tue69's blog
23-12-2007 - 13:56

Pessimistens Juleblog - part 4



For sidste gang i det herrens år 2007 skal vi vende næsen mod pessimistens juleføljeton. Det er i sandhed blevet d. 4 søndag i advent og det er selvfølgelig ensbetydende med endnu en julespecial fra pessimisten. Efter at vi i de forgangne adventsblogs har beskæftiget os med julekalendere, julesange og julepynt er det nu blevet tid til at tage et kig på noget der rummer det meste af det vi danskere forbinder med julen, nemlig juletraditioner. Dette var der flere der havde gættet på og den heldige vinder blev ved lodtrækning Frighten som har vundet 1 stk. Xbox360 spil.

 

For hvad er det egentligt julen er for os danskere? I bund og grund er det vel den samme pløre af stress og gaveræs, som vi pakker ind under påskud af at det ender med hygge hos familie og venner d. 24 – altså juleaften. Og alligevel er det jo stort set ikke andet end bekymringer hele vejen igennem, hvor man starter med bekymringer om, hvorvidt man kan nå gaveindkøbene, herefter bekymrer man sig om, hvorledes julemaden kommer til at smage godt, hvilket herefter bliver afløst af bekymringer om juletræet og muligheden for at der går ild i lortet, fordi man jo absolut SKAL lave en cocktail af åben ild og knastørt gran. Efter denne sekvens bekymrer vi os så om vi nu har købt den rigtige gave til den rigtige modtager og om modtageren kan passe størrelsen på den gave vi har købt, hvorefter vi slutter af med at bekymre os over at juletiden nu er overstået og bankkontoen er tømt.

 

Men man kommer ikke uden om, at julen er traditionernes tid. I enhver dansk familie har man sine ”helt egne” specielle traditioner. Pessimisten har kigger nærmere på dette fænomen og giver sin fortolkning og holdning til de mest almindelige traditioner.


 J-dag 


I år blev der, præcist som i de forgangne år, afholdt J-dag, som mest af alt minder om Tuborgs egen lille version af juleaften. År efter år ser man unge mennesker, der skrigende og i store flokke tørlægger enhver julefadølsfustage, som havde de brugt månedsvis på at traske igennem Saharas skoldhede ørken uden hverken vådt eller tørt. Så var det jeg tænkte, om juleøllen virkeligt er det værd? Altså vi snakker jo starten af november, og der er da trods alt 2 måneder til jul, og øllen er i sig selv ikke noget specielt. Bevares - der er flere procenter i, men det er der også i husholdningssprit, og jeg har trods alt ikke oplevet en flok stangstive unge mennesker brase igennem Bilka for at rive samtlige produkter indenfor husholdningsområdet ned af hylderne. Og så er det jo heller ikke kun øl det drejer sig om vel? Nej da, man kan købe rensdyrgevirer, boxershorts, g-strenge og sågar slips med Tuborgs julebryg - det er jo bare et markedsføringsstunt. Jeg tror sjovt nok ikke det ville blive den samme succes hvis man lavede det samme koncept med Hansa bajer eller bjørnebryg, eller det kunne faktisk have nogle fordele, f.eks. hvis man efter en vild aften i byen vågner op i en fremmed seng, vender sig om og ser at skikkelsen ved siden af sig er iført et par bjørne-bryg g-strengstrusser, så er det sgu nok ikke modeltypen man har scoret, men sandsynligvis en russisk kuglestøder, og så er det ellers bare at finde sig nærmeste vindue, springe ud og så håbe på at hun ikke bor på 13. sal.

Jeg nægter personligt at stå flere timer i kø for at få serveret en lunken snebajer fra Tuborg, som man betaler overpris for og efterfølgende må nyde på et stoppet diskotek. Jeg kunne forstå det hvis det en sjælden, frisktimporteret humle, som bliver brygget i svært beliggende belgisk kloster, og iøvrigt kun sendes på markedet i få mængder én gang i hvert århundrede. Men julebryg? Vorherrebevares, det er jo nærmest turbulensagtige scener hvor folk kaster sig ind over bardisken for at få fat i de gyldne dråber. Jeg ville personligt føle mig lidt til grin, hvis jeg havde tæsket min sidemand, revet pigen foran mig i køen omkuld, kastet mig frem til bartenderen og bestilt en halv liter julebryg som jeg efterfølgende måtte betale en timeløn for, blot for at spilde det halve af den på vej tilbage fra køen for efterfølgende at måtte drikke det stående, fordi samtlige pladser i pubben er optaget og så dagen efter opdage at man kan købe en six pack for en halvtredser i Føtex. Det er jo lidt ligesom generalstrejken for nogle år siden, hvor folk jo satme hamstrede gær, mælk og mel i enorme mængder til trods for at man aldrig havde bagt så meget som en tebolle selv. Men uha, nu bliver det jo en mangelvare, så må vi dælme skynde os at købe rigelige mængder. Stop! Drik nu den hof i stedet, snebryg har intet med jul at gøre! Fat det!


 
Julegaveræset 


En ting der er så sikker som at solen står op, så er det at husmødre og fædre landet over gør sig klar til den store december-begivenhed som lige så godt kunne have været en disciplin ved de olympiske lege, nemlig julegaveræset. Reglerne er relativt simple, ud fra en række ønskesedler samt julebudgetter skal flest muligt stuves sammen på strøget eller i stormagasinerne, hvorefter de ved brug af vold og magt skal stuve allerflest varer ned i de kulørte bærerposer. Der gives ekstra points hvis de indkøbte varer stemmer overens med ønskesedlerne og i øvrigt bonuspoints hvis man formår at brække samtlige knogler i sine medmenneskers krop, når man med 200 i timen laver en U-vending med en indkøbsvogn i Magasin.

 

Pessimisten hader denne del af juletiden, fordi det ødelægger en ellers hyggelig gåtur ned af strøget fordi bindegale mennesker kommer trækkende med for flere tusinde kroner gaver, samt dusinvis af skrigende unger, som jo ikke kan gøre så meget, da de er blevet trukket med af forældrene. Faktisk har pessimisten ét eneste mål på denne tid af december, nemlig at pisse flest mulige mennesker af, ved bare at ose af overskud. Specielt kan det give lidt krydderi på tilværelsen, hvis man i det mest sammenstuvede storcenter-menneskemylder hvor man nærmest kan mærke den tyktflydende stank af stress, sved og beskidte bleer udbryder tilpas højt til at alle kan høre det: ”Ja jeg klarede jo alle julegaveindkøbene i oktober så jeg er bare ude og ose”. Umiddelbart en ganske uskyldig sætning, men det vil virke på decembershopperne som et rødt tæppe virker på en tyr.

