvilket betyder at min K/D ligger og roder omkring 1.068 pt.

En af mine kammerater fik sin Xbox One med COD: Ghost med fysisk kopi fra Amazon.co.uk, og når han er host, så dukkede der "GER" og "SWE" i folks clantags, og det kørte faktisk bedre for mig end når jeg sad alene.

Så i dag ville jeg prøve igen, og same shit.. insta-kills, dårlige runder. Så hoppede ud på dashboardet, skiftede til UK som region, og prøvede igen.. Ingen hjælp.

Gik ind i Storen og valgte COD:Ghost. Her stod der INSTALL og ikke PLAY som ved Dead Rising 3, som også er købt på US-store.
Trykker for sjov INSTALL, og nu installeres COD:Ghost helt forfra fra UK-storen samtidig med at jeg har COD:Ghost (US) installeret! 
Sletter det eksisterende COD:Ghost (US) og da jeg kunne spille finder jeg pludselig mellem 17 - 25 good games i TDM, og 8 - 10 good games i Kill Confirmed
Skifter til US (ellers virker kinect voice-commands ikke) og finder stadig 20+ good games i TDM og 8+ good games i Kill Confirmed, og gik ganske positivt i samtlige runder før det her blog-indlæg
 
12-07-2010 - 11:43

Used games are almost as bad as piracy ?

Dette er ikke et blog indlæg omhandlende piratkopiering, da diskussion af dette er imod Xboxlifes.dk regler, men en artikel om gensalg af spil som jeg faldt over. Artiklen fremhæver en strategi som jeg synes er blevet mere fremtræden på det seneste:
http://www.examiner.com/examiner/x-55715-Seattle-Nintendo-Examiner~y2010m7d11-Used-games-are-almost-as-bad-as-piracy

Til dem som ikke vil læse artiklen handler den dybest set om at udviklerne og udgiverne af spil ikke får royalties af brugte spil, men kun nye. Hvilket betyder at deres omsætning ikke er så høj som hvis brugt-spil markedet ikke eksisterede som er grunden til at de interviewede udviklere kritiserer o sammenligner brugt-spil markedet  med piratkopiering (da dette også snyder udviklerne/publicisterne for omsætning)

Er brugt-spil markedet overhovedet værd at nævne? Ja, det er stort. Kiggede på Gamestop´s årsregnskab fra sidste tilgængelige år, og deres 2nd hand software/hardware salg var næsten dobbelt så store som nyt software-salg, og de sikre sig jo et ganske stabilt flow gennem deres forskellige trade-in tilbuds.
Udgiverne angreb på brugt-spil markedet tror jeg primært har været pre-order bonus´er, således der er et incitament for at købe nyt, men eftersom at Game og Gamestop drejer pre-order tilbudene og indlevere gamle spil går det sidste led igen glip af penge.

Hvilket må betyde at adgangsgivende koder som vi blandt andet har set med Mass Effect 2 og Battlefield Bad Company 2 (ME2 gav adgang til DLC, og BC2 playlister) må være første seriøse skridt imod brugt-spils markedet, hvilket i sidste ende kun kan skade køberen (du og jeg) Da Gamestop og Game er deres største konkurrent på brugt-spilsmarkedet, så er de også store købere af nye spil.

Personligt mener jeg at udviklerne/udgiverne prøver at manipulerer med konkurrencesituationen, og hvis de er bekymret for at spillene skifter hænder, så stoler de ikk nok på deres eget produkt.

Skal vi føle os som halvkriminelle, og dermed påtage vores del af skylden over det generelle spil niveau, eller er det et grisk forsøg på at kompenserer for at "Finanskrisen" får os til at strække pengene lidt længere ?
30-06-2010 - 09:37

Har Erhvervslivet tabt bolden?

Det her er lidt en udløber af diskussionen igår om hvorvidt detailhandlen dør af handel med udenlandske firmaer (primært køb af spil og MS point over nettet) Jeg vil mene at det blot er spillereglerne på markedet, men lad det ligge.

