Mest ventede spil til X360

Ud over at vente på at Ubisoft laver en nyudgivelse af de første Ghost Recon-spil updateret med dagens teknologi og grafik, vilket jo desværre aldrig vil ske, så er her mine 3 bud på spil som har store chancer for at blive de næste store hits der kører i vores Xbox'e!





Star Wars: Force Unleashed (release: 26 september 2008)
Jeg har ellers indset at Star Wars er noget som hører hjemme i min barndom, noget som jeg kan huske som værende fantastiskt og magiskt på den der helt specielle måde. De spil og film som er kommet i nyere tid har overhovedet ikke på nogen måde kunne lokke mig, eller få den der fantastiske følelse frem i mig igen.

Eller sådan var det ihvertfald indtil jeg så trailere fra LucasArt's kommende "Force Unleashed". I virkeligheden så kan det ikke gå galt hvis man bare er parat til at bruge de penge og den tid der skal til for at få et sådant spil op at køre: Hele det fantastiske univers findes der, og skal bare udnyttes på den rigtige måde. Dagens spiludviklere har de værktøj der skal til for at få levere varen - så mangler der bare et plot og en historie som er troværdig og interessant inden for de rammer som det univers tillader.

I Force Unleashed vil du spille Darth Vaders "hemlige" lærling. Der vil undervejs upstå situationer hvorpå din måde at løse missionerne på vil føre dig enten til den gode eller den onde side af kraften. Spillet skal efter sigende også have forskellige slutninger baseret på dine valg igennem spillet. Og du kommer desuden i en prolog-lignende mission få lov at spille som Darth Vader - for første gang nogensinde!



Efter at ha set denne tech-trailer var det at jeg for alvor begyndte at tro på at spillet har potentiale. Måden hvorpå de sammensmelter de tre fysik-engines på er ret imponerende (Havok, Euphoria og Digital Molecular Matter - DMM). Havok sørger for at de mange ting som du med kraftens hjælp kan kaste rundt med agerer som de vil gøre i et normalt univers med tyngdekraft. Euphoria er den engine som gør at non-characters i spillet agerer udifra deres omgivelser, feks kaster sig ned for at undgå at blive ramt eller griber ud efter ting hvis de falder. DMM simulerer objekter og materialers måde at reagere på, feks at glas splintres eller metal reagerer som det gør under forskellige typer af påvirkning. Alt dette skal gerne skabe et troværdigt univers og ikke mindst gøre at du aldrig oplever de samme ting to gange.

Det er jo et kæmpespil LucasArt regner med at levere og derfor er også den riscisi tilstede at det blir et kæmpeflop. Lad os håbe at de leverer varen (for en gangs skyld) og får vækket den indre dreng i os, (og at vi for guds skyld kan holde "truttelut hey hvad det går"-musiken ud).

Tjek trailers og interviews her!

———————————————————————————————————————————





Resident Evil 5 (release: ukendt)
Jeg kan tydligt huske den følelse jeg havde da jeg spillede Resident Evil, og især Resident Evil 2. Det med at noget i dig skriger om at få lov til at slippe for at spille videre fordi det bare er alt for uhyggeligt, samtidigt med at man bare er nød til at fortsætte ind igennem næste dør af ren nysgerrighed.

Egenlig så er jeg ikke så god til at spille denne type spil, min fantasi er for kraftig og jeg synes simpelthen det er for klamt. Derfor spillede jeg aldrig Condemned færdigt. Men hvor Condemned i mine øjne kun gik efter at skræmme livet af dig på de bedst tænklige måder så har Resident Evil altid prøvet at kombinere dette med en fed historie og puzzles som bringer helheden op på et højere niveau end bare ren uhygge.

At Resident Evil så også altid har stået for noget af det bedre grafik har jo bare gjort oplevelsen endnu bedre, og det blir spændende at se hvad Capcom får ud af Nextgen konsollerne. Ifølge Jun Takeuchi så har de arbejdet meget med lys og skygger, vilket jo de fleste andre moderne spil også prøver at gøre noget ud af. Men her så går Capcom lidt videre og vil gøre det til en del af spiloplevelsen, feks hvis man kommer udefra et oplyst miljø og træder ind i et mørkt lokale så vil du praktiskt taget være blind de næste mange sekunder før at dine øjne har vænnet sig til mørket. Det vil uden tvivel naturligt skabe nogle ekstremt klamme øjeblikke a'la dem som virkede så kunstigt i Doom hvor du er nød til at offre din lommelygte for at kunne holde et våben i hånden.

Få mere at vide i interviewet med Jun Takeuchi fra Capcom her!

———————————————————————————————————————————





Bourne Conspiracy (release: 27 juni 2008)
Jeg har både læst bøgerne og set filmene - og er dermed også et fan af franchisen, og formenlig også en af de mange mennesker som kommer til at købe dette spil. Jeg ved ikke helt hvad det er, men der er noget ved den historie, især i filmene, som tænder mig helt vildt meget.

Hvad de tre film gør som jeg ihvertfald kan sætte fingeren på er at de blander det europæiske med vilde spektakulære scener som på trods af at de er amerikanske film ikke er smurt ind i enorme explosioner og maskinegeværer med uudtømmelige magasiner. Dette gir et mere realistiskt look som nok et eller andet sted har været tiltrængt i filmens verden. Der er også noget utrloligt fængende ved at se en person som ligner alle os andre, men når han blir skubbet ud en ekstrem situation så handler han koldt og kyniskt på den mest brutale og effektive måde - sådan som vi nok alle et eller andet sted håber på vi selv ville kunne gøre det hvis det var nødvændigt. Tilsat i mine øjne (ører) et af de bedste soundtrack så er mesterværket en realitet.



Hvad skal der så til for at gøre en vellykket film og spændende bøger til et ligeså godt computerspil? Ihvertfald mere end bare en ordenlig røvfuld af held da jo gode film historiskt set aldrig blir gode spil. Det hænger nok sammen med at spiludviklerne har meget mere penge at tjene på ved at skabe deres egen IP fremfor at skulle dele pengene med et filmselskab - og derfor kun for alvor har lagt sin energi i deres egne projekter. Ingen kan garantere at det ikke også blir sådan med dette spil - men hvis udviklerne bare vil det så har de her konceptet som i mine øjne kan bli det store hit.

Det virker dog også som de har fat i noget af det rigtige: Tag den fenomenale styring af din karakatær fra Rainbow Six, bland det med den akrobatik som du har i Assasins Creed og tilføj lidt dejlige kryderier så som likvideringer med sniper-riffel, slåskampe og biljagter - der er opskriften på det ultimative spil. Lad os håbe at det blir sådan med Bourne Conspiracy.



Af de tre spil så er dette det spil som ser ud til at få den dårligste grafik - i mine øjne er dette et enormt vigtigt element, og for at et spil i min verdens skal blive et hit på trods af mindre god grafik så skal alt andet være helt i top. Og det er også derfor at jeg tror mindst på at dette spil af de tre. Men lad os nu ikke være negative på forhånd fordi hvad jeg indtil videre har set fra trailere og interviews så tegner det jo alligevel ret godt.

