tue69's blog
16-12-2007 - 10:30

Pessimistens juleblog - part 3



Så er det blevet 3. søndag i advent og endnu engang er der nyt fra pessimistens ”julestue” hvor vi i dag tager endnu et kig på et emne fra den store julekonkurrence. Det skal dreje sig om julepynt og pessimisten har undersøgt hvad der hitter og hvad der virkeligt skraber bunden indenfor denne genre. Den heldige vinder også blevet fundet ved lodtrækning, og det er Bobcat3003 der løber af med præmien.

 

Nogle ting er bare sikre hver jul; 700.000 mennesker på strøget, koldt og vådt vintervejr og at de 99 % af samtlige danske hjem bliver pyntet med alskens plastic, porcelæn og papirsdimser, alt sammen med det formål, at skabe den helt rigtige julestemning. Men man kan vist roligt sige, at nogle af disse pyntegenstande er mere heldige end andre, ja faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at jeg ej ville udsmykke min ydmyge hybel med nogle af de rædsler som bliver produceret med julen for øje. Lad os begynde med de ting man absolut ikke bør have i sit hjem i julemånederne.


 Musetrapper 


Vi lægger ud med den absolut største skændsel indenfor hjemmelavet julepynt; musetrappen. For hvad er det for en sindsforvirret børnehavepædagog der ikke har turdet fortælle lille Holger, at det hverken er pænt eller specielt kreativt at klistre overskudslageret i papafdelingen sammen til en uigenkendelig masse af ligegyldighed for derefter at navngive det efter hans yndlingstyr og en trappe, til trods for at det mest af alt ligner en harmonika der er blevet drejet lidt for mange gange rundt om sig selv? Musetrapper er uden tvivl det mindst kreative forsøg på at udfylde sin julestue med julepynt, ja faktisk er den eneste undskyldning for at have sådan noget meningsløst papirkrøl hængende, at man har 2-3 børn der er i den alder, hvor kreativ udfoldelse går ud på at klippe lange papstrimler og klistre lortet sammen.

 

Skulle der nu sidde nogen ude i det danske land og være lodret uenige i ovenstående betragtning, vil i så ikke være venlige at fortælle mig hvad en musetrappe lige netop har med julen at gøre? Det er sgu da ikke særlig julet, det ligner ej heller en trappe og jeg tror sgu ikke der findes mus der er dumme nok til at bruge tid på denne rædsel, til trods for at mus ellers normalt tager til takke med at skide på jorden og lede efter føde, som helst skal være placeret på en tingest som bare oser af ”rør mig og jeg kvaser dig”.

 

Til jer, som trods ovenstående argumentation, stadigvæk fastholder, at jeres bolig skal ”prydes” med musetrapper, så har jeg en idé. Tag jeres overskydende papstrimler, clips dem sammen i cirkler og sæt dem i forlængelse af hinanden, så har i en guirlande, som vil stå ualmindeligt godt sammen med jeres musetrapper. I skal dog ikke forvente at få nogen som helst besøgende i december måned da folk sandsynligvis hellere vil have skudt knæskallerne af, end at tilbringe en time i jeres selskab i en kulisse der mest af alt minder om Gertrud Sands julestue.


 Nymodens julebelysning 


Der findes skam rigtigt mange hyggelige elementer i julen og én af pessimistens favoritter er udendørs julebelysning, altså i den gode gammeldags forstand, hvor belysning var det samme som en kæde med lyspærer i hækken, eller et grantræ. Derfor kan det også pisse mig alvorligt af, når folk tilsyneladende synes de viderefører denne hyggelige stemning ved at flankere samtlige tagrender, dør- og vindueskarme samt buskads med neongrønne- og røde lyskæder som mest af alt ligner noget fra en technofest i Tyskland.

 

Det kan da for fanden ikke vække julehumøret hos nogen mennesker, at hele huset blinker i et rødt/grønt flor og holder hele nabolaget vågent, fordi en selvlysende rensdyrslæde, placeret på tagryggen, spiller ”jingle bells” i døgnets 24 timer. Folk er hurtige til at skyde skylden på den stigende amerikanisering vi danskere oplever, men jeg vil i stedet påstå at der er tale om midlertidig december sindssyge. Nu ved jeg godt at december måned er en travl tid for mange, men samtidigt vil jeg så påstå, at et virvar af blinkende lys i grønne, gule og røde farver ikke lige er det der får pulsen ned når man kommer hjem efter en travl arbejdsdag. Så hvis man har barrikeret sit bolig med disse julelys sendt fra satan himself, så skal man dælme ikke komme til mig for at få medlidenhed over, at man føler sig stresset, for så er man sgu selv ude om det.

 

Men hvis man til trods for ovenstående stadigvæk mener, at det bare er sindssygt julet at have huset stoppet til med disse diskotekslys, så kan jeg anbefale at man tager skridtet fuldt ud og placerer en discokugle i carporten samt bannere for Smirnoff Ice på husgavlen. Men jeg vil i højere grad foreslå at man skrotter disse helvedeslys og i stedet anskaffer jer en normal, hvid lyskæde med elpærer, som fint kan placeres i hækken uden at få jeres indkørsel til at ligne en sen lørdag aften på Train i Århus.


 Fehår 


Opfinderen af ovenstående pyntegenstand har næppe fået nobel-prisen for innovativitet. Faktisk har jeg sjældent set noget så uopfindsomt som fehår, som nok er noget lig det mest upraktiske julepynt der findes. Seriøst, har der virkeligt stået en eller andet gut et sted i landet og sagt følgende: ”Tjah julegaverne har sgu tæret så hårdt på økonomien at vi ikke har råd til julepynt, så hvad gør vi. Jo hør engang, hvad med at vi kører en rulle sølvpapir igennem makulatoren og opkalder det efter en rocker” nej det holder jo bare ikke vel.