Blogindlægget og dermed min forargelse er forsiden på Børsen idag
"Storejer kræver politisk redning" og forsætter "Amagerbankens storaktionær Karsten Ree afviser umiddelbart at deltage i en ny redningsaktion for den trængte bank, der jager 750 mio. kr. Han tvivler på bankens muligheder for overlevelse og sætter i stedet sin ild til en politisk håndsrækning."
Vi har her at gøre med en privatfinansieret bank som har truffet nogle forkerte beslutninger, og vil nu løbe fra ansvaret og lade staten betale for deres inkompetence. Præcis som det skete med Roskilde Bank og andre banker her i landet, eller de ekstrem store koncerner i USA som også er blevet reddet, naturligvis vil konkurserne af bankerne og GM osv. have fatale konsekvenser. Men jeg er forarget over den vold som det frie markeds principper bygger på. Hvis holdingen fremover bliver at gevinsten snupper vi selv, men gælden betaler staten, så er alle de tricks og kunstner jeg har brugt de sidste 6 år på at specialisere mig i, jo fuldstændige overflødige! Hvis vi fremover bare kan række hænderne ud, og lade staten betale. ?
09-10-2009 - 10:32

Busy .. Busy

Så er det vist på tide at bloggen bliver støvet lidt af igen.. Men som alle andre, så er det svært at få tid til det hele.. Hvad er der sket siden sidst, 3G var så søde at sende en Iphone 3Gs som jeg ikke havde bestilt, hvilket umiddelbart betød en super fed fødselsdagsgave til min lillebror! men da regningen dumpede ind to dage senere, så var jeg godt klar over at træerne ikke voksede ind i himlen, og jeg lod pænt PostDK sende telefonen tilbage ;o)

Jeg har desuden for alvor slået hul på specialet, så hvis der er nogen som har nogle ideer til hvordan de (forhåbentlig) kan skabe en bedre dynamik mellem kulturen i virksomheden og den gældende ledelsesform, så smid en kommentar i bloggen, I am all ears =D Kæmper lidt med dilemmaet kulturen skaber lederen vs. lederen skaber kulturen, Eftersom essensen af "kulturen skaber lederen" vil kunne reducerer specialet til sætningen "you are screwed"

Hjemmebiografen er så småt ved at være færdig.. Små 3 års kamp med min kæreste om at mine gule højtalere er endelig forbi og vi indgik et kompromis, eller jeg satte dem op, og sagde "se - er de ikke pæne" hvorefter jeg fik en opvaskebørste, og lov til at tage opvasken fra nu af.. (Poster billeder om et par uger, så kan I være med til at bedømme om prisen var det værd)

Regner sidenhen at lave en post over mine farvorit apps til Iphonen, syns personligt at det er en jungle, så det kunne være fedt hvis vi kunne dele erfaringer..

PS: Leder altid efter et nyt GamerPic, så hvis nogle har ideer, eller links på Xbox.com smider I dem bare =D

TT

18-08-2009 - 19:44

Iphone 3Gs endelig.. og lidt andet..

Så er det vist på tide med en blog update.. Vil dog gerne indrømme at jeg har svært ved at stoppe med at lege med min nye Iphone. Det er absolut legetøj for voksne, og jeg tror også Apple er ganske klar over det. Efter tre nervepirrerne dage som Post Dk´s gidsel fordi at efterkravsbrevet aldrig landede i min postkasse og "procedurer" skulle overholdes, lykkedes det endelig at få pakken. Den venlige postdame så på prisen og sagde "nu håber jeg at du syns den er det værd" - Jeg tænkte.. "give me give me give me" mens den høflige smalltalk var sat på automatpilot, men nu er den i hus :D

Denne uges chokerende nyhed var et besøg i Hi-Fi klubben. Jeg ville have af/bekræftet myten om kabler påvirker lyden. Jeg havde noget gennemsigtigt halløj fra Harald Nyborg hvor jeg fik en 15 - 20 meter for 60 - 70 kr. Fik dog aldrig lyden til at matche den nede i butikken, men jeg har altid givet min forstærker skylden. Da jeg kommer derned bliver jeg præsenteret for et kabel til 35 kr pr meter.. :-o Syns det er tåbelig mange penge for en ledning, men han forklarer mig pænt at de havde kabler til flere hunderede kr meteren, belagt med diamant?
Modvilligt ender jeg med at købe 5 meter grundet at de altid har givet mig uovertruffen service, og jeg stoler på deres ekspertise, og jo.. Det gjorde sku en forskel nuancerne i lydbilledet blev drastisk forbedret, så jeg kan kun anbefale at investerer i ordentlige kabler, også selvom man ikke har anlæg for millioner så kan det tilsyneladende skabe små mirakler :P
Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her