Så vidt jeg har kunnet se så vil man komme til at spille flere missioner som er taget mere eller mindre fra filmene - er det kedeligt eller sjovt? Jeg tror for det meste at det vil være ret cool, da man automatiskt vil føle sig "hjemme" og stemningen vil være der af sig selv. Men det vil jo nok også betyde at dem af os som har set filmene får mere ud af spillet end dem der ikke har set dem.

Jeg tvinger mig selv til at være optimist hvad filmlicensers fremtid overført til spil angår og håber på at dette blir et monster hit.

Se mere her!

Rainbow Six: Vegas 2 - Én skuffelse?

Som overskriften siger så spørger jeg til hvorvidt Rainbow Six: Vegas 2 er en skuffelse. Det ved jeg at ret mange mennesker har en holdning til, og mange, især folk der er trætte af Call of Duty 4 havde klart regnet med eller håbet på noget stort. Jeg vil enlig ikke komme så meget ind på hvad andre mennesker mener om spillet men mere mine egne holdninger omkring det.

De få der har læst mine andre blog-indlæg eller kender mig fra diverse fps-tråde i forumet ved måske at jeg altid har elsket franchisen, især de gamle udgaver inden det udkom til konsollerne - men har alligevel blevet med at være fan selv om gameplayet har ændret sig en hel del. Så derfor skal i vide at dette spil er noget jeg har glædet mig meget til.

Single Player - Story mode
Alt det gode jeg kan sige om dette spil vil være under denne overskrift, altså single player delen. Man kan sige hvad man vil om historien - Ubisoft havde lovet at nu så vil det hele der starede i Vegas 1 endelig blive forklaret, og man ville få at vide hvorfor en fra Rainbow Six blev til forrædere. Fint nok... men dem der har spillet mange computerspil har lært at have sine betænkligheder omkring de historier udviklerne påstår deres spil indeholder. Jeg blir derfor ikke heller skuffet da missionerne er de samme som hidtil, nogle hvor du skal befri nogle mennesker der er taget som gidsel af terrorsisterne, nogle hvor du skal finde en bombe og på tid få dens nedtælling stoppet, nogle missioner hvor du skal jagte en eller anden person der sidst i missionen alligevel når at slippe væk. Og så til allersidst kommer der et klip hvor den skyldige fortæller hvorfor han har ageret som han har gjort - meget banalt og hvis man havde håbet på det helt store så må det her være enormt skuffende. Især hvis man som mig lige har spillet Call of Duty 4 hvor missionerne var ligeså simple og lige til, men hvor de lod plotet få flere uventede drejninger eller havde lavet "in-between movies" som var totalt seje, feks når du pludselig midt i det hele spiller en slags Prolog mission som udspiller sig mange år tidligere, eller din karaktær igennem flere missioner pludselig blir dræbt af en atombombe for at ikke tale om starten hvor du igennem en arabisk presidents øjne blir ført gennem en by under et kup og ender med at blive skudt. Den slags ting ville helt klart gøre oplevelsen af Vegas 2 meget mere interessant.

Men når det så er sagt så må jeg sige at den form for gameplay som spillet lægger op til tiltaler mig vildt meget. Man skal ikke ligesom i Call of Duty 4 skynde sig igennem missionerne i et højt tempo - hvis man gør det så får man ikke meget ud af spillet. I stedet for så kan det være enormt belønnende at tage sig tid at gennemføre missionerne perfekt. Dette vil sefølgelig til dels være en udfordring da man har sine AI team mates med. Fordi hvis man ikke spiller dem på den rigtige måde er de er enten snot dumme eller sindsygt dygtige (det vil sige at de skyder alle fjender inden du selv når at deltage i skud-duellerne). Det gør at man efter et stykke tid finder ud af hvordan man smartest bruger sine AI's. Jeg placerer dem oftest så at de er lidt bagved mig ude til en af siderne så at de kan passe på at jeg ikke blir overrasket bagfra eller fra denne ene side. Det gir mig så nogelunde tryghed til at snige mig frem og lave de fleste "spænnende" kills selv. Der er også nogle situationer hvor du er nød til at ha deres hjælp da der ellers er 5-10 terrorister der alle skyder på dig på samme gang.

Disse AI's synes jeg godt at man kan sige lidt mere om (selvom de fungerer fuldstændigt ligeså godt/dårligt som i Vegas 1), jeg har svært ved at se hvad der er for taktiskt godt ved at ha to ekstra mand med når de hele tiden går sammen og ikke kan deles op i forskellige hold. Den eneste fordel jeg kan se ved det, er at den ene kan redde den anden når en af dem blir skadet. Sefølgelig så har de også ekstra firepower når du sætter dem til at rense et rum for terrorister, men det synes jeg ikke er en fordel da det tit gør dig overflødig i disse situationer. Det ville være så langt meget federe som i gamle dage (hvor du desuden havde mange flere AI team mates) hvis du kunne dele jer op i tre hold, hvor du bestemte vilke våben de bar, og hvor du undervejs kunne tage styring af de forskellige karaktærer. Så ville man kunne ha et assault-hold, et sniper-hold og et back-up hold med - og dermed spille ret meget mere taktiskt.

Noget af det bedste med Rainbow Six er at styringen af din figur er sublim - klart den bedste af de first person shootere der findes. Den feature hvor du ved at holde venstre trigger knap inde kan få din karaktær til at klistre sig op af den væg, eller hvad der ellers er at gemme sig bag ved, fungererer simpelthen så suverænt - Gears of War der benytter nogelunde den samme feature kan slet ikke måle sig med Rainbow Six hvad dette angår. Alle våben har også en ekstremt dejligt følelse når man affyrer dem, sammen med en god lyd. Og lige precis lyden er også noget som jeg blir nød til at kritisere, for når nu lyden i dine våben er så god, så er det ærgeligt at al anden lyd er så irreterende. Og ud over at baggrundslyden bare er kedelig og at fjendernes evige snak hele tiden gentager sig så skal man også leve med irreterende fejl, man kan stå i et rum og høre hvordan der i rummet ved siden af blir skudt, hvis du så tager et skridt frem eller drejer din figur så ophør denne lyd for at så komme tilbage når din figur igen står placeret anderledes. Det er med til at forringe følelsen af realisme.

Som noget nyt så har udviklerne åbnet op for at man i Co-op sammen kan spille story mode. Det har jeg svært at give kudos for da det efter min mening burde være implementeret i alle spil, og ikke noget vi som forbrugere kan håbe på at opleve ved hver 20'e spil. Hvad udviklerne skal ha gjort for at gøre denne spilletype mere interessant er at have flere indgange ind til de store lokaler hvor du møder fjenderne og dermed åbner op for en mere taktisk indgang til at løse missionerne. Det er jo også fint nok, men så har de altså ikke heller gjort mere. Ham der joiner dig i din storymode vil bare være en ekstra spillere som hjælper dig, han vil ikke overtage styringen over en af de to AI's. Det vil så sige at der kommer ubalance de to spillere imellem, da den ene hele tiden skal ha de to på slæb medens den anden spillere kun skal tænke på sig selv - dette er efter min mening utroligt dårligt, så hellere helt slippe for de to AI's når man spiller Co-op.

