tue69's blog
30-12-2008 - 06:07

Flere Awards


Nu følges der op på de tidligere awards med endnu en runde awards:

ÅRETS BLOG: KRYDDER-BLOGGEN

Lige så underlig som den er sjov - senest fulgt op med intet mindre end et fantastisk indlæg om kropsudsmykning a la krydder. ChristianMP står bag denne genistreg af dimensioner, som bl.a. har bragt os et kryddermonster, iKrydder, kryddernisse og emo-krydder. Årets absolut bedste blog!

ÅRETS ACHIEVEMENT WHORE: CAPTAINKICKER

Der var flere kandidater til denne titel heriblandt den obligatoriske Hertzblut og den hjemvendte Shreik, men alligevel går denne award til CaptainKicker - en mand som tilsyneladende overrasker sig selv over achievement høsten gang på gang og nærmest knækker enhver kurve for erhvervelse af de virtuelle points.

ÅRETS TROLL: NFSFAN

Brugeren som tilsyneladende har svært ved at skelne mellem en Bosch opvaskemaskine og hans Xbox 360 maskine. Er i tvivl om alt fra, hvor man finder prepaid codes i et spilcover og hvorvidt man skal starte sin Xbox 360 ved at holde den over sit hoved og ryste den vildt. Stavefejlenes mester, til trods for, at han i et par nyhedskommentarer pludseligt var retstavningen selv.

ÅRETS GRISEBASSE/PLAYAH: RECHAIN

Benyttede et uskyldigt kropsudsmyknings-blogindlæg til at ligge billet ind på AkAndreasens kæreste, såfremt denne engang besluttede sig for at skride fra forholdet. Sådan noget går ikke ubemærket hen og Rechain tilegner sig herved titlen som årets Xboxlife Pimp... Stærkt! :D

ÅRETS MEST OVERSETE SPIL: MIRRORS EDGE

Glimrende spil og massevis af nytænkning fra EA, og alligevel blev det kun til en meget lunken modtagelse på den salgsmæssige side. Ærgerligt, da spillet fortjener så meget mere, end blot anerkendelse i form af et par priser på diverse spilmesser.

ÅRETS SKUFFELSE: ALONE IN THE DARK

Hvordan kan man fejlbehæfte et så lovende spil i sådan en grad, at det nærmest bliver uspilleligt? Ikke desto mindre lykkedes dette for Atari, i deres next-gen forsøg på en Alone In The Dark titel... Forventningerne var høje - skuffelsen var stor.


Giv endeligt flere forslag - disse vil komme med i den næste omgang awards.

26-12-2008 - 13:25

De obligatoriske awards


Ikke et årsskifte uden de obligatoriske Xbox Life Awards - sidst i bloggen var der et enkeltstående award i form af "how to lose the gaming-respect of your boss" som gik til Morten Skou, i hans forsøg på at fravriste GamerScore points ud af My Horse and Me 2.

Nu skal ringen sluttes og de resterende awards deles ud - til såvel brugere og spil - og awards'ene er udelukkende udtryk for min holdning - og dermed ikke Xboxlife's generelle holdning. Bare lige så det er på plads. Anyway - here we go.

ÅRETS SJOVESTE XBOXLIFE BRUGER: JUXER

Jeg tror næppe jeg i min tid på Xboxlife er stødt på en mand med en skarpere tunge og spidsere tankegang end Juxer. Hans verbale "stikpiller" er rammende, men altid gennemtænkte og med en god portion selvironi. Ingen tvivl om, at han imo er Xboxlife's sjoveste mand i 2008.

ÅRETS XBOXLIFE-TRÅD: CITAT TRÅDEN

http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=22659&highlight=citat - Oprettet af Da Senzai og fulgt op af mangen Xboxlife-brugere, er Dagens Citat-tråden stadigvæk blandt de sjoveste tråde overhovedet på Xboxlife. Alt fra fremragende gaming citater til mere kejtede familie-moments er kastet i denne tråd, som desværre bliver overset og glemt alt for ofte. Flere citater i 2009 tak!

ÅRETS "FUCK HVOR ER JEG PISSEGAMMEL" XBOXLIFE BRUGER: SPIF2001

Spif2001 tager uden decideret konkurrence denne titel da han som daglig admin på TEL forummet sørger for, at Xboxlife's alderdom bliver tøjlet. Derudover er han ikke sen til, som den gnavne gamle mand han jo er, at påpege hvor useriøst det er at overse Susse Wold, Audrey Hepburn og Monroe i babe tråden, samt med et glimt i øjet at kaste sig ud i velargumenterede diskussioner med brugere og redaktionsmedlemmer. Ingen tvivl om at Xboxlife's community er rigere med Spif2001 i stalden.

