tue69's blog
21-12-2007 - 16:11

Pessimisten takker af for i år.


2007 går på hæld og de første Awards indlæg er begyndt at dukke op i blog'ene rundt omkring, og i skal da ikke snydes for et "afslutningsindlæg" fra pessimisten i 2007, inden der bliver rundet af med den 4. og sidste adventskonkurrence på søndag.

Tak

Advarsel - sentimental mak herunder

Inden vi slutter året af er der lige et par gaming venner der skal hives frem i lyset og som jeg på bedste (og kvalmende) Hollywood/Oscar-vis sender en tak til:

Sethos88: Som har gidet at trække rundt med mig og mine mangel på skills i såvel Halo 3 og COD4 og samtidigt har været fast leverandør af platheder og punchlines til pessimistbloggen.

Shreik: Den indirekte årsag til at mit forbrug af hovedpinepiller er steget markant efter jeg har fået en Xbox. Bring the whining! Den største kritiker på Pessimistens blog.

Juxer: Fordi han stadigvæk melder ind med sin specielle humor, som jeg åbenbart er én af de eneste der forstår.

Pepperdude: Fordi han trods alt er den eneste der formår at få Shreik til at klappe i.

ChristianMP: The one and only spil-skubber og en habil COD4 og GH3 medgamer, og samtidigt Xboxlifes svar på Lasse Rimmer (eller var det noget med at han boede i dig?)

HunkyDory: Min politiske modpart men samtidigt habile medspiller i såvel FIFA som COD4.

Deus X Macina: Yndlingssvensker! "Jeg troede aldrig jeg skulle mute en dansker"

MeanNesquick: Fordi vi har formået at misforstå hinanden 6-700 gange i løbet af meget få dage på Xboxlifes forum - imponerende.

Skou: Fordi han endnu ikke har bannet mig på Xboxlife og derudover har kvitteret med spalteplads til Pessimisten.

Vinterbird: Fordi han, til trods for flere forsøg fra min side, ikke har blokeret mig på msn endnu

CaptainKicker: Hertzblut's unge discipel - vi tror på dig!

Hertzblut: Du er jo bare syg!

MadsHave (pongolle): Min Liverpool-freund, som har tæsket mig i COD4 og FIFA, Go redmen!!!

Shadowrun drengene: Badabing, BoomBoom, Da Senzai m.fl. - Shotgun bitsches!!

Jibla: Min sjæl er stadigvæk arret efter dine poker-victory/fold/tab billeder.

Peter Schultz: Pessimisten fra LFCFCDB - tak for inputtet!

+ en masse flere som der er blevet diskuteret alt fra Politik til fyrværkeri med, samt spenderet en masse gaming-timer med! Har glemt en hulens masse, men så må i skrive jer på i kommentarfeltet istedet :)

Pessimisten i 2008

Pessimistbloggen fortsætter i det nye år, og jeg regner med at lægge stærkt ud i januar måned med anmeldelser af "de 3 store" sluttitler i 2007, Mass Effect, Call of Duty 4 samt Assassins Creed.

Derudover vil der være en række events i bloggen, som jeg dog ikke vil løfte sløret for endnu, men der har bl.a. været tænkt lidt i podcasts samt "pessimisten on tour".

Andre Events 2008

Jeg regner med at søsætte konceptet 15WWSTF (læs evt. tråden i Off-topic forummet) engang i løbet af vintermånederne, og jeg har store forhåbninger om, at det bliver møgskægt.

Endvidere har jeg et 3-cifret antal af nytårsfortsæt som skal overholdes, heriblandt skiskydning, rapelling og mindre chikane af regnbueørrederne i Brabrandsøerne. Det bliver svært, men jeg regner naturligvis med opbakning herindefra.

Derudover er min plan at optage min helt egen version af "will it blend" hvor jeg starter med guitaren fra GH 3 - jeg har dog kun en stavblender så det bliver nok en timelang udsendelse.




Anyways - kan i have en god jul og et fantastisk nytår - læs med på søndag hvor adventsføljetonen rundes af og den sidste præmie bliver givet væk.

Venligst

Pessimisten/Tue69

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her