 

Af andre forsøgsværdige tips kan pessimisten anbefale følgende:

 

1. Gå i Fona, find en vare som der kun er 1 stk. tilbage af og snup den lige foran næsen på den første der viser interesse. Sørg for at du kommer til at stå lige foran den interesserede kunde ved kassen og sig følgende til ekspedienten: ”nej tak, du behøver ikke at pakke den ind – den skal helt sikkert byttes alligevel”

 

2. Vent til det allermest tætpakkede tidspunkt i Imerco. Stil dig i køen til kassen og når du kommer frem til ekspedienten så stil en række spørgsmål som med garanti kræver at ekspedienten forlader sin plads ved kassen. Alternativt kan du forberede en række spørgsmål som er umulige at svare på for en stakkels Imerco-fritidsarbejder knægt/pige som f.eks. ”undskyld unge mand, men kan de ikke fortælle mig hvilken portvin der går bedst til dette stel”.

 

3. Gå i EB games/Game og find den første forvirrede unge moder/fader-skikkelse som med garanti følger sine indkøb slavisk efter en ønskeseddel. De skal helst være i sådan en alder, hvor de sandsynligvis har en 8-10 årig knægt siddende med en konsol derhjemme. Hold øje med hvilket spil de køber og sekundet efter de har betalt for det vifter du vildt med coveret til samme spil og udbryder højlydt; ”Hey Carsten, var det ikke det her spil som var sindssygt voldeligt og grænseløst perverst?!?!?”

 

Via ovennævnte metoder bliver du i løbet af ingen tid den mest forhadte person i hele byen, men du falder i søvn med et smil på læben, det garanterer jeg.


 Santa Lucia 


Én af de ting, vi danskere ynder at udføre i juledagene, er det såkaldte Lucia-optog, enhver 3. klasse i folkeskolens værste mareridt. Jeg ved ikke hvad det er for en psykopat der har bestemt, at det har voldsomt meget med julen at gøre, at komme stearinlys i håret og hoppe i en hvid kjole, men det er sandsynligvis de samme tumper som fiser rundt med plastiksværd og sminke i skoven og råber ”ildkugler, ildkugler” efter hinanden.

 

Min teori er, at det er mandlige katolske præster som har fået deres forslag med små drenge i kjoletøj godkendt, men den skal så stå for egen regning – men faktum er i al fald, at det er enhver folkeskoleelevs værste mareridt, specielt fordi det ikke er noget der er forbeholdt inderkredsen af bekendte, nej nej da, man skal da vise det til alle andre klasser på hele skolen. Som om at den kommende pubertet, den dårlige frisure og den elendige tøjsmag ikke var mobbegrundlag nok. Og det værste er, at såfremt man kan finde et plejehjem indenfor en radius af 20 km., så skal man jo også derind og synge Lucia og ved i hvad, de gamle gider det sgu heller ikke. Hvis man er i sit livs efterår, så er det sgu ikke særligt opmuntrende at se 30 folkeskoleelever destruere en ellers habil julesang, ved at jodle sig igennem med deres små overgangsbefængte stemmer. Det kan sgu godt være de gamle sidder og smiler, men så er det da udelukkende fordi de ved at hele seancen er overstået efter 5 minutter hvorefter Stig Rossen kommer og optræder.

 

Drop nu det møg, folkeskoleeleverne gider det ikke, plejehjemsbeboerne gider det ikke, lærerne gider det ikke og sjovt nok så kommer Lucia optoget altid på den tid af aftenen til julefesten, hvor folk alligevel skal til at kigge hjemad. Nærmest som en slags skrub-af-mad.


 Julefrokosten 


”Ahøm fru Pedersen, hvis jeg nu lige lægger 10 % oveni dine næstkommende lønudbetalinger, så glemmer vi alt om i fredags ikke?”.

 

Ovenstående er den sætning som 95 % af alle arbejdspladser i landet oplever samtlige mandage i december måned, når der har været julefrokost i weekenden. Julefrokosten er nemlig én af de traditioner, som vi allerhelst vil værne om, fordi det giver os mulighed for at drikke os fra sans og samling, tæske den dumme kollega, kneppe sekretæren og sende svinere til chefen for mandagen derefter at undskylde det hele me ”ja den fik da vist ikke for lidt her i weekenden – høhøhøhø”

 

Hvorfor ikke bare droppe skalkeskjulet, hvorfor skal alle frustrationer og inderste lyster gemmes til den ene dag i året, hvor 100-vis af grandvoksne mennesker skaber sig åndssvage i et lille forladt forsamlingshus nær Øster Hurup. Så stil dig da for fanden op på bordet på arbejdet og udbryd ”Ja! Jeg er revisor Jensen, jeg har knas i ægteskabet så jeg fantaserer om hende den unge sekretær i bogholderafdelingen, jeg hader dig kollega Mogens og chefen er den mest nærige fattigrøv jeg nogensinde har set” – men nej nej, sådan er vi jo ikke, for janteloven forbyder det.

 

Hvorfor skal vi skjule vores inderste meninger og først få dem ud når vi placeres ved et tag selv bord af sild, snaps og rigelige mængder dansk julesvin samt dertilhørende alkohol? Hank dog op i jer selv kære medmennesker. Jeg siger ikke at julefrokoster ikke er en fornøjelig begivenhed, men hvorfor skal det festlige altid ødelægges af, at nogen tilsyneladende ikke kan finde ud af at bekende deres sande kulør førend de har konsumeret rigelige mængder snaps og juleøl.


 Juleaften 


Juletidens store klimaks er juleaften, hvor hele hyggen eskalerer, decemberstresset belønnes og hvor man endeligt får en stille stund, til at slappe af, få noget godt mad og nyde familien, samt at man endelig får bare en snas julestemning. Ja, eller i din drømmeverden i hvert fald – for juleaften ender sgu altid med at man stresser ud over at man ikke kan nå at få maden klar, for derefter at undre sig over (endnu engang) hvorfor man valgte at blande svesker og and for gud ved hvilken gang. Herefter danser man om juletræet, hvor der traditionen tro ikke er sanghæfter nok til alle, hvorfor man skal trækkes med at flere familiemedlemmer forsøger at gætte teksterne på sangene i stedet for at klappe i.

 

Efter ovenstående er det så blevet tid til gaveræset, hvor man endnu engang forundres over, hvad der gik galt ved den årlige julegavebytning hos den side af familien man ikke holder jul ved – for tilsyneladende har man fået alle gaverne til tante Gurli til trods for at hun befinder sig hos en anden familie. Når så gaveseancen er overstået prøver man forgæves at få den sidste del af julehyggen med sig, men dette forpurres altid af, at et eller andet familiemedlem har været så elskværdig at forsyne forsamlingens yngste deltager med et stykke plasticlegetøj som larmer af helvedes til. Ja det er jo nærmest oplagt som tekst til næste års julekort:

 

”Kære familien Jørgensen

 

Glædelig jul og et lykkebringende nytår.

 

Vi mindes sidste juleaften, hvor vi slog pjalterne sammen og mødtes. Vi og i særdeleshed børnene nød denne aften og lille Nicolaj og Brian var svært tilfredse med det trommesæt som i forærede dem. Som forældre nyder vi virkeligt at høre vores små englebasser give os en trommesolo dagligt med 5 minutters intervaller, specielt taget i betragtning af, at vi som nybagte forældre til et tvillingepar ikke har lukket et øje de sidste 16 måneder.