ÅRETS XBOXLIFE BRUGER 2008: CHRISTIANMP

Ingen tvivl om denne prestigefyldte titel - ChristianMP er sandsynligvis XBL's venligste mand og springer altid til hvis nogen har brug for hjælp. Da min Elite brød sammen var han lynhurtig til at sende mig en erstatning så Xboxlife's brugere ikke skulle gå glip af årets anmeldelse (Kung Fu Panda). Krydderbloggen viser endvidere den geniale tankegang som står bag de til tider episk sjove indlæg fra herren MP.

ÅRETS "JEG SMADRER MIN FUCKING CONTROLLER NED I GULVET" SPIL: MONSTER JAM

Åhhh skræk, åhhh rædsel... Jeg troede det var decideret ulovligt at sende sådan noget makværk på markedet, men ikke desto mindre har man forsøgt at tale til den indre drengerøv ved at kombinere store biler, masser af ødelæggelse og grafik som havde set forældet ud på PS1... Useriøst Useriøst.

ÅRETS "DET HER SPILLER JEG STADIGVÆK I 2009" SPIL: FIFA2009

EA har gjort det onde ved konkurrenten PES i deres nyeste FIFA, som er det langt stærkeste fodboldspil i mange år. Muligheden for be a pro seasons, FIFA clubs, konstant onlineopdatering af hold samt andre lækkerier giver FIFA en hestelængde foran PES i år.

ÅRETS SPILOPLEVELSE: DEAD SPACE

Bevares, gu er jeg inkarneret horrofan, men Dead Space er muligvis årets mest oversete titel. Fantastisk atmosfære, glimrende lyd og forstummende grafik. Man får næppe en mere poleret pakke end det, Dead Space leverer. Er man fan af en god singleplayeroplevelse bør man ikke snyde sig selv for dette mesterværk - vel at mærke kun, hvis man har nerverne iorden.

Kom gerne med forslag til flere nomineringer - jeg følger op på disse senere på ugen.
24-12-2008 - 00:48

Xbox Life Awards 2008


I kategorien "How to lose the gaming-respect for your boss in a second" har vi følgende vinder:



Tillykke.
17-12-2008 - 22:57
02-12-2008 - 19:46

Pessimisten Anmelder: Mirror's Edge




Brugerne har stemt og ”vinderen” af den næste pessimistanmeldelse i pessimistens julespecial er fundet. Og vi skal kigge på flyvende asiatiske pigebørn og actionpakket up-close-and-personal infights. Nej, der er ikke tale om endnu en japansk samuraifilm men EA’s fortolkning af parkour universet, Mirror’s Edge.


 
Nu har jeg jo fået æren af, at anmelde et spil fra den udskældte udvikler og udgiver Electronic Arts, og som lovet i afstemningstråden, så vil jeg ikke dale ned på et niveau, hvor jeg begynder at tilsvine EA for deres mangel på kreativitet og voldtægt af diverse spiltitler, som hvert år afløses af en mere eller mindre identisk udgave. Det løfte har jeg tænkt mig at holde.


 
Til gengæld sender jeg en venlig/hånlig tanke til alle de hyklere, som år efter år har krævet kreativitet fra EA. Nu har man fået Spore, hvor man kan få afløb for sine kreative udfoldelser, og hvad sker der så? En uge efter at spillet er kommet på markedet kunne man finde intet mindre end et par og hundredetusinder videoer på youtube, hvor den, i øvrigt MEGET kræsne gamerskare har filmet deres livsværker, og jeg mindes at omkring 80 % af disse videoer var grimme dyr med tissemænd i alverdens former og størrelser.


 
Undskyld mig, men er det den form for penisfiksering, som de hardcore, ultrakræsne supergamere forbinder med kreativitet? For i så fald er jeg dælme glad for, at EA konsekvent har overhørt pøbelens krav de sidste mange år. Alternativt havde det godt nok givet nogle underlige titler på markedet og jeg tør da slet ikke tænke på, hvordan Guitar Hero konceptet havde udviklet sig, eller Wii for den sags skyld. Ordet ”Party-games” får sgu da unægtelig en anden betydning, hvis Party er lig med en flok granvoksne mænd, der stiller sig op på række, binder deres wii-mote til sjoveren og så ellers bare giver den fuld gas i disciplinen ”helikopter på tid”.