Når jeg spillede Vegas 1 så syntes jeg at grafiken holdt 100% - og det selvom jeg lige havde spillet Gears of War. Det kan man desværre ikke sige om Vegas 2. Grafiken er både blevet en smule bedre end hvad den var i Vegas 1, men også på andre punkter dårligere. Men da mange af dem der spiller Rainbow Six: Vegas 2 lige har spillet Call of Duty 4, så er det en enorm negativ oplevelse at skal vænne sig til denne langt dårligere grafik. På dette punkt kan man slet ikke sammenligne disse to spil - De er slet ikke i samme liga. Call of Duty 4 er et helt nyt moderne spil hvor Vegas 2 bare er en opdateret version af et halvandet år gammelt spil. Animationerne er blevet en smule bedre, men tilgengæld så er alle textures blevet mere rene at se på, vilket bestemt ikke får det at virke mere realistiskt. Førhen når Rainbow Six franchisen udgav en sådan her opfølgere så gjorde de meget ud af at fortælle at det her kun drejede sig om en opdatering med nye missioner og diverse forbedringer i grafik. Og dermed så betalte man ikke heller fuld pris for spillet. Denne politik har Ubisoft så desværre gået væk i fra. Og det kan jo ikke betegnes som andet end enormt skuffende.

Der er også noget som skal nævnes omkring de sværighedsgrader man kan vælge at spille missionerne i. Der er så vidt jeg husker Casual, Normal og Realistic. Jeg fandt hurtigt ud af at det var Normal det skulle spilles i selvom om spillet så var relativt nemt de fleste steder. Hvis man vælger Realistic så har Ubisoft valgt at gøre spillet sværere på den måde at dine modstandere er sindsygt dygtige, de er dødligt nøjagtige når de skyder - langt meget bedre end de toptrænede Rainbow Six mænd, inklusive dig selv. Men hvad der er endnu værre er at de skyder hurtigere en sin egen skygge. Du kan ha sneget dig ind på en fjende og i samme sekund han ser bare 4 pixler af din krop så skyder han hurtigere end at 3D animationen kan nå at følge med. Det betyder at du ofte blir skudt af en terrorist der står i vile-stilling med geværet pegende nedad. Det er i mine øjne utilgivligt - det kan man ikke byde dagens forbrugere. Og det er desuden en latterlig måde at gøre et spil mere svært. Hvorfor så ikke bare bruge flere modstandere eller fjerne nogle af de ting som man kan gemme sig bag. Svaret er jo selvfølgelig at dette er den billigeste måde at gøre spillet sværere på.

Og når jeg alligevel nævner sværighedsgrad så fatter jeg ikke hvordan det kan være at der ligger små våbenlagre over det hele i missionerne. Du finder hele tiden de her store Outfit-depoter som gør at du enten kan skifte våben undervejs i missionerne eller at du kan sørge for at hele tiden ha frag-grenades. Det er bestemt ikke noget der hjælper på realismen som Ubisoft ellers gør meget ud af.

Ok, det meste lyder nok ret negativt, men missionerne er trods alt sjove at spille! Dette må man altså ikke misforstå.


Multi Player
Jeg ved at Ubisoft Montreal har gjort meget ud af Multi player - ihværtfald i deres markedsføring. Og derfor plager det mig at det er så sindsygt ringe... Det første man lægger mærke til er selvfølgelig grafiken!!! Shit man - det føles som at spille Duke Nukem 3D. Efter at ha spillet Call of Duty 4 som bare kører så smooth selvom grafiken er sindsygt detaljeret, så er det for mig umuligt at nedlade mig til at spille noget der er så grimt. Udover at miljøerne ligner lort, rent ud sagt, så er animationerne ekstremt enkle, og oftest også grimme. Man må da kunne forvente at dagens udvikklere kan finde ud af at lave en træ-tekstur der ser nogelunde realistisk ud!? Igen hvis man sammenligner med Call of Duty 4, der på dette punkt er flere år foran, så bruger de virkelig mange forskellige animationer til at udføre samme handling vilket gør at det ser utroligt realistiskt ud. Og overgangene imellem forskellige animationer (feks overgangen fra at løbe til at pludseligt at skifte våben) er i Call of Duty 4 også ekstremt dejligt blød, hvor i Vegas 2 til tider helt mangler, og derfor så ser det ud som glitches når en fjende pludselig vælger at udføre en anden handling der er langt anderledes end den han var i gang med.

Hver gang man møder en fjende så skal man forvente et par splitsekunders lag, noget som de rutinerede spillere selvfølgelig forlængst har vænnet sig til. I dette spil så er det også langt meget vigtigere end noget andet at kende banerne, da der skal så få skud til for at dræbe. Så den taktik som mange spillere siger man kan bruge i Vegas 2 den står og falder med om man kender map'et. Selv en gruppe på 4 mand der vælger at bruge realistiske taktiker vil ikke ha en chance mod en enkelt spillere hvis han kender banen og de ikke gør det. Så kan man sige hvad man vil om at Call of Duty 4 ikke belønner de dygtige rutinerede spillere - Rainbow Six gør ikke en skid for at gameplayet i MP skal være sjovt - i mine øjne.

Det er ellers ærgeligt fordi når man har siddet og designet sin egen "Killer soldat", vilket er ret fedt, så glæder man sig utroligt meget til at spille med ham - men at så skal udsætte ham for den pinlige affære det er at spille MP, det kan man næsten ikke. Og at se en masse spillere rende rundt i vildt forskellige slags farver og uniformer får bare det hele til at se komiskt ud - langt fra særligt realistiskt. Heldigvis så benytter single player delen sig også af den måde du vælger at designe din figur på og her er det tilgengæld fedt da dine AI's, samt de andre bi-figurerer fra samme hold, har den samme uniform som du har valgt.

Opsumeringen
Jeg har sammenlignet dette spil meget med Call of Duty 4, og det har været naturligt da Vegas 2 er udkommet på et tidspunkt hvor mange stadigvæk spiller Call of Duty, og fordi at de deler samme publikum. Jeg vil lige tilsidst sige at jeg synes at det er bemærkelseværdigt at et spil som gør så meget mere ud af at være realistiskt end hvad Call of Duty gør - at det så på rigtigt mange punkter føles meget mindre realistiskt. Jeg forstår ikke hvordan det er lykkets Ubisoft med denne bedrift... Men det må da alt andet lige være ret pinligt når de selv sammenligner sig med det meget yngre firma som Infinity Ward er.

Jeg kan ikke andet end at sidde tilbage med en følelse at dette er en franchise der langsomt er ved at dø. De har for hver ny version bevæget sig længere væk fra de taktiske fede detaljer der fandtes oprindligt, samtidigt med at deres konkurrenter i højere grad tager dem til sig. Det har endt med at Rainbow Six der førhen klart skillede sig ud, idag ikke er andet end en jævn oplevelse på lige fod med andre First Person Shooterer - ærgeligt fordi det kunne være så fedt!