 

Vi håber at I i år vil være så elskværdige at udstyre børnene med tøjdukker eller lignende – skulle dette ikke ske kan i forvente at modtage en portion miltbrand med posten imellem jul og nytår.

 

Venlig hilsen fra os.”

 

Og det til trods, så ender det sjovt nok altid med, at man kigger frem til næste december, med alt hvad det indebærer af dårlig julemusik, rædsom julepynt, elendige julekalendere og endnu mere horrible traditioner. ”Gå aldrig tilbage til en fuser” siger i til børnene en uge efter jul, og dog kan man se de samme tumper smide en CD med JJ Little på anlægget næste år til december.

 

Med ovenstående ord takker pessimisten af for denne gang og ønsker alle læserne en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

 

- Pessimisten

21-12-2007 - 16:11

Pessimisten takker af for i år.


2007 går på hæld og de første Awards indlæg er begyndt at dukke op i blog'ene rundt omkring, og i skal da ikke snydes for et "afslutningsindlæg" fra pessimisten i 2007, inden der bliver rundet af med den 4. og sidste adventskonkurrence på søndag.

Tak

Advarsel - sentimental mak herunder

Inden vi slutter året af er der lige et par gaming venner der skal hives frem i lyset og som jeg på bedste (og kvalmende) Hollywood/Oscar-vis sender en tak til:

Sethos88: Som har gidet at trække rundt med mig og mine mangel på skills i såvel Halo 3 og COD4 og samtidigt har været fast leverandør af platheder og punchlines til pessimistbloggen.

Shreik: Den indirekte årsag til at mit forbrug af hovedpinepiller er steget markant efter jeg har fået en Xbox. Bring the whining! Den største kritiker på Pessimistens blog.

Juxer: Fordi han stadigvæk melder ind med sin specielle humor, som jeg åbenbart er én af de eneste der forstår.

Pepperdude: Fordi han trods alt er den eneste der formår at få Shreik til at klappe i.

ChristianMP: The one and only spil-skubber og en habil COD4 og GH3 medgamer, og samtidigt Xboxlifes svar på Lasse Rimmer (eller var det noget med at han boede i dig?)

HunkyDory: Min politiske modpart men samtidigt habile medspiller i såvel FIFA som COD4.

Deus X Macina: Yndlingssvensker! "Jeg troede aldrig jeg skulle mute en dansker"

MeanNesquick: Fordi vi har formået at misforstå hinanden 6-700 gange i løbet af meget få dage på Xboxlifes forum - imponerende.

Skou: Fordi han endnu ikke har bannet mig på Xboxlife og derudover har kvitteret med spalteplads til Pessimisten.

Vinterbird: Fordi han, til trods for flere forsøg fra min side, ikke har blokeret mig på msn endnu

CaptainKicker: Hertzblut's unge discipel - vi tror på dig!

Hertzblut: Du er jo bare syg!

MadsHave (pongolle): Min Liverpool-freund, som har tæsket mig i COD4 og FIFA, Go redmen!!!

Shadowrun drengene: Badabing, BoomBoom, Da Senzai m.fl. - Shotgun bitsches!!

Jibla: Min sjæl er stadigvæk arret efter dine poker-victory/fold/tab billeder.

Peter Schultz: Pessimisten fra LFCFCDB - tak for inputtet!

+ en masse flere som der er blevet diskuteret alt fra Politik til fyrværkeri med, samt spenderet en masse gaming-timer med! Har glemt en hulens masse, men så må i skrive jer på i kommentarfeltet istedet :)

Pessimisten i 2008

Pessimistbloggen fortsætter i det nye år, og jeg regner med at lægge stærkt ud i januar måned med anmeldelser af "de 3 store" sluttitler i 2007, Mass Effect, Call of Duty 4 samt Assassins Creed.

Derudover vil der være en række events i bloggen, som jeg dog ikke vil løfte sløret for endnu, men der har bl.a. været tænkt lidt i podcasts samt "pessimisten on tour".

Andre Events 2008

Jeg regner med at søsætte konceptet 15WWSTF (læs evt. tråden i Off-topic forummet) engang i løbet af vintermånederne, og jeg har store forhåbninger om, at det bliver møgskægt.

Endvidere har jeg et 3-cifret antal af nytårsfortsæt som skal overholdes, heriblandt skiskydning, rapelling og mindre chikane af regnbueørrederne i Brabrandsøerne. Det bliver svært, men jeg regner naturligvis med opbakning herindefra.

Derudover er min plan at optage min helt egen version af "will it blend" hvor jeg starter med guitaren fra GH 3 - jeg har dog kun en stavblender så det bliver nok en timelang udsendelse.




Anyways - kan i have en god jul og et fantastisk nytår - læs med på søndag hvor adventsføljetonen rundes af og den sidste præmie bliver givet væk.

Venligst

Pessimisten/Tue69

16-12-2007 - 10:30

Pessimistens juleblog - part 3



Så er det blevet 3. søndag i advent og endnu engang er der nyt fra pessimistens ”julestue” hvor vi i dag tager endnu et kig på et emne fra den store julekonkurrence. Det skal dreje sig om julepynt og pessimisten har undersøgt hvad der hitter og hvad der virkeligt skraber bunden indenfor denne genre. Den heldige vinder også blevet fundet ved lodtrækning, og det er Bobcat3003 der løber af med præmien.

 

Nogle ting er bare sikre hver jul; 700.000 mennesker på strøget, koldt og vådt vintervejr og at de 99 % af samtlige danske hjem bliver pyntet med alskens plastic, porcelæn og papirsdimser, alt sammen med det formål, at skabe den helt rigtige julestemning. Men man kan vist roligt sige, at nogle af disse pyntegenstande er mere heldige end andre, ja faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at jeg ej ville udsmykke min ydmyge hybel med nogle af de rædsler som bliver produceret med julen for øje. Lad os begynde med de ting man absolut ikke bør have i sit hjem i julemånederne.


 Musetrapper 


Vi lægger ud med den absolut største skændsel indenfor hjemmelavet julepynt; musetrappen. For hvad er det for en sindsforvirret børnehavepædagog der ikke har turdet fortælle lille Holger, at det hverken er pænt eller specielt kreativt at klistre overskudslageret i papafdelingen sammen til en uigenkendelig masse af ligegyldighed for derefter at navngive det efter hans yndlingstyr og en trappe, til trods for at det mest af alt ligner en harmonika der er blevet drejet lidt for mange gange rundt om sig selv? Musetrapper er uden tvivl det mindst kreative forsøg på at udfylde sin julestue med julepynt, ja faktisk er den eneste undskyldning for at have sådan noget meningsløst papirkrøl hængende, at man har 2-3 børn der er i den alder, hvor kreativ udfoldelse går ud på at klippe lange papstrimler og klistre lortet sammen.