 
Men nå, det skal jo heller ikke handle om EA og perverse gamere det hele, men om spillet Mirrors Edge som jo har hele sit omdrejningspunkt i den nye ungdomsdille, Parkour. Til dem der endnu ikke har stiftet bekendtskab med dette fænomen, så er idéen i Parkour at nå fra A til B på den mest hovedrystende besværlige måde overhovedet muligt. Lad os f.eks. antage at du skal over gaden, så vil du, som normalt tænkende menneske, tage fodgængerfeltet. Parkour tosserne derimod tager en brandtrappe, en skraldespand, en lygtepæl, taget på en Skoda og flikflakker over gaden. Så må du så selv vælge, hvilken gruppe du helst vil tilhøre.


 
Men ikke desto mindre har EA besluttet sig for at sammenbrygge et spil baseret på denne forkvaklede livsstil, og således sættes man i rollen som Faith, som altså har Parkour som sit primære erhverv. For nu at umuliggøre ethvert ønske om vilde, akrobatiske udfoldelser, så har EA sørget for, at miljøerne mest af alt minder om en forsamling nudistiske albinoer til en nynazistisk støttekoncert på Nordpolen. For dem der ikke lige fangede pointen med foregående vittighed kan jeg oplyse, at det betyder, at alting er kridhvidt!


 
Jeg ved ikke hvad det er for en storby, at EA/DICE har hentet deres inspiration fra, men jeg vil meget gerne besøge stedet engang, for begrebet ”forurening” eksisterer tilsyneladende ikke dér. Der er ikke en eneste smudsplet at finde overhovedet, og selv kloakbanen er så skinnende, at man utvivlsomt mistænker Teenage Mutant Ninja Turtles for lige at have givet deres naturlige habitat en ordentlig overhaling med Ajax-rengøringsmiddel inden Faith dukkede op. Man kan således lege lidt videre med tanken og spørge sig selv om, det i virkeligheden bunder i, at de fire ninja padder foretrækker asiatiske tøsepigebørn og dermed ser Faith som den åbenlyse mulighed for at slippe af med April, som jo stadigvæk er iklædt den fra 80’erne så smarte spandex-journalist-heldragt, som er nogenlunde lige så meget på mode som bundesligahår og skræmmekampagner for AIDS.


 
Men nå, for nu at snakke om Mirror’s Edge, så farer man det meste af tiden rundt på tagrygge for at finde op til flere kropumulige måder at forcere diverse forhindringer, og sætter man så meget som et halv fod ved siden af styrter man i den visse død. Og jeg lover jer, at uanset hvor overnaturlig jeres reaktion- og balanceevne er, så vil i bruge uanede mængder tid på at se fortovet nærme sig i forrygende fart, fordi den smidige Faith fejlvurderede afstanden fra Empire State Building og en tagrende på bygningen ved siden af. Trivielt.


 
Og når der så endeligt er en lille smule afveksling imellem de Super Mario lignende hop fra platform til platform sekvenser, ja så skal man nedlægge et par fjender, tage en elevator for igen at springe fra hustag til hustag. Dette er omtrent lige så ophidsende som et helaftensprogram med Ole Steffensen efterfulgt af voksenfilmen ”Læg dig ned Jytte Abildstrøm”.


 
Det er prisværdigt, at DICE og EA har villet prøve noget anderledes med Mirror’s Edge, men man bliver nødt til at forstå, at bare fordi noget er anderledes, så behøver det altså ikke at være godt. Det har jo aldrig nogensinde været et succeskriterium at noget skal være anderledes – hvordan ville du f.eks. have det, hvis du på fødegangen spørger, om din nyfødte unge er en dreng eller en pige, og svaret bliver ”tjaeh tjoeh, den er da anderledes”. Det holder jo ikke i længden.


 
Men nå – for nu at forlænge levetiden, så har EA suppleret den ekstremt korte singleplayerdel med 40-50 speedruns og time-trials men det holder jo ligeledes ikke i længden. Det svarer sig jo lidt til at tage en pige med hjem fra byen, love hende sit livs knald i taxaen, få skidtet overstået efter 3 minutter og så ellers bare danse mexican hat dance resten af aftenen for at forsøge at redde lidt af æren.


 
Jeg tror sjovt nok ikke at pigebarnet besøger dig igen, og lidt på samme måde har man det med Mirror’s Edge – en fuser man ikke ønsker at gå tilbage til. Jeg ville hellere ride Danmark tyndt på et overdimensioneret pindsvin end at forsøge mig én gang mere med ét af spillets latterlige time trials… Skam jer EA, skam jer DICE! 


Pessimisten vender snart tilbage!