tue69's blog
21-09-2007 - 14:03

Pessimisten Anmelder: Bioshock



”En klassiker er født”, ”køb det før din friendslist”, ”Dette er en toptitel” og ”Dette spil vil for evigt skærpe kravene til FPS-genren” er blot nogle af de prædikater som Bioshock har fået i sine hidtidige anmeldelser og nu kan det ellers så anmelder roste spil så tilføje ”fuldstændigt håbløs” og ”toppen af uduelighed” – for det er blevet tid til en pessimist anmeldelse af blockbusteren Bioshock.


Surprise Surprise! 


Da jeg hørte rygtet om, at der var en ny toptitel på vej til xboxen under navnet Bioshock, så krildrede det straks i mine små pessimistfingre, for det ville jeg dælme gerne prøve. Da jeg så fik spillet ind af døren, sat cd’en i mit xbox drev og fik startscenen overstået, måtte jeg slukøret erkende, at der (naturligvis) var tale om endnu en FPS’er. Endnu flere guns, endnu flere tåbelige og dumme fjender og endnu et spil, uden gåder, uden puzzles og uden det mindste krav på skills. Det er tilsyneladende blevet forbudt at lave et spil til xboxen som ikke pacer de små psykopatunger i USA som tørster efter blod og vold – men nå, det skulle jo være noget helt ud over det sædvanlige, så væk med fordommene og i stedet begav jeg mig ud i Raptures univers.


”Men vandet er flot” 


Historien udspiller sig under vandet i et art-deco 60’er miljø, nuvel, meget opfindsomt, og bevares – flot er det også. Efter sigende skulle 2K studios have haft et helt hold af designere til at lave vandeffekterne, og pessimisten overgiver sig da også – vandet ligner vand. Desværre er det bare ikke et succeskriterium – vand lignede også vand i Far Cry Predator, men det var stadigvæk et møgspil – vand lignede også vand i Gears of War, som ligeledes var et møgspil og tro det eller ej, vandet i vandhanen ligner også vand, men det får mig sgu ikke til at løbe jublende ud på altanen og i bedste Leonardo DiCaprio Titanic stil udbryde: ”I’m the king of the world”. I stedet skulle spiludvikleren have sat et hold til at designe fjender, så man ikke var blevet nødt til at låne fjenderne fra Condemned, jamen hvad er det for noget? Er det simpelthen i mangel på bedre eller hvad? Hvis denne trend fortsætter, så bliver den næste topsællert et FPS fra Epic studios, hvor Cliffy B og hans kompagnoner har lavet sindssygt flot græs, men da alle i studiet var optaget af at lave græsset, så blev man nødt til at låne lidt hist og her, så historien ender ud med at blive et eventyr om den italienske helt i blå trøje, røde smækbukser, rød kasket og mustache, som jagter et blåt pindsvin i røde kondisko mens han bliver distraheret af en ubehagelig type i en grøn kampuniform med gult visir og en allerhulens masse fremtidsvåben. Ja det skal nok blive godt da!


Plasmids og tonics

Det der efter sigende skulle gøre spillet så specielt er, at man undervejs kan benytte sig af de såkaldte plasmids og tonics, som gør spilleren i stand til at tilegne sig de mest fantastiske evner. Denne egenskab skulle efter diverse anmeldelser være det, der virkeligt adskiller Bioshock fra andre spil – hvor er det bare ærgerligt at udviklerteamet ikke brugte mere tid på lave nogle fantasifulde plasmids, men nårh nej, de var jo optaget af at lave vand. Stort set samtlige plasmids er set før, nogle er faktisk så håbløst brugte, at man vel nærmest må ryste på hovedet – heriblandt det frygtindgydende ild-plasmid, som gør spilleren i stand til at skyde med ild. Ja halleluja hvor er det da bare nyskabende, hvis jeg nu siger ildblomst og supermario. Endnu engang har anmelderteamet måtte låne andre steder fra da man ikke havde tid til at udvikle egne idéer, fordi flot vand var førsteprioritet, det overrasker mig egentligt at man ikke også kan finde et plasmid der giver spilleren hundeører og vaskebjørnshale og gør ham i stand til at flyve, men det var måske for oplagt. Tonics fungerer som en slags power-ups, som gør spilleren bedre til at hacke, gør ham usårlig overfor ild osv. Men også det har man set så uendeligt mange gange før. I andre spil hedder det så bare ”power-ups”. Og ved i hvad? Et spil bliver altså ikke bedre af at man finder på fantasifulde navne til i forvejen udslidte emner. I så fald vil jeg da relancere Wolfenstein 3D og kalde alle våben for dyrenavne – så falder anmelderne jo tilsyneladende på halen af ren og skær benovelse over den opfindsomhed der er lagt for dagen.