 

Skulle der nu sidde nogen ude i det danske land og være lodret uenige i ovenstående betragtning, vil i så ikke være venlige at fortælle mig hvad en musetrappe lige netop har med julen at gøre? Det er sgu da ikke særlig julet, det ligner ej heller en trappe og jeg tror sgu ikke der findes mus der er dumme nok til at bruge tid på denne rædsel, til trods for at mus ellers normalt tager til takke med at skide på jorden og lede efter føde, som helst skal være placeret på en tingest som bare oser af ”rør mig og jeg kvaser dig”.

 

Til jer, som trods ovenstående argumentation, stadigvæk fastholder, at jeres bolig skal ”prydes” med musetrapper, så har jeg en idé. Tag jeres overskydende papstrimler, clips dem sammen i cirkler og sæt dem i forlængelse af hinanden, så har i en guirlande, som vil stå ualmindeligt godt sammen med jeres musetrapper. I skal dog ikke forvente at få nogen som helst besøgende i december måned da folk sandsynligvis hellere vil have skudt knæskallerne af, end at tilbringe en time i jeres selskab i en kulisse der mest af alt minder om Gertrud Sands julestue.


 Nymodens julebelysning 


Der findes skam rigtigt mange hyggelige elementer i julen og én af pessimistens favoritter er udendørs julebelysning, altså i den gode gammeldags forstand, hvor belysning var det samme som en kæde med lyspærer i hækken, eller et grantræ. Derfor kan det også pisse mig alvorligt af, når folk tilsyneladende synes de viderefører denne hyggelige stemning ved at flankere samtlige tagrender, dør- og vindueskarme samt buskads med neongrønne- og røde lyskæder som mest af alt ligner noget fra en technofest i Tyskland.

 

Det kan da for fanden ikke vække julehumøret hos nogen mennesker, at hele huset blinker i et rødt/grønt flor og holder hele nabolaget vågent, fordi en selvlysende rensdyrslæde, placeret på tagryggen, spiller ”jingle bells” i døgnets 24 timer. Folk er hurtige til at skyde skylden på den stigende amerikanisering vi danskere oplever, men jeg vil i stedet påstå at der er tale om midlertidig december sindssyge. Nu ved jeg godt at december måned er en travl tid for mange, men samtidigt vil jeg så påstå, at et virvar af blinkende lys i grønne, gule og røde farver ikke lige er det der får pulsen ned når man kommer hjem efter en travl arbejdsdag. Så hvis man har barrikeret sit bolig med disse julelys sendt fra satan himself, så skal man dælme ikke komme til mig for at få medlidenhed over, at man føler sig stresset, for så er man sgu selv ude om det.

 

Men hvis man til trods for ovenstående stadigvæk mener, at det bare er sindssygt julet at have huset stoppet til med disse diskotekslys, så kan jeg anbefale at man tager skridtet fuldt ud og placerer en discokugle i carporten samt bannere for Smirnoff Ice på husgavlen. Men jeg vil i højere grad foreslå at man skrotter disse helvedeslys og i stedet anskaffer jer en normal, hvid lyskæde med elpærer, som fint kan placeres i hækken uden at få jeres indkørsel til at ligne en sen lørdag aften på Train i Århus.


 Fehår 


Opfinderen af ovenstående pyntegenstand har næppe fået nobel-prisen for innovativitet. Faktisk har jeg sjældent set noget så uopfindsomt som fehår, som nok er noget lig det mest upraktiske julepynt der findes. Seriøst, har der virkeligt stået en eller andet gut et sted i landet og sagt følgende: ”Tjah julegaverne har sgu tæret så hårdt på økonomien at vi ikke har råd til julepynt, så hvad gør vi. Jo hør engang, hvad med at vi kører en rulle sølvpapir igennem makulatoren og opkalder det efter en rocker” nej det holder jo bare ikke vel.

 

Fehår er noget af det mest upraktiske julepynt, og det er jo ikke engang pænt. Faktisk er fehårs eneste mål med livet at skære dine fingre til blods og dække dit juletræ til i sådan en grad, at hele din vennekreds vil tro at du har droppet juletræet til fordel for et rigtigt godt tilbud på stanniol i strimler. Men okay, hvis man synes det er alle tiders at få sit juletræ til at ligne en blanding mellem en rustning fra middelalderen og store mængder spaghetti, så brug da endeligt rigeligt med fehår.


 Mistelten 


Graver vi dybere ned i julepyntens rædselskabinet, finder vi mistelten, som uden tvivl er den mest uigennemtænkte stykke grønt man kan finde, for vi er jo ikke i tvivl om hvad pointen har været – det er jo noget med klassens nørd der har troet at han kan liste sig et kys ind hos den smukke pige, ved at klippe noget af en hæk, hænge den i dørkarmen og proklamere at man skal kysse den person som står under den. Det han nok ikke lige havde tænkt på var, at denne idé ville blive misbrugt af alskens bedsteforældre og andet kravl, som ser mistelten som en mulighed for, enten at få lov til at kindkysse små børnebørn eller snave gemalen i gulvet denne ene gang om året. Begge dele noget jeg helst vil være fri for at spolere min juleaften ved at kigge på.

 

Hvad er det for en lam egenskab – skal man virkeligt til at kommunikere via blomster og andet godt? I så fald hænger jeg sgu tidsler i samtlige dørkarme nytårsaften, så kan min familie og deres gæster sgu selv gætte sig frem til hvad det betyder. Vorherre bevares!


 Kravlenisser 


Det værste mareridt for folk med forfølgelsesvanvid og ubetinget ét af de værste påfund i mands minde. Egentligt kan jeg ikke forstå, at man kan få sig selv til at ”pynte” sit hjem med kravlenisser, men jeg tror faktisk det skyldes, at kravlenisser appellerer til kvinde-generne. I kender det godt, ikke drenge, så snart kvinder ser en tom overflade i hjemmet, så skal der jo straks stilles blomster, billeder af familien, stearinlys og andet godt og det er så på samme måde kravlenisser fungerer. De er simpelthen skabt til, at kvinder skal købe lortet, eller klippe dem ud af deres lorteblade og klistre dem på samtlige 90-graders vinkler i hele huset.

 

Jeg prøvede at gøre konceptet en smule mere spiseligt ved at kreere mine egne kravlenisser, men dem skal jeg love for at konen fik pillet hurtigt ned igen – noget med at vi ikke kunne have dem hængende hvis familien kom på besøg, hvad er der nu galt med Jenna, Katja, Brianna og de andre? Jeg lærer nok aldrig at forstå kvinder, eller kravlenisser for den sags skyld – eller rettere sagt de tåber der hænger dem op.


 Guirlander 


Guirlander bevæger sig lidt indenfor samme stil som musetrapper, men har dog formået at videreudvikle sig en anelse fra musetrappen, da man er gået væk fra det uhyrlige klippe/klistre helvede til at lave noget lidt mere tidssvarende. Desværre er der så en eller anden psykopat som har besluttet sig for at tidssvarende er lig med at guirlander skal være lianer af fehår i sølv og guldfarver.