Dermed vil jeg opsumere dette spil på den måden at Single player får 4 ud af 5 stjerner, for at selv om alt negativt jeg har sagt om spillet så er missionerne sjove at spille.
Multiplayer delen fortjener i mine øjne bestemt ikke mere end 1 stjerne ud af fem.

Så derfor så gir jeg hele spillet:



Køb det hvis du elsker single player men hold dig langt væk hvis du mest er til multi player. Og så vil jeg ellers bruge det næste stykke tid til at glæde mig til de nye CoD4 maps.

Fremtidens Game-konsoller

Jeg er så småt allerede gået igang med at glæde mig til Xbox version 3. Jeg funderer bland andet over vilket medie spillene vil være? Vil det stadig være DVD (ret usandsynligt) eller bliver de nød til at bruge Blu-ray, eller kan det tænkes at de helt forlader det fysiske medie og kun bruger download - Det vil jeg ønske, så man slipper for et larmende disk drev.

Der har førhen blevet nævnt at fremtidens Xbox ikke kræver "særlige" Xbox-spil men afvikler almindelige PC-spil - Det vil også være noget som man som Xbox ejere kan håbe på, især da spillene til PC er cirka halvanden hundrede kroner billigere.

Vil Wii's impact på markedet betyde at Xboxen vil ha en lignende funktion med en bevægelig controller? Det ser jeg ikke nogen grund til, jeg tror personligen at det er en dille som langsomt vil forsvinde. Jeg er desuden ganske tilfreds med Xbox position som konsollen til det ældre publikum - det betyder så tilgengæld at Xboxen ikke vil være den foretrukne konsol når familien skal vælge. Men selvom jeg er tilfreds med at de fleste spil som udkommer til Xbox er spil som henvender sig til lidt ældre børn og voksne, så ville jeg alligevel ønske mig nogle flere deciderede børnespil som min søn kunne spille - uanset hvor meget han vil det så kommer han altså ikke til at få spille Call of Duty før om nogle år.

Konkurrencen set i retro
Den første konsol jeg havde var en PS1, og jeg var sådan set ret glad for den. Det der irreterede mig var ikke konsollen og dens prestanda, men Sony's griske forretningsmetoder. Inden man overhovedet kunne spille så var man nød til at købe et sølle 1mb memory card, som jeg så vidt jeg husker kostede 400 kr. Kablet der medfulgte var naturligtvis virkelig dårligt, så derfor var det en god idé at købe et nyt. Hvis man ville spille split screen med flere end 2 personer var man også nød til at købe udstyr. Det samme med system link - det krævede også special udstyr fra Sony. Jeg følte mig efterhånden så godt og grundigt røvrendt, især også da mange af spillene var nogle man gennemførte på 2-3 timer. En dag besluttede jeg at det var slut med at hælde penge direkte ned i Sony's lomme og fik chippet min maskine. Derefter så gik jeg ellers igang med at kopiere spil. Jeg gætter på at jeg havde et sted mellem 50-70 kopierede spil. Det skal siges at det er ikke noget jeg har gjort hverken før eller efter.

Sjovt nok så var den nylancerede Xbox ikke noget jeg købte uden betænkligheder. PS2 var udkommet, men den kom i en periode hvor jeg flyttede rundt mellem bofællesskaber og havde ikke mulighed eller penge til at købe den. Når der var begyndt at komme styr på mit liv så var jeg også begyndt at spille igen. Min gamle PC'er kunne stadig være med, men ikke ret meget længere.

Jeg havde på PC prøvet en demo af Splinter Cell - der var ikke noget tvivl om at jeg skulle ha det spil. Når det cirka et halvt år senere udkom "kun" til den nye Xbox så var det at jeg begyndte at overveje om jeg skulle købe et Microsoft produkt - det var jeg ellers kraftigt imod. Det var Splinter Cell der en januar-formiddag fik lokket mig ned i den lokale Fona. Ti minuter med min nye konsol og jeg vidste at valget var det rette. Godt nok var den grim, men hold da op hvor var det tjekket i forhold til PS2. En controller som var designet til at en voksen person ikke fik voldsomme kramper i hænderne efter 20 minuter. Indbygget harddisk, 4 indgange til hånd-kontroller, online funktioner med downloads og alt muligt andet - alt dette uden at man skulle ud og investere i dyre domme som hvis det var et Sony produkt. Sjovt nok så var vi ikke særligt mange som så denne fordel ved Xboxen fremfor PS2.

Først nu mange år senere har Sony begyndt at please kunderne med indbyggede harddiske og lækkre ting der følger med når man køber konsollen - men hvorfor er det lige de gør det? Selvfølgelig kun fordi at deres konkurrenter gør det og at de ikke længere har monopol. Sony fanboys aner ikke hvor meget de har Xboxen at takke for ;-)

Fremtidens konsol nr. 1
Hvilken konsol som blir den foretrukne i næste generation er svært at sige. Bland de nuværende konsoler så er det jo tydeligt at Wii, med sin pris og geniale nytænkning blir den største. PS3 skal nok overgå Xbox360 - fordi folk ikke er klogere. Men jeg tror ikke at det er noget de græder over hos Microsoft, hos dem går sikkert alt som planlagt, de har taget en ordenlig del af kagen og har bidt sig fast. De har desuden fået udviklingen vendt så at det er Sony som jagter dem og ikke omvendt. Det er der Xboxen skal konkurrere - de bør ha mulighed for at tekniskt set levere en bedre konsol, deres online funktioner bør kunne være overlegne - og hvis de også gør så at spillene fremover er nøjagtige de samme som til PC så vil brugeren have uendeligt mange spil at vælge imellem og udviklerne vil elske det. Så har Sony for alvor noget at være bange over.

Spørgsmålet er så bare om Microsoft også kan blive større end Nintendo? Spørgsmålet er om de føler at de behøver at blive større end dem? De kan, tror jeg, sagtens leve side om side uden at kannibalisere alt for meget på hinanden da deres målgrupper er anderledes.

Hvad ingen bør ønske sig er at Sony igen får monopol, det er de alt for griske til at kunne håndtere.

Nostalgiske maps!

Jeg er normalt ikke en særligt nostalgisk person. Jeg synes at det mest spænnende er det som er ved at ske eller det som kommer til at ske i fremtiden. Men lige hvad spil angår, så har jeg det lidt anderledes. Og det kan i bund og grund nok skyldes den kæmpe brøler jeg mener at Ubisoft gjorde ved at ændre konceptet i to af mine favoritspil: Ghost Recon og Rainbow Six. Det kan godt være at de spil stadig idag er blandt de fedeste, men sådan som de var i starten, med alle de strategiske muligheder er bare meget federe end hvad det er idag.