Små piger og store dykkere
 


Spillets omdrejningspunkt er de såkaldte little sisters – små piger der trasker rundt i Raptures miljø, efter fulgt af Big Daddys, store typer med kraftfulde våben iført dykkerkostumer. . . Det endegyldige bevis på at der blev røget en del hash under udarbejdelsen af bioshock. Det med små tøseHackr kender vi jo fra japanske gyserfilm, men brutale dykkere, den har man alligevel ikke set før. Det er altså resultatet af at prøve at adskille sig fra andre FPS’ere – dykkere med guns. Dejligt opfindsomt, men desværre også oplagt grinagtigt. Disse store brutale typer render som sagt rundt og beskytter de små tøser, som man skal have fat i for at høste vidundermidlet ADAM, som kan give en flere plasmids, som så er afhængige af EVE. Man konkurerer dog mod blodtørstige Condemned mutanter som det meste af tiden render rundt og synger ”JESUS loves me this i know” og så er det man tænker, hvordan fanden folkekirken har formået at få så meget reklame ind i spillet? Efter at have oplevet ovennævnte undres man jo over, at din guide igennem spillet hedder Atlas og ikke Moses eller Ibrahim, og at spilleren ikke tvinges til at gå til søndagsgudstjeneste mindst én gang i spillets forløb, men det blev vel for oplagt.


Lydmæssig forvirring 


På den lydmæssige side skinner det også igennem, hvor Bioshocks bagmænd har lagt deres fokus – nemlig på vandet. Så derfor er der en evindelig dryppen og skvulpen i baggrunden, uanset hvor man befinder sig henne. Dette er fint nok såfremt man er pensioneret sømand med en drøm om at komme tilbage på havet, men for undertegnedes vedkommende resulterede dette i, at jeg måtte gå på toilettet sådan ca. hvert 5. minut. Igen har denne vandmæssige fokus taget livet af andre elementer, heriblandt fjenderne, som konstant render rundt og synger det førnævnte religiøse nonsens, så spilleren mest af alt sidder tilbage med dårlig samvittighed over, ikke at have besøgt nogen kirke siden sin konfirmation. Dette, krydret med den tilbagevendende søsyge og tissetrang, gør lydsiden til en fuldstændig uduelig oplevelse.


Konklusion 


Bioshock er en skuffelse fra ende til anden, mest af alt fordi pessimisten virkeligt havde på fornemmelsen, at når nu så mange anmeldere sagde at det var en toptitel, så var det en toptitel. Men ligesom med Gears of war var der ikke tale om andet en et hoax, et storm i et glas fintanimeret vand. Karakteren kan derfor kun liste sig op på 3/10, 1 point for det flotte vand, 1 point for det kvalitetsgræs, der tilsyneladende blev røget en del af da man udarbejdede spillet og 1 point for at jeg fik en 48 timers guld kode med, som jeg kan bruge på at spille TMNT arcade online. Ellers er der ikke meget andet at sige, end at Bioshock er komplet håbløst, et spil, der er sat sammen af så mange lånte ting (og pænt vand) at det lige så godt kunne have heddet ”Super Halo Sonic Brothers MGS Tekken edition”. Bevares, Bioshock skiller sig bestemt ud fra andre spil i genren, men det gjorde Barbie Horse Adventures også, og det vil jeg sjovt nok heller ikke spille.

 

Venligst - Pessimisten

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her