 

Guirlanden fik sit ubetingede gennembrud i rædselsjulekalenderen ”the julekalender”, men tilsyneladende fattede danskerne ikke pointen om, at det absolut kun er fjolser i samme bås som Gertrud Sand, der pryder sin hybel med guirlander, så vi kan ikke slippe for dem, hvad enten man besøger familien eller tager et smut på strøget – de er over det hele.


 Det ultimative rædselsjulepynt 


Vi slutter vores lille rundrejse blandt alskens tingeltangel af, med et kig på den absolut værste julepynts-lignende opfindelse – nemlig julepyntens moder – juletræet. Uanset hvilken tåbe, der har fundet på, at man skal slæbe det mest harpicsbefængte træ i skoven ind i stuen i december, fylde det med ovennævnte julepynt og først smide det ud igen når det er så knastørt, at det efterlader et 20 cm tykt spor af tabte grannåle, så håber jeg han har det umådeligt skidt med sig selv, eller alternativt rådner op i helvede med Stalin, Hitler og Hour of Victorys udviklerteam.

 

Det sjove er, at mange familier gerne sætter juletræet ind i stuen en gang i midten af december, hvorfor juletræet efterhånden er ret tørt når man når til juleaften og alligevel synes man det ligefrem er skidehyggeligt at sætte levende lys PÅ selve træet. Det er sgu da ikke synderligt intelligent, specielt ikke når der ligger for flere tusinde kroner gaver i form af elektronik nedenunder træet. Hvad er det for en bovlam spasser der har fundet på det? Den samme gut som satte ild til fyrværkerifabrikken i Seest, fordi han synes det kunne være hyggeligt med et stearinlys i krudt-blandings-centralen måske.

 

Umiddelbart har jeg bedre ting at tage mig til juleaften end at spille hasard med decideret brandfare, og man kan sgu da altid lægge sine gaver under stuebregnen eller alternativt gemme dem i hele huset og få en leg ud af det.

 

Anyway, pessimisten takker af endnu engang, og vender tilbage næste søndag med sin 4. og sidste adventsanmeldelse.

 

Venligst

 

Pessimisten

09-12-2007 - 11:30

Pessimistens juleblog - part 2



Så skal endnu en ”kalenderlåge” åbnes i pessimistens adventsføljeton, det er nemlig blevet søndag igen og dermed 2. søndag i advent, hvilket naturligvis er ensbetydende med endnu en julespecial i pessimistbloggen. Vi har allerede haft kig på én af de ting, der alene er ude på at forpeste julen for vi almindelige mennesker, nemlig julekalendere på Tv, og nu tager vi skridtet videre og kigger på den ultimative forpestning af den ellers så frostklare decemberluft – julemusik! Flere havde gættet på dette og ved lodtrækning blev Lintrup vinderen, som løber af sted med 1 stk. Xbox360 spil.

 

Hvis man skal sige noget positivt om julemusik, så må det være, at vi slipper for at høre på lortet i 93 % af årets dage, for mage til ligegyldigt og forpestende sludder skal man da godt nok lede længe efter. Det er så sikkert som at solen står op, at man fra d. 1. december ikke kan åbne for sit yndlingsprogram i radioen uden at blive afbrudt af den ene møghymne efter den anden. Undskyld, men hvad er det lige der er gået galt i hovedet op musikere, når de beslutter sig for at jonglere med deres musikalske troværdighed for at lave 3 minutters sammenkogt musisk stuvning, hvor hovedingredienserne består af bjældeklang, koklokker og tilsyneladende alt for store mængder juleøl. Det giver sgu da ingen mening!

 

Jeg kunne fortsætte med denne galde i en uendelighed, men det har hverken i læsere, xboxlife eller undertegnede nogen interesse i. I stedet vil jeg tage et udpluk af de mest kendte julesange, og få dem oversat, så man kan se, hvilket budskab forfatteren egentligt ville ud med.


 Santa Claus is coming to town – Jule RnB fra 30’erne! 


De færreste ved, at “Santa Claus is coming to town” faktisk stammer helt tilbage fra 1934, men hvad de fleste ved er, at det er en helt igennem gyselig sang, som faktisk er så gennemført elendig, at den burde forbydes i størstedelen af landet. Sangteksten finder man nemt via google og hvis vi graver ind til sangens skelet, finder vi hurtigt ud af, at der er tale om en gennemsyret pervers RnB sang, hvor den ultimative pimp, Santa C, leder efter nye ho’s til sin stald.

 

- I første vers rygtes det at Santa C er på vej til byen, hvorfor tøserne skal passe på og ikke græde, sikkert fordi Santa C er en bad guy der uddeler øretæver hvis han ser flæberi.

- I vers 2 falder man over følgende ”He’s making a list, he’s checking it twice, he’s gonna find out who’s naughty and nice” – umiddelbart lyder det som min sidste weekend på Crazy Daisy, men der er naturligvis tale om, at Santa C nu er kommet til byens diskoteker og tjekker kvindebestanden ud for at udvælge hvem der har det rigtige ho-potentiale.

- Herefter bliver sangen så afbrudt af visdomsord, hvor en eller anden skolelærer eller medlem af censurkommitéen bryder ind for at fortælle, at Santa C holder øje med én og vælger alle de frække piger, hvorfor man for guds skyld skal være sød og rar.

- Vers 3 beskriver hvordan Santa C tilsyneladende har udstyret sin slæde med ”tin horns” og ”toy drums” men den opmærksomme læser har for længst regnet ud at her er tale om nogle ordentlige skydevåben, som han kan bruge til at eliminere sine værste fjender, heriblandt tandfeen og påskeharen, som ligeledes er velkendte indenfor sæson-gangster miljøet.

- Herefter gentages lidt af teksten inden sangen sluttes af med ”santa’s a busy man he has no time to play – he’s got millions of stockings to fill on Christmas day” Her kunne jeg godt komme med et umiddelbart bud på, hvad dette betyder, men sandsynligheden for at det bliver fanget i censuren er rimelig stor – så det undlader vi.

 

Alt i alt er ”Santa Claus is coming to town” faktisk RnB-genrens fader – det eneste man mangler er en musikvideo, hvor en toptrimmet 50 Cent giver den som en fed, langskægget stodder, der kører landet rundt i sin øse, udformet som en kane og hiver damer indenbords. Personligt synes jeg det er utåleligt. Vi har RnB nok på diverse musikkanaler og mainstreamradio, så hvorfor skal vi også høre på det når vi går i Magasin i december måned?


 I’m dreaming of a white Christmas – miljøpropaganda i juleformat 


Fra julens svar på ægte gansterrap går vi til julens svar på miljøpropaganda, vi skal nemlig beskæftige os med endnu én af julens største fejltagelser, multihittet ”i’m dreaming of a white Christmas”.