Men nok om det. Jeg lavede en gang for laaang tid siden en tråd om vilke baner jeg syntes var de fedeste, dem som når man tænker på dem idag, gir en smule gåsehud i nakken. Dette er mere eller mindre en kopi af hvad jeg skrev i den tråd. Jeg vælger at vise tre baner, som er bland de fedeste jeg har spillet. Måske ikke lige de aller bedste, men nogen som har givet mig mere end bare god underholdning.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lost Thunder (Rainbow Six: Rouge Spear)



Jeg glemmer aldrig denne bane... det var det første spil jeg købte til PC (havde godt nok spillet Unreal og lidt andet på en mac). Dette var fjerde bane, jeg var endelig ved at ha forstået konceptet med spillet. Når jeg hører opstartsmusiken i mit hoved idag så løber det koldt ned af ryggen på mig, og jeg tænker kun på denne bane... Glemmer aldrig regnen der pisker ned, den spøgelse agtige stemning i den Eks-Yugoslaviske ruinby. Uha det var en aaaalt for fed bane.

Missionen: En helikopter med en Nato genearal ombord er styrtet ned et sted i det krigshærgede Eks-Yugoslavien. Din opgave er at sammen med dit hold finde generalen som forventes at være tilfangetaget af Serberne. Missionen starter hvor helikopteren er styrtet ned i en udbombed gammel by. Lige i starten af missionen skal man krydse en gade, hvor der for enden af gaden ligger en kirke med et højt tårn. Jeg havde delt mit hold op i 3 grupper - 2 normale grupper riffler og supportvåben, og en gruppe med en enkelt Sniper. Jeg lod den ene gruppe vade over gaden for mens jeg selv ville føre den anden gruppe om bag kirken, da jeg pludselig hørte 4 skud, kort efter kunne jeg se på min HUD at hele den anden gruppe var udslettet. Det viste sig at sidde en serbisk sniper oppe i kirketårnet! Ved siden af kirken var der et hus fyldt med serber som strømmede ud ved første skud. Generalen var holdt fange i en større ruin, vogtet af ret mange serbere. For at befri ham var man til sids nød til at storme ind i et rum og skyde de to sidste vagter, og risikere at dræbe generalen eller selv blive skudt.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stone Bell (Ghost Recon)



Det kræver en forklaring hvorfor lige denne bane er en af de fedeste... Men på dette tidspunkt havde jeg spillet R6: Rouge Spear tyndt på alle deres baner: Urban Operations, Covert Operations, Black Thorn og var enlig lidt træt af at banke terrorister. Og Ghost Recon startede også med at man de første 2 baner skyder terrorister - men lige pludselig så stod man øje med øje med Vestens største fjende "Russerne". Endelig fik jeg møde veltrænede kamptropper, de var naturligtvis ikke anderledes kodet en de andre fjender, men det føltes bare alt for vildt. Det er noget de kan lære noget af idag, uanset hvor godt programered AI'n er, så er det altså begrænset hvor fedt det føles at skyde mexikanske terrorister. Embassy var også rigtigt en rigtigt fed bane, hvor jeg brugte meget tid både online og i Terrorist hunt!

Missionen: Man har fået i opgave at stoppe en deling russiske kampvogne der bevæger sig igennem et pas. Man finder ret hurtigt ud af at det ikke duer at blive stående og vente på kampvognene, men er nød til at lave en ambush. Det kunne lade sig gøre ved at bevæge sig op i højlandet på begge sider af vejen i bunden af klyften. Sagen er bare den at der møder man russiske fodfolk udstyret med grenade-launchers. Efter en hård kamp er det nu muligt at benytte sig at en bro der løber hen-over vejen, eller komme ind bag ved kampvognene!

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dust (Counter Strike)



Sjædent har jeg følt mig så hjemme i det digitale univers som på denne bane, jeg kendte den sikkert bedre en min egen lejlighed. Det var også her jeg havde et af mine største online øjeblik, det var ved den der tunnel hvor man altid mødtes midt på banen... Skudduellerne indledtes tit med at der kastedes et par granater fra begge sider... Jeg havde f*cket lidt med køb af våben, så jeg kom et par sekunder senere frem en de andre, men kastede alligevel min granat. Nogen havde allerede kastet en granat som havde skadet pænt mange af modstanderne - min granat nakkede ihverfald seks modstandere - helt vildt fedt! Italy er også en af de der baner som jeg stadigvæk besøger i mine drømme!

Missionen: Som nok alle ved, så er Counter-Strike et Multiplayer spil. Man vælger om man vil være Terrorist eller Counter-terrorist. Terroristernes opgave er at lægge en bombe og sørge for at den bliver sprængt i luften. Anti-terror korpsets opgave er at dræbe terroristerne før de når at lægge bomben, eller at afmontere bomben inden tiden er udløbet.

Gider ikke rigtigt...

Kender i den her fornemmelse? I har fingrene i de fedeste spil! Dem i har ventet på i flere måneder, tjekket nyheder om spillene, set in-game movies, fulgt med i diverse tråde - spillet udkommer og man kaster sig frådende over det, spiller så langt ud på natten at man næsten ikke kan komme op om morgenen. Man kan ikke komme hurtigt nok hjem fra arbejde eller skole for at igen få controlleren i hånden og dykke ned i et univers hvor folk skyder med skarpt efter dig.

Men så pludselig en dag!
Lige pludselig så sidder man i sin sofa og ska til at starte spillet, men man ska lige se lidt tv først, eller måske surfe lidt - før man har set sig om så har man ikke nået at spille den aften. Det samme sker sjovt nok dagen efter... nå whatever, det er jo ikke hele verden. Men pludselig går det op for en, selv om det er svært at erkende for sig selv, at man måske nok er kørt lidt sur i det. Det er ikke spillenes skyld, fordi de er jo sjove nok. Men hvad er det så? Hvad er det der gør at man fra at spille det fedeste spil pludselig bare blir lad og hellere vil lave ingenting i stedet for at gøre spillet færdigt?

Hvad sker der? Rainbow 6 er jo for fedt!!!
I mit tilfælde her og nu (har prøvet det flere gange før), så mangler jeg de sidste 3-5% på Rainbow Six: Vegas. Jeg har flere gange erklæret dette spil for værende det fedeste spil til Xbox 360, bedre end GoW. Når jeg har spillet det færdigt så mangler jeg ca 1/3 af CoD3, noget jeg enlig også glæder mig til. Og når det spil så er færdigt ligger FEAR og Splinter Cell DA og venter! Alligevel så kan jeg ikke tage mig sammen!

Er jeg syg?
Jeg tror faktiskt at jeg er lidt syg, altså alvorligt talt! Jeg har været igennem nogle virkelig hårde ture på mit arbejde med sindsygt meget overarbejde, og nogle gange umenskeligt stort pres. Jeg har følt mig enormt stressed. Og jeg kan se symptomerne, har nemlig flere kammerater fra samme branche som har ramt muren i 300 km/h. Efter at ha gået ned af stress, så gider man ingenting, kan ikke tage sig sammen til noget som helst. Det kan tage flere måneder at komme sig over! Sådan har jag haft det, i en mild form, i ret lang tid efter hånden... Min lejlighed ligner lort, har ikke støvsuget i laaaang tid. Træner ikke mere, blir bare fed og grim.

Jeg ved sku ikke om det er på grund af stress jeg er blevet så lad, men det tror jeg sku! Har ikke nogen løsning på det. Min arbejdssituation vil ikke ændre sig, det ved jeg nu! Ihvertfald ikke før jeg tager en kæmpe chance og siger op, risikerer at ikke kunne betale regninger før jeg har fået en bix op og køre med mine egne kunder.