 

Fehår er noget af det mest upraktiske julepynt, og det er jo ikke engang pænt. Faktisk er fehårs eneste mål med livet at skære dine fingre til blods og dække dit juletræ til i sådan en grad, at hele din vennekreds vil tro at du har droppet juletræet til fordel for et rigtigt godt tilbud på stanniol i strimler. Men okay, hvis man synes det er alle tiders at få sit juletræ til at ligne en blanding mellem en rustning fra middelalderen og store mængder spaghetti, så brug da endeligt rigeligt med fehår.


 Mistelten 


Graver vi dybere ned i julepyntens rædselskabinet, finder vi mistelten, som uden tvivl er den mest uigennemtænkte stykke grønt man kan finde, for vi er jo ikke i tvivl om hvad pointen har været – det er jo noget med klassens nørd der har troet at han kan liste sig et kys ind hos den smukke pige, ved at klippe noget af en hæk, hænge den i dørkarmen og proklamere at man skal kysse den person som står under den. Det han nok ikke lige havde tænkt på var, at denne idé ville blive misbrugt af alskens bedsteforældre og andet kravl, som ser mistelten som en mulighed for, enten at få lov til at kindkysse små børnebørn eller snave gemalen i gulvet denne ene gang om året. Begge dele noget jeg helst vil være fri for at spolere min juleaften ved at kigge på.

 

Hvad er det for en lam egenskab – skal man virkeligt til at kommunikere via blomster og andet godt? I så fald hænger jeg sgu tidsler i samtlige dørkarme nytårsaften, så kan min familie og deres gæster sgu selv gætte sig frem til hvad det betyder. Vorherre bevares!


 Kravlenisser 


Det værste mareridt for folk med forfølgelsesvanvid og ubetinget ét af de værste påfund i mands minde. Egentligt kan jeg ikke forstå, at man kan få sig selv til at ”pynte” sit hjem med kravlenisser, men jeg tror faktisk det skyldes, at kravlenisser appellerer til kvinde-generne. I kender det godt, ikke drenge, så snart kvinder ser en tom overflade i hjemmet, så skal der jo straks stilles blomster, billeder af familien, stearinlys og andet godt og det er så på samme måde kravlenisser fungerer. De er simpelthen skabt til, at kvinder skal købe lortet, eller klippe dem ud af deres lorteblade og klistre dem på samtlige 90-graders vinkler i hele huset.

 

Jeg prøvede at gøre konceptet en smule mere spiseligt ved at kreere mine egne kravlenisser, men dem skal jeg love for at konen fik pillet hurtigt ned igen – noget med at vi ikke kunne have dem hængende hvis familien kom på besøg, hvad er der nu galt med Jenna, Katja, Brianna og de andre? Jeg lærer nok aldrig at forstå kvinder, eller kravlenisser for den sags skyld – eller rettere sagt de tåber der hænger dem op.


 Guirlander 


Guirlander bevæger sig lidt indenfor samme stil som musetrapper, men har dog formået at videreudvikle sig en anelse fra musetrappen, da man er gået væk fra det uhyrlige klippe/klistre helvede til at lave noget lidt mere tidssvarende. Desværre er der så en eller anden psykopat som har besluttet sig for at tidssvarende er lig med at guirlander skal være lianer af fehår i sølv og guldfarver.

 

Guirlanden fik sit ubetingede gennembrud i rædselsjulekalenderen ”the julekalender”, men tilsyneladende fattede danskerne ikke pointen om, at det absolut kun er fjolser i samme bås som Gertrud Sand, der pryder sin hybel med guirlander, så vi kan ikke slippe for dem, hvad enten man besøger familien eller tager et smut på strøget – de er over det hele.


 Det ultimative rædselsjulepynt 


Vi slutter vores lille rundrejse blandt alskens tingeltangel af, med et kig på den absolut værste julepynts-lignende opfindelse – nemlig julepyntens moder – juletræet. Uanset hvilken tåbe, der har fundet på, at man skal slæbe det mest harpicsbefængte træ i skoven ind i stuen i december, fylde det med ovennævnte julepynt og først smide det ud igen når det er så knastørt, at det efterlader et 20 cm tykt spor af tabte grannåle, så håber jeg han har det umådeligt skidt med sig selv, eller alternativt rådner op i helvede med Stalin, Hitler og Hour of Victorys udviklerteam.

 

Det sjove er, at mange familier gerne sætter juletræet ind i stuen en gang i midten af december, hvorfor juletræet efterhånden er ret tørt når man når til juleaften og alligevel synes man det ligefrem er skidehyggeligt at sætte levende lys PÅ selve træet. Det er sgu da ikke synderligt intelligent, specielt ikke når der ligger for flere tusinde kroner gaver i form af elektronik nedenunder træet. Hvad er det for en bovlam spasser der har fundet på det? Den samme gut som satte ild til fyrværkerifabrikken i Seest, fordi han synes det kunne være hyggeligt med et stearinlys i krudt-blandings-centralen måske.

 

Umiddelbart har jeg bedre ting at tage mig til juleaften end at spille hasard med decideret brandfare, og man kan sgu da altid lægge sine gaver under stuebregnen eller alternativt gemme dem i hele huset og få en leg ud af det.

 

Anyway, pessimisten takker af endnu engang, og vender tilbage næste søndag med sin 4. og sidste adventsanmeldelse.

 

Venligst

 

Pessimisten

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her