 

Mange forskellige kunstnere, heriblandt Elvis, Michael Bublé og Bing Crosby, har givet deres version af ovenstående hymne som efter sigende er skrevet af Irving Berlin i 1942. Jeg vil dog gå så vidt som at sige, at dette er en lodret løgn. Faktisk er jeg overbevist om, at det er selveste Al Gore der står bag denne uhyrlighed af en julesalme. Dette bekræftes yderligere hvis man kigger nærmere i teksten.

 

”Jeg drømmer om en hvid jul, ligesom dem vi plejede at have”. Hvorfor ikke bare skrive det du mener i stedet Al Gore. Hvorfor skal du pakke din ærlige mening ind i bjældeklang og metaforer? Pessimisten har undersøgt denne sag nærmere og har faktisk fundet frem til, hvordan sangen så ud inden Al Gores spindoktorer fik fat i den. Melodien er den samme.


”We won’t live untill the next Christmas
Cause we will all be dead in may
When the sun is burning
Our skin is turning
All red, and then we’ll pass away 

I’m fearing, for the next Christmas
I’ll probably be dead and gone
I believe, things aren’t going well
And the world, will soon be hot as hell”

 Last Christmas – organ donation med julerytmer 


Vi bevæger os videre indenfor etik og moral, pakket ind i bjældeklang og ”merry christmas everybody”, det er nemlig blevet tid til en gang George Michael og Wham og deres megahit ”last christmas”.

 

Den opmærksomme læser har sikkert hørt om et hollandsk ”donor-show” hvor man bildte omverdenen ind, at man her lavede et show, hvor et organ blev bortgivet til den der vandt konkurrencen. Dette skabte stor opmærksomhed verden over og medførte at mange meldte sig som donorer. Hvad de færreste ved er, at Wham fandt på samme idé da de lancerede julehittet ”last Christmas”, som dog fra starten blev fejlfortolket som værende en kærlighedssang.

 

Pointen er dog klar i pessimistens øjne, vi snakker om organdonation og endda et rigtigt tåbeligt forsøg på at promovere dette. ”Last christmas I gave you my heart, and the very next day, you gave it away, this year – to save me from tears, I’ll give it to someone special”. Jeg er ked af at sige det her til dig George, men hvis du melder dig som organdonor skal du nok ikke forvente at få lov til at være specielt selektiv i dit valg af organ-modtagere, det skyldes primært at du sandsynligvis er død når det sker, medmindre du naturligvis vælger at benytte dig af den bulgarske organ-mafia.

 

Generelt synes jeg pointen er fin, men kunne man da for fanden ikke have fundet på noget mere originalt end en julesang. Wham har jo tydeligvis ikke fattet, at julemusik bliver spillet som baggrundslir i storcentre, hvor folk hele december måned ikke laver andet end at brokke sig over hvor mange penge de bruger på julegaver – så det er sgu nok ikke lige det bedste tidspunkt for en ekspedient lige at tilføje ”ja og du vil gerne købe en OBH chokoladesmelter? Det bliver 299 – og din højre nyre, skal du have den pakket ind?”

 

Hvad bliver det næste? At vi i det næste hack’n slash spil, hvor man kan rive arme og ben af sine modstandere, bliver præsenteret overfor følgende tekst hver gang man har dræbt en fjende; ”you just ripped his heart out, this heart could be used to give life to those in need – remember to donate, your organs”.


 Det årlige jule-hit 


For nu at beskæftige os med lidt andet end krypterede etiske meddelelser forklædt som julesange, så tager vi et spring over til en anden ting, som er 100 % sikkert i julemånederne, nemlig det årlige jule-hit. Det årlige jule-hit er den sang, som pludseligt kommer ud fra en eller anden serie/julekalender/youtube video eller lignende og som tilsyneladende helst skal spilles i 80 % af tiden. Jeg har aldrig nogensinde fattet pointen i dette fænomen, og kommer heller aldrig til det.

 

”Jul i Angora” er et supergodt eksempel – Angora drengene laver et TV-koncept som får stor succes (guderne må vide hvorfor), og straks herefter skal der selvfølgelig laves CD’ere, DVD’ere og andet lir, så pengekasserne kan fyldes op. Og når denne marketingsmølle først er gået i gang, så er det helt sikkert at man følger op med en julesang. Men ved i hvad, jeg synes sgu ikke at monotont musik bliver bedre af, at det er en eller anden kendis-gut, der udgiver sig for at være en fedladen, langhåret gut med et svensk navn, som synger. Ligeledes synes jeg heller ikke det er sjovt at høre Anders Matthesen give den gas i jul på Vesterbro.

 

Bevares, det er da måske meget underholdende første gang, men problemet er, at når man har hørt sangen én gang, så ved man bare at de første 400.000 tumper står klar til at tæppebombe landets radiostationer med ønsker om, at de skal spille ”den der med Anden” og så er linjen ligesom lagt og jeg garanterer jer, at hvis ikke der snart bliver sat en stopper for det her folkens, så sørger jeg sgu for, at hele holdet bag ”2900 Happiness” bliver stuvet sammen til at lægge stemme til den mest usle julesang nogensinde og jeg garanterer at det bliver David ”Jeg-har-engang-lavet-en-vejrmølle-i-vild-med-dans-så-nu-er-jeg-familien-Danmarks-bedste-ven” Owe der synger for!

 

Nu er i advaret, så kom ikke tudende tilbage når jeres jul anno 2008 bliver spoleret af min egen personlige julehymne, som synges af DK’s ubetinget mindst talentfulde skuespillerskare. Jeg ved det var jer der ønskede at høre JJ Little og Støvledance i radioen i år, og jeg tilgiver jer fandme aldrig!!!

 

Nå, men inden vi slutter af vil jeg da godt have lov til at give mit helt eget bud på en Xboxlife-jule-classic-  teksten kan i finde herunder:


  Pessimistens julehit 1 – mel. Højt fra træets grønne top 


Kære læser af min blog, vi forstår at jule

Microsoft har fucket op, det de ej ku skjule

Når jeg mig et spil vil ta

Brænder boxen ofte af

Røde ringe blinker, bye til boksen vinker

 

Xboxlive det ren magi’, det gir mange venner

Priserne vi ej ka li’, MS er vor fjender

Hvis man snakker lidt for grimt

Blir’ man bannet, det er slemt

Reglerne er klare, MS er ej rare

 

Skydespil vi ej vil ha, giv os nu lidt andet

Bare i mit råd vil ta; spiludvalg at blande

FPS på boxen – øv

Og min PS samler støv

Gudskelov for gameboy, holder min moral høj


 Pessimistens Julehit 2 – mel. ”nu’ det jul igen” 


Videomarkedsplads en videomarkedsplads, i Danmark må vi længe vente

Videomarkedsplads en videomarkedsplads, i Danmark må vi længe vente

Kære Blockbuster kære blockbuster, vi fortsat filmen hos jer hente

Kære Blockbuster kære blockbuster, vi fortsat filmen hos jer hente

 

(gentages indtil folk ikke har mere stemme tilbage)

 

Og med disse 2 kommende klassikere vil jeg sige tak for denne gang og fortsat god advent – vi ses til endnu et afsnit næste søndag.