Men helt ærligt!?
Ska det virkelig behøve at gå ud over min gaming, som jeg holder så meget af? Det er fandme uretfærdigt!

Gears of War VS. Resistance

Jeg faldt over en ret fed video på Gametrailers.com. Den sætter de to spil op imod hinanden og viser hele vejen igennem kun ingame materiale. Jeg synes det er en vildt interessant video da disse begge spil er Sony kontra Microsofts svar på den ultimative shooter på sin respektive konsol.

Gears of War

Resistance: Fall of Man

Jeg synes også den er interessant da jeg længe har gået og skumlet over hvordan PS3'rn vil komme til at blive, og hvor god grafiken enlig blir. Det synes jeg også videon gir et ret godt prej om.

Til sidst har man mulighed at stemme om hvilket spil man synes er bedst, vurderet udifra forskellige kategorier så som, våben, AI, multiplayer med mere... Her synes jeg dog at kunne fornæmme at afstemningen ikke har kunnet gået helt retfærdigt til, da sikkert rigtigt mange kun har testet kun det ene af disse spil, og de fleste af dem har så nok kun prøvet GoW. Det baserer jeg på at GoW fører afstemningen ret voldsomt.

Men du vil vel nok kunne vurdere det bedst selv, så se filmen her: TRYK MIG!

Forøvrigt så har vores redaktør Morten Skou spillet Resistance, og desuden skrevet om det i sin Blog.

Xbox 360 NextGen Konge?

Jeg fik en idé til hvordan Xbox blir vinderen af konsol-krigen der raser i øjeblikket! Og jo mere jeg tænker over det jo bedre synes jeg idéen er, og fatter ikke at det ikke er sket i nu...

Det vil seføli koste ret meget i udvikklingspenge... men hvad gør man ikke for at blive den ledende konsol?

Her er fidusen:

Køb en licens af Unreal-motoren. Lav en shooter basered på enginen. Lav 3 forskellige skins, et andet verdenskrigs-skin, et nutids-krigs-skin, eventuelt et "future-skin". Byg en masse huse, biler, træer, tønder, kasser, gadelamper - alt det man bruger når man laver en bane.

Lav derefter en map-builder hvor brugerne selv kan lave sine egne baner, vælge om de ska være single-player eller multi-player, hvis det er multi-player så ska man kunne lave alle mulige forskellige game-types, capture the flag, desarm the bomb, free the hostages og alt det der. Det ska naturligtvis være muligt at oploade banen når den er færdig bygget.

Når alt det er lavet, så inviter nogle mennesker til at lave alle de fede baner gennem tiderne feks. Counter-Strikes uddødelige Italy, Dust 1 og 2, Rainbow Six' Butcher House, Ghost Recons Embassy og alle de baner folk blir ved med at tale om.

Hvis der bare er alle tænklige våben inkluderet, og mulighed for brugeren at selv vælge udseende på bots, fjender og AI's, massere af forskellige textures, en nogelunde velfungerende 3D polygon-editor, så vil mulighederne være uendlige!

Som sagt så ville det ikke være helt gratis at udvikkle, og den største udfordring ville klart ligge i at læve selve 3D-editorn... Men forestil jer vilket hit det ville blive!!!

I ville ihverfald se mig render rundt på Dust mere en en gang!

The gamer formerly known as TN PR3DATOR

Da jeg gik live med min gamle Xbox, for hvad som føles som maaaange år siden, så havde jeg så vildt travlt at jeg bare skrev "et eller andet". Pr3dator har jeg altid heddet, med eller uden 3-talet. Men jeg har også gennem tiden været nød til at være mere og mere snu for at komme til at hedde det i de forskellige spil jeg har spillet online, det har vist sig at der ikke kun var mig der ville hedde predator.

Kompromiet blev TN PR3DATOR, mine initialer plus mit gamenavn... Og det var jo sådan set fint nok... indtil jeg fandt ud af at jeg ikke havde behøvet at skrive navnet med store bokstaver. Jo mere jeg tænkte over det jo mere gik det mig på. Og værre blev det da jeg fandt ud af at der var en god idé i at have et DK med i sit navn.

Nå men uanset hvad, efter at ha levet med TN PR3DATOR i mange år så har jeg nu taget mig et nyt navn!

Pr3dator DK

Den nærmeste fremtid for Xbox 360

Hvilke glæder vil vores Xbox 360 give os den nærmeste fremtid? Vi har lige været igennem en skøn tid med bemærkelseværdigt mange gode titler, GOW, COD3 og R6V bare for at nævne nogle. Men vil MS og alle deres leverandører af spil være i stand til at holde dette høje tryk oppe?

Der er inget tvivl om at det er de næste måneder Xbox 360 ska vise om den kan stå op imod den hårde konkurrance som Wii og PS3 vil give.

Jeg vil ikke gøre mig klog på alt hvad der ligger og lurer lige rundt hjørnet, men kan nævne de spil og det hardware jeg har hørt er på vej. Og det ville være fedt hvis i andre vil kommentere de ting jeg har glemt.

Det første og største jeg lige kommer at tænke på er sefølgelig Halo3. Alle tiders elskede titler til den gamle Xbox - Halo 1 og 2. Uanset hvad så er jeg sikker på at Bungie gir os endnu et hit! Det kan næsten ikke gå galt!

 

Det andet spil som jeg glæder mig utroligt meget til er Xboxens tro følgesvend og evigt høje kvalitetsleverandør Ubisoft og deres: Assassins Creed. Det man indtil videre har set ser jo fantastiskt ud. Og samtidigt så får vi så også endelig lidt innovation - nu kan det være at vi kommer op på NextGen niveau på andet end kun grafiken.

Ved at søge lidt rundt i forumet på dette site så kan man ret nemt at finde ud af HD-DVD drevet er meget ønsket. Jeg har selv bestilt det fra Amazon.de, men modtager det nok først i Juleferien. Det vil jo ikke give Xbox gaming et boost, men alle os der har gået hele vejen og skabt et lille HD-heaven omkring vores Xbox 360, kan nu glæde os over at også se film i HD.

 

På RPG fronten som ikke selv er blandt min favorit genre kommer der dog nogle spil som jeg helt sikkert vil komme til at købe. Mass Effect kan jo ikke fejle - og jeg er næsten sikker på at her har vi endnu en stooor titel, måske på størrelse med GOW. Fable 2 er også annonceret, som sagt er jeg ikke den store RPG fan, men et Fable 2 hvor udviklerne har lyttet til sit pubklikum kan måske skabe et hit. Udover Mass Effect ser jeg også frem til endnu et spil i Chronicles of Riddick franchisen - Buthcer's Bay til gamle Xbox var et super spil, og hvis 2'rn har samme høje standard så kan det ikke undgå at blive et super spil. Spillet er endnu ikke annonceret men Vin Diesel kom til at afsløre at spillet er på vej i et interview.