 

Mvh

 

Pessimisten.

02-12-2007 - 14:10

Pessimistens juleblog - part 1



Endnu engang byder pessimisten velkommen til bloggen. Det er gået hen og blevet jul, eller helt præcis er det blevet første søndag i advent, og det betyder naturligvis at vi skal have os den første del af advents-føljetonen i pessimistens jule-konkurrence. Jeg har modtaget mange gode forslag i julekonkurrencen, som jeg har skrevet før har nogle været kreative, andre knap så kreative og et par stykker næsten for kreative, men ud af de mange forslag har jeg valgt det første emne og dermed den første vinder. Det første emne er TV-julekalendere, og blandt dem der har foreslået dette er der blevet trukket lod. Vinderen blev Kapslund som hører fra mig snarest pr. PB.

 

Hvad er det der er så hamrende specielt ved disse julekalendere, som tv-kanalerne ynder at stoppe deres sendetid med, de første 24 dage i julen? Drejer det sig i virkeligheden ikke mere om, at det åbner muligheden for, at de kan sælge alt muligt merchandise efterfølgende og tjene kassen på, at små og i forvejen december-gaveregns-påvirkede møgunger får alt hvad de peger på i juletiden. Lad os kigge på et udpluk af selve julekalenderne.


 Alletiders nisse/julemand/jul osv. 


Pyrus-serierne er ubetinget TV2’s primære pengemaskine i december måned og julekalenderens svar på linje 3 - her hentyder jeg ikke til kalenderens humoristiske linje, men derimod det faktum, at den efterhånden er blevet genudsendt så djævlens mange gange, at selv folkene fra ”90 års fødselsdagen” får mindreværdskomplekser. Selv i år, hvor der jo som bekendt var noget andet på tapetet, i form af en spritny julekalender, som dog måtte aflyses, da seriens hovedperson tilsyneladende havde svært ved at holde nallerne fra seriens yngre skuespillere, redder man lige børnenes jul ved at smide en omgang Pyrus på skærmen.

 

Men hvorfor lige Pyrus? Hvad er det egentligt der er så fantastisk ved en middelaldrende gut med slikhår, baggypants og omvendt kasket? Er det fordi idioten fucker alting op, snakker som en femårig og spiller luftguitar med en grødske at børnene falder i svime over ham, for hvis det er tilfældet, så er det da en kende underligt at Peter Palland og Morten Jensen fra ”gak gak mor” ikke er børnenes største idoler. ”Morten og Peters jul” det ville jeg sgu gerne se. Så kunne vi få 24 dage til at gå med at se Peter forsøge at fremstamme ordet ”lakridskonfekt” mens Morten selvtilfreds lunter rundt og tømmer enhver slikreserve mens han igennem 24 afsnit proklamerer, at TV2’s julestudie er ”det forkerte sted”.

 

Anyway, historien i Pyrus kalenderne er stort set den samme år efter år. Pyrus får på en eller anden måde ødelagt julen, julemanden, nissernes historie eller lignende og så er det ellers op til de 3 nisser at få reddet den hjem igen. Det lyder dumt, og det er det også, og for at gøre alting være bakkes historien op af noget så åndssvagt som Jesper Klein, som spiller en distræt kontorarbejder i rigsarkivet samt hans datter, som har jordens ubetingede mest trælse stemme. Nu ved jeg godt, at børn ikke er de mest kritiske mennesker i verden, og det tror jeg umiddelbart at special effects folkene i Pyrus serierne skal være overordentligt glade for, for aldrig har jeg da set så mange discount effects samlet på samme sted. Så svært kan det da ikke være at få noget trylleri til at se en anelse realistisk ud, men alligevel formår disse effects folk at få selv den mindste detalje til at ligne noget fra en bollywood film.

 

Jeg giver sammenlagt alle tiders Pyrus julekalenderne 2 julestjerner ud af 10, da den på nogle områder formår at appellere til børnene, som jo immervæk må være den primære målgruppe. Derudover betragter jeg ikke Pyrus serien for at være andet end den egentligt er: en marketingsmaskine, med et eneste formål, at skaffe en allerhulens masse grunker i kassen hos producenterne – det er der ikke særlig meget jul over.


  Nissebanden på Grønland 


Ingen julekalenderanmeldelse uden Nissebanden, som er blevet DR’s førerhund indenfor den gode julestemning. Men hvad er det egentligt lige nissebanden drejer sig om – en flok nisser der drager til grønland for at finde julemandens kugler – sjovt nok samme plot som et par film der kan hentes på internettet og på udvalgte tankstationer landet over. Her skal det tilføjes at det ikke er en helt almindelig flok nisser der sendes af sted. Nedenfor ser vi et billede af flokken:

 



Det man lige umiddelbart studser over er, om der egentligt er tale om 5 nisser og ikke i stedet 4 nisser og en fuldvoksen bjørn. Dette er dog ikke tilfældet da gutten i midten er hr. Mortensen, den eneste mand i landet som deler skrædder med danskernes foretrukne MGP-mareridt, DQ. Seriøst, så meget pels har der bare ikke været samlet på ét sted siden 60’erne, det nægter jeg sgu at tro på! I øvrigt er det værd at bemærke, at hr. Mortensen med hans ranke holdning og skarpe frisure mest af alt minder om en blanding af Tin-Tin og en tysk Oberststormführer under 2. verdenskrig.

 

Derudover rummer nissebanden Skipper, Gemyse, Lunte og Puk – den ene mere sørgelig end den anden. Skipper, ja hvem er han egentlig? Er han en nisse? Nej! Er han en alf? Nej! Han er Thomas Helmig iført kvasthue og postmandsfrakke og han burde nok have brugt tiden på at synge, for det der med logik er ikke lige hans stærke side. Hvis han virkeligt savner hans skib og de syv verdenshave mere end alt andet i verden, som han giver udtryk for, hvorfor er det så han siger ja til at begive sig ind i det centrale Grønland. Derudover finder vi Lunte, der udgiver sig for at være nissebandens kulinariske indslag, men vis eneste ”hemmelige ingredienser” er at fylde smør og kanel i samtlige madvarer indenfor en radius af flere kilometer. Ikke lige typen man håber på at modtage en middagsinvitation til suppe og flanksteak fra. På pigesiden har vi så Pil og Gemyse – Puk som er den kejtede lillepigetype som der jo SKAL være med i alt hvad der bliver produceret på dansk tv, og så Gemyse, som mest af alt virker som et ynkeligt forsøg på at skaffe flere mandlige seere ved at vise lidt trutmund og kavalergang, for i får mig dælme ikke til at tro på at nisser ser sådan ud.