Guitar Heaven er også på vej til Xbox 360, det kan måske være et, omendt lille, svar på det som Wii tilbyder med sin "aktive" styring af spillene, da nu ikke Vision Cam'en tilbyder andet end fotochat. Men måske er det lige til den lille krabat den næste store overraskelse ligger, kan ikke forestille mig at MS laver et kamera uden at de har tænkt sig at bruge det til andet end chat.

Og for at lige nævne nogle flere spil som er på vej, og som har potentiale til at blive fede så er her en lille liste med spil som man ska holde øje med: (links til videos)

• Lost Planet
  
• Crackdown
• Ghost Recon: Advanced Warfighter 2
  
• Forza Motorsport 2
• Huxley
• Brothers in Arms 2
• Halo Wars
  
• Resident Evil 5
• Call of Duty: Modern Warfare
  
• Halo 3
• Assassin's Creed
• Mass Effect
• Fable 2
• Chronicles of Riddick 2
• Alan Wake
• Dark Sector
• Army of Two
• Bioshock
• The Darkness

Min Top 10 over Shooter-spil

Her er min top 10 over de bedste Shooter spil. Det skal siges at den kun tager udgangspunkt i de spil som jeg har fået øjne op for. Der har helt sikkert været mange andre spil som ku måle sig med disse eller har været endnu bedre, men det har jeg ikke taget højde for. Jeg startede også ud med at kalde denne artikel for FPS Top 10, men blev mindet om at mange af spillene slet ikke er deciderede FPS spil.

Disse spil er alle nogle som har betydet noget særligt for mig, og er også dem som direkte er poppet op i min bevidshed uden at jeg skulle tænke mig om.

Det er også værdt at bemærke at af disse 10 spil er fordelt på kun 4 udviklere (hvis man regner Red Storm og Ubisoft som ét).

Der er også et 11'e spil med. Dette ville ha været Max Payne, hvis det ikke var fordi jeg så ikke ville ha nævnt et eneste spil som er udgivet til PS1 eller PS2. Så lige det spil er lidt specielt.

Og til sidst så er rækkefølgen bestemt af hvornår jeg spillede spillet, og ikke vilket jeg synes er bedst eller hvornår de er udkommet.

 

Marathon (Bungie, 1994)

Dette spil spillede jeg på Mac, og er det første spil hvor jeg rigtigt har følt at der er noget specielt over computerspil, og at dette medie måske en dag vil komme til at kunne konkurrere med film. Det er også det eneste spil på listen som ikke er 3D. Efter at ha spillet dette så var jeg forelsked i Bungie og har været det lige siden.

 

Unreal (Epic, 1998)

Unreal spillede jeg også på mac, det betød så bare at jeg først ku spille det ca et år efter udgivelsen til PC. Ligesom Marathon så fik jeg også her nogle vildt fede oplevelser. De største opture var over grafiken men også over den totalt fængende musik og helt vildt fede våben.

Når jeg ser screenshots fra dette spil idag så kan jeg ikke lade hver med at grine, især fordi jeg den gang syntes at det var så utroligt flot, og ku ikke rigtigt forestille mig det blive vildt meget bedre...

 

Rainbow Six: Rogue Spear (Red Storm, 1999)

Hvorfor dette spil har sådan en stor betydelse for mig er fordi at her fandt jeg en genre som passede mig langt bedre end alt andet. Jeg tændte virkelig på den realistiske indgangsvinkel.

At jeg faldt over dette spil tror jeg mest var en ren tilfældighed, jeg havde lige købt en ny pc og skulle ud og ha et spil, jeg tror at den første jeg spurgte om hvilket spil jeg sku købe svarede "Rogue Spear", og sådan blev det.

Lige bort set fra Ghost Recon så er dette spil det jeg har brugt mest tid på. Jeg har gennemspillet det på alle tænklige måder. Jeg synes stadigvæk idag at gameplay'et er langt bedre end sine efterfølgere: Rainbow Six 3 og Vegas.

 

Ghost Recon (Red Storm, 2001)

Hvis jeg ska sætte en finger på noget ved Rogue Spear så er det at Politi aktionerne ikke tiltalte mig så meget - hvor de militære missioner var så meget federe. Så da jeg først hørte om Ghost Recon så jublede jeg og stormede ned og købte nyt grafikkort til min PC'er.

Spillet levede op til alle mine forventninger. Jeg elsker dette spil. Det meget strategiske element fra Rouge Spear var blevet taget med over, men var blevet lavet om til at istedet for at planlægge mission inden du startede så gjorde du det på stedet. Det at styre sine AI's via waypoints på et kort synes jeg stadigvæk er for sejt, og det lægger op til vildt fedt gameplay hvor man på en gang kan styre op til 3 gruppers angrep på en fjende samtidigt som du selv deltager.

Og ikke mindst så var din fjende langt mere fed end hvad den er i nutidens Ghost Recon. Hvor fedt er det enlig at være en toptrænet soldat når det eneste du slås imod er sølle terrorister. Nej - det er langt federe at slås imod Spetsnaz og hele Warszawa pagten.

 

Splinter Cell (Ubisoft, 2002)

Shooter eller ikke shooter, så ska Splinter Cell være med på denne liste. Hvis man som mig elsker Undercover Operations og Special Forces så var Splinter Cell et must da det udkom.

Jeg havde prøvet det på en demo på min PC'er og glædede mig til at det kom. Jeg vidste dog at jeg var nød til at købe en ny PC for at kunne trække det. Det var jeg ikke så glad for, men så skete det at Xbox fik en eksklusiv aftale med Ubisoft om at det skulle komme til Xbox før alle de andre platforme. Jeg var jo oprindelig Mac og PS mand, så jeg havde de vildeste betænkligheder - MS var jo fjenden over alle.

Det som afgjorde det hele var da jeg fik influenza henover julen 2001. I det nye år så var jeg ikke blevet af med det og låg syg i 5 uger. Hen mod slutningen af min sygdom så gad jeg ikke ligge og glo mere så jeg smuttede ned i Fona på Amagerbrogade og købte konsolen plus Splinter Cell. Igen oplevede jeg at det grafiske havde rykket sig vildt meget, og med spillets geniale gameplay så var jeg forelsked. Splinter Cell til den gamle Xbox er stadigvæk idag flottere end flere udgivelser til Xbox360.

 

Halo: Combat Evolved (Bungie, 2001)

Jeg ku jo ikke fatte at Bungie lod sig købes af Microsoft. Det var den største fornærmelse mod gamere i nyere tid - syntes jeg før jeg købte min Xbox. Som lige nævnt så købte jeg Xboxen på grund af Spinter Cell. Men Halo var også et af de spil jeg havde hørt så meget om, og som det var naturligt at købe efter Splinter Cell.