 

Alt i alt er nissebanden et ganske hæderligt forsøg på at stable noget, der bare minder om decemberstemning, på benene – og selvom ”nissebanden” egentligt mest af alt lyder som en flok løsslupne og højtrystede viborggensere på juleøllens releasedag, så formår kalenderen faktisk at stable noget der ligner en julestemning på benene, mest af alt fordi den ikke udgiver sig for at være mere end den egentligt er. Nissebanden på Grønland, handler faktisk om nissebanden på Grønland, men så heller ikke mere end det. Det giver heller ikke ekstra plusser at man forsøger at liste småperverse jokes ind i manuskriptet i form af julemandens kugler, som skal bankes hårdt mod hinanden eller et akavet mand-til-søløve forhold. Pessimisten giver 4 ud af 10 julestjerner.


 Bamses julerejse 


Så er alle tiders dårligste ven tilbage, og her taler jeg hverken om Jack the Ripper eller Adolf Hitler, men derimod psykopaten fra Hakkebakkeskoven; Bamse. En type, der er så selvfed og ubehagelig at han har sendt hans nærmeste venner til psykolog på livstid og i øvrigt har modtaget flere priser der blot bekræfter, at han simpelthen bare ikke er typen som man omgås frivilligt. Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at bamse indirekte er grunden til at vi har så fandens mange små psykopater gående frit på gaden, for hvis man er opvokset med bamse som fast indslag i dagens børnepasning, så er det sgu ikke så sært at man får et forkvaklet syn på det at have venner.

 

Historien er enkel; julemanden har tabt alt sit juleudstyr, så Bamse drager af sted til julemandens værksted og tager sine ”venner”, kylling og ælling som garanteret er blevet truet med tørre tæsk og piskeslag, med på rejsen. Nu antager jeg, at julemandens værksted ligger på Grønland hvorefter man kan spørge sig selv om hvad der er dummest, at Bamse tror det er en skidegod idé at tage sine venner, en Kylling og en And med til isbjørnens hjemland eller det faktum, at Bamse vitterligt tror at han kan gå til Grønland – og dette for at aflevere en rulle gavepapir med dertilhørende bånd. Og hvorfor er det at bamse, som jo fra naturens hånd må betegnes som værende et rovdyr, endnu ikke har sat tænderne i hverken kylling eller ælling? Jeg lader jer om at svare.

 

Jeg kan på ingen måde anbefale bamses julekalender, da det generelt bare er rigtig dårlig stil, at kalde et portræt af en vaskeægte psykopat som ”god børnetv”. Desuden er historien stort set ikke tilstedeværende. Hvis man absolut vil se gavepapir og andet indpakningsgrej bliver kastet rundt, så tag dog i Magasin d. 22 december – det behøver man altså 24 afsnit af Bamse og Kylling til. Pessimisten giver Bamses julerejse 1 ud af 10 julestjerner.


 The Julekalender 


Fra børnejulekalendere går vi videre til en anden genre indenfor julekalenderverdenen, nemlig voksenjulekalenderen og mere præcist De Nattergales kalenderhit, The Julekalender. The Julekalender drejer sig i bund og grund om 3 engelsk/dansk talende nisser, en københavner og 2 ærke-vestjyder – det lyder ikke umiddelbart særligt sjovt – men!! Det er det heller ikke.

 

Fra første øjeblik hvor man træffer de usædvanligt platte engelsk/danske nisser er man ikke i tvivl om at man ikke vil tilbringe de næste 24 aftener i selskab med denne pøbel af ligegyldighed. Det bliver i øvrigt ikke bedre af at man ligeledes skal tilbringe tiden med Oluf og Gertrud Sand, samt Benny. Nu ved jeg ikke om jeg er den eneste person i Danmark der er holdt op med at grine af jyde vs. Københavner vittighederne, men jeg tvivler, og det er stort set hvad julekalenderen er – én stor joke. Og hvad har manuskriptforfatterne fundet på for ikke at trække tiden alt for meget i langdrag – jo nu skal i høre, hvad med at vi får ham den blonde gut til at lege tysk sporhund i 4 afsnit – det er da innovativt hva? Ja, og dødssygt!

 

Omdrejningspunktet i julekalenderen er ”nissernes store bog”, som igennem hele serien bliver jagtet af Københavneren Benny, som i virkeligheden viser sig at være en af de, for nisserne, berygtede nåsårer (gæt selv hvordan de fandt på det). Man får derfor et indtryk af, at denne bog er kilden til verdensherredømmet, så det er ærligt talt lidt en tam fornemmelse man sidder med, når man finder ud af, at det ypperste ondskab nissebogen kan præstere, er at sprænge kaffekander i luften og få rådhustårnets klokker til at bimle forkert. I øvrigt kan man undre sig over hvad nisser i øvrigt skal bruge disse i forvejen ganske meningsløse egenskaber til og hvad der egentligt er at finde i denne sagnomspundne store nissebog. Pessimisten har undersøgt sagen og her er et udpluk af andre ting man kan finde i bogen:

 

Side 43: ”hvordan man gør mælken sur” – Meget praktisk når ens livret er risengrød, eller noget.

Side 56: ”Få elpærer til at sprænge” – komplet ligegyldigt.

Side 67: ”At lave et RROD” – det aner jeg så ikke hvad er, men siden så slidt ud.

 

Og dette er blot et udpluk af alt det ligegyldige nonsens som står i den store nissebog.

 

Alt i alt får The Julekalender 3 julestjerner ud af 10, men kun fordi at det må have krævet en allerhulens masse god markedsføring for ”de nattergale” at få solgt deres koncept til TV2, som i øvrigt har genudsendt skidtet gang på gang, hvilket man umuligt kan følge dem i.


 Konklusionen 


Konklusionen er hermed, at Nissebanden på Grønland er julens bedste bud, på en nogenlunde tålelig julekalender, selvom det langtfra kan anbefales at man bruger sin i forvejen dyrebare december-fritid i selskab med 5 nisser og en sindsforvirret søløve. Hvis man har mod på at bevæge sig udenfor de anmeldte kalendere, fraråder pessimisten i allerhøjeste grad, at man stifter bekendtskab med julekalenderen Jullerup Færgeby, som i sandhed er det ringeste kalenderlignende materiale, der har skæmmet dit billedrør. Aldrig har jeg set så meget uduelighed kogt sammen til et halvt døgns ”børne tv” hvor den eneste joke er, at bukserne er revnet på en dukke – jamen det er jo unægtelig i humoreliten, næsten lige så sjovt som når Poul Reichard gentagne gange tyller en Carlsberg og råber ”hold så kæft Meier” i huset på Christianshavn, ja man skal jo nærmest holde lidt igen for ikke at forkrampe sig af grin.

 

Pessimisten anbefaler i stedet at man bruger tiden på konstruktive ting i julen, som f.eks. at spille ”Links Awakening” på sin gameboy, eller alternativt spendere kassen på en dyr julegave til undertegnede. Vi ses på næste søndag.

 

Mvh og god første advent

Pessimisten