Den første halve time skulle jeg kæmpe mig igennem da jeg ikke var så vild med grafiken, men der var jo også meget at leve op til fordi Splinter Cell jo var så vildt flot. Men det tog ikke lang tid før jeg havde indset det geniale i Halo. Jeg tror folk hurtigt glemmer hvor stort fremskridt Bungie med Halo gjorde i spilindustrien da det udkom. Det at man i FPS kunne hoppe ind i alle mulige vehicles var knapt nok set før, ihvertfald ikke så gennemført. Der var rigtigt mange fede elementer som man oplevede for første gang i Halo. For at ikke tale om historien, jeg har aldrig spillet et spil hvor det så godt er lykkets mig at føle mig som en levende legende. Det er små ting der gør det, men det eksikveres så smukt, feks når du lige er kommet ombord på fjendens kæmpe intergalaxiske rumskib og fjenden får øje på dig for første gang, så hører man hvordan det viskes: "Oh no, it's him!" eller i en kampsituation hvor du gennemtæsker fjenden hører man en skrækslagen alien råbe: "He's everywhere!!!".

Dine AI's var også gode for et par grin, feks da jeg kom og blandede mig i en skududveksling, og nakkede en Spartan, en af marinesoldaterne råbte vredt "Hey, you stole my kill!". Eller en anden situation hvor en marine kaster en granat som rammer et eller andet på vejen og dræber flere af sine egne. En anden marine siger: "Hey, watch out!", en tredie skriger noget i retning af: "That wasn't too clever!" hvor efter den skyldige kun svarer "Damn!".

Halo er legendariskt, og du er en legende når du spiller det!

 

Call of Duty 2 (Infinity Ward, 2005)

Jeg spillede aldrig Call of Duty 1 da jeg på det tidspunkt var dødtræt af Medal of Honour og det at man blev ved med at køre rundt i WW2-temaet. COD2 blev dog hurigt et must da spillene til Xbox360'rns launch var så svage.

Men jeg var svær at overtales. Jeg læste alt jeg kunne om dette spil, så alle ingame-trailere, men var stadigvæk ret sikker på dette var et lortespil. Men til sidst i desparation over at ikke kunne bruge sin Xbox 360'r til andet en Madden 06 og gamle Xbox spil, gik jeg ned og købte COD2, og var ret sikker på at dette var det største waste af 550 kr jeg nogensinde havde gjort.

Men gud hvor tog jeg fejl! Spillet var ligeså liniært som jeg havde mistænkt, men her så tog også all min frygt slut. Fordi dette spil havde så meget andet at byde på. Og den intensitet som jeg oplevede i kampene var så realistiske og superfede at COD2 helt klart hører til i toppen over de bedste FPS. Som et ekspempel, lige inden en kamp starter så kastes der fortvivlet 10-15 granater frem og tilbage mellem hinanden, oftest er det på kun få meters afstand, måske en mur der skiller dig fra fjenden. Der blir råbt ordre fra begge sider og da den sidste granat er eksploderet så blir luften flået i stykker af en tysk maskinegevær som uudtrætteligt pumper bly rundtomkring ørene på dig og dine soldatervenner. Soldater dør til højre og venstre, og først når nogen kaster en røggranat falder det hele til ro, tror du, i næste sekund kommer der ud af tågen en tysker stomende og slår dig i ansigtet med sin geværskolbe...

 

Ghost Recon: Advanced Warfighter (Ubisoft, 2006)

Enlig var der aldrig nogen tvivl hvorvidt jeg skulle ha en Xbox360, spørgsmålet var bare om jeg skulle vente med at købe den indtil GRAW udkom. Dette er det første spil som blev udråbt til at være det første ægte NextGen spil. Om det er helt sandt ved jeg ikke. Men GRAW var ihvertfald noget helt særligt for mig. Mest fordi at selv om de Ghost Recon til den gamle Xbox havde været underholdende så kom de ikke rigtigt i nærheden af det originale Ghost Recon til PC. Med GRAW så var nogle af de fede features vendt tilbage, dog langt fra de fedeste, men tilgengæld så var der kommet så meget nyt sejt så at jeg igen kunne nyde og elske at spille Ghost Recon.

 

Gears of War (Epic, 2006)

Hypen har været enorm til dette spil. Vil GOW, til Xbox360, blive hvad Halo var for Xboxen? Hvis du spørger mig så svarer jeg Nej. Det blir den aldrig, men tilgengæld så vil GOW sætte den grafiske standard for denne generations spil. Og da jeg går så meget op i grafiken så kan jeg jo ikke gøre andet end at elske dette spil.

Men det skal også nævnes at spillet har så meget andet end flot grafik. Suveræn banedesign, god gameplay og fed stemning gennem hele spillet er også meget vigtige elementer. Men igen, grafiken... jamen altså... hold da helt kæft hvor er det flot! Ikke kun på den måde at himmelen er realiskisk at se på, at vandet ser ud som vand, røg er ikke kun hvid eller grå eller sort men kan være alle nuancer - en helt anden ting er at arkitekturen igennem spillet er så overlegen og flot at selv arkitekstuderende må måbe når de ser dette spil.

I et sygt univers hvor nazisterne har sejret, så ville det måske lykkes Albert Speirs at bygge et Berlin der så ud som de første baner i GOW. Heldigvis vandt nazisterne ikke, men vi har dog muligheden for at spille i et univers som kan minde om en facistisk overstats gamle bydele - læg dertil en hinde af 14 års krig, så kan man måske forestille sig hvordan det ser ud.

 

Rainbow Six: Vegas (Ubisoft, 2006)

Først spillede jeg Call of Duty 3, bagefter spillede jeg Gears of War, og så fik jeg endelig Rainbow Six: Vegas - alt dette på under en måned! Fantastiskt! Men kan dette spil leve op til disse to andre mastodonter? Helt klart, for det første så var COD3 ikke på nogen måde et super top spil, det er flot og sjovt (især i MP), men da gameplayet i COD2 er ret meget bedre så kan COD3 altså ikke konkurere med de andre spil i denne liste.

Det kan tilgengæld R6:Vegas. Grafiken er ikke så god som den er i GOW, tilgengæld er styringen meget bedre synes jeg. Gameplayet er også sjovere. Rainbow Six serien har altid udmærket sig for at ha god lyd og lækker gengivning af våbene, og på dette område skuffer R6V ikke på nogle måder. Men der hvor jeg virkelig føler glædje over dette spil er i det strategiske. Det kommer stadigvæk ikke i nærheden af de oprindlige spil til PC'n, men det begynder igen at ligne noget. Jeg vil helt klart kunne ønske mere af dette, men det lille vi får er så fedt at spillet helt klart hører hjemme i min top 10.

_______________________________________________________________________________

En lille trøstpræmie går til PS platformen... Syphon Filter (1999)

...ellers ville Sonys konsoler slet ikke blive nævnt, og det er måske ikke helt seriøst, vil nogen mene. Men uanset hvad så har jeg presset en 11 plads ind!

Men jeg skulle tænke mig om før jeg kom i tanke om dette spil. Der har sefølgelig været andre og Metal Gear Solid står mere frem i hukommelsen hos mig end hvad Syphon Filter gør, men der er så meget i den franchise som jeg ikke bryder mig om.

Killzone og andre spil kan også nævnes, men jeg synes ærligt talt ikke at de er fede. Syphon Filter til gengæld synes jeg rykkede - fedt og varierende gameplay. Næsten ikke nogle kedelige tidspunkter. Og rent grafiskt så var dette spil da ok flot.