Kategori: Generelt
01-05-2008 - 23:01

Vild overraskelse!


Lego begyndte for nogle år siden at udgive en ny produktlinie der hedder ExoForce, som er pænt meget inspireret af japansk manga kæmperobotter! Jeg syntes det var vildt sejt, men min søn var ikke gammel nok til at ha det - på det tidspunkt var han i Duplo alderen.

Da jeg ved at Lego's produktlinier kommer og går så ville jeg ikke at han sku' gå glip af det og begyndte at købe pakkerne når jeg så dem på tilbud eller bare lige faldt over dem forskellige steder. Så da jeg har købt æskerne én og én over længere tid så føler jeg ikke at jeg på nogen måde at jeg har brugt mange penge på det, selvom der sku alligevel er for et par tusind kroner (hvis det kan gøre det).



Lego-æskerne har så ligget gemt væk i et skab indtil idag hvor jeg syntes at han skulle ha dem! Jeg vil love for at der var en glad unge der hoppede rundt!

Spis mere grød!

Et maniskt grin der
varede i flere minuter!
17-04-2008 - 23:23

Billeder der brænder sig fast i hukommelsen...




Da jeg var lille så kom jeg tit i en Hobby-butik der solgte alt fra plastic byggemodeller til rollespilsfigurer og alt det der følger med. De havde en rodekasse hvor man kunne finde alt muligt gammelt lort. Bland alt det gamle ragelse så var der et blad der stak op som altid fangede mit øje. Det var nogle tabletop regler hvor forsiden var prydet af tre soldater med dødninghoveder malet på deres hjelme. Da jeg kunne se at det var tyske hjelme så regnede jeg med at det var tyske soldater fra anden verdenskrig.

I min unge livlige fantasi og fascination af krig så var dette et ret vildt billede af fjenden som truede verdensfreden for så mange årtier siden. Man kan roligt sige at billedet har brændt sig fast på nethinden.

Da jeg så mange år senere, i voksen alder, fandt ud af at soldaterne er finner og billedet er taget under den finske vinterkrig gør så faktiskt ikke billedet mindre "vildt". De fleste ved måske hvor ekstremt hårdføre finnerne var under denne korte krig som låg forud for den anden verdenskrig, og hvordan de ligefrem "slagtede" de numerært overlegne russerne og jog dem ud af landet. De hindrede Finland fra at blive indlemmet i det der senere skulle blive Sovietunionen, men dårlige fredsforhandlinger gav dem alligevel ret usle forhold mange årtier fremover.
16-03-2008 - 17:48

Xbox Live Stalker

Den anden dag da jeg spillede Call of Duty 4 på Xbox Life så modtog jeg en friend request fra en fyr som jeg spillede imod. I første omgang så svarede jeg ikke på friend request'en da jeg jo var igang med at spille. Lidt senere kom der en besked fra ham om jeg ikke godt ville svare på hans friend request. Jeg tænkte at han da gjorde lidt meget ud af det, det var knapt gået 15 minuter siden han sendte requesten. Men da han nu var så ivrig så ville jeg svare ham pænt og sendte en besked hvor jeg beskrev hvordan at jeg foretrækker at ha danskere og "real life" venner i min friendlist og derfor ikke accepterer hans request. Det ska siges at det var en engelskmand bosiddende i London.

Hans svar løber ind kort efter hvor han kun skriver: "It's allright!"
Så skulle man jo tro at den sag var ude af verden.

Men minutet senere får jeg en besked mere som siger: "I send invites to Fun People such as yourself, and it's no sence in sending someone an Invite who MOANS alot! LOL!"
Den besked ved jeg ikke lige hvordan skulle opfattes, jeg havde ikke mit headset sat til, så jeg kan umuligt ha sagt noget som han opfattede som sjovt. Jeg blev nummer ét ret overlegent i det spil hvor han var med, vilket måske var det som gjorde at han ville ha mig i sin friendlist - lidt langt ude men jeg kan ikke komme på andet som det kan være. Og valgte bare at ignorere det.

Men så igen, minutet senere får jeg yderligere en besked som kort siger: "Check my BIO!" (det havde jeg allerede gjort i forbindelse med at jeg modtog hans friend request!) den siger:

"Hi Guys! I like to Help people if they get stuck on Games like "Where Is A Item, How Do I Do This, etc" and I help out people the best I can... IF I can't then I reckon "www.GameFAQ.com" to people for Cheats, Hints & Tips, Walk-Throughs, etc. I'm
[Gamertag cencureret] "[Gamertag cencureret]" is my SECOND GamerTAG, the GamerTAG "[Gamertag cencureret]" is a bit Corrupt meaning that some "Things" aren't usable like "Custom Games (HALO 3), Unable to Trade Superstars (WWE SMACKDOWN V RAW 07 & 08, and some others."

Jeg svarer naturligtvis ikke heller på denne nye besked - og kan ikke se noget i hans Bio som gir mig lyst at ha ham i min friendlist. På dette tidspunkt har jeg fået det indtryk at denne person nok har et mindre socialt problem og har i bund og grund ondt af ham. Helt fra start så virker han som en person der gerne vil i kontakt med andre mennesker. I det felt på ens profil hvor man kan skrive et motto har han skrevet "Pleased To Meet Ya!".
Men uanset hvad så er jeg ikke på Xbox Live for at få nye venner, især ikke i udlandet. Det med at jeg kun foretrækker danske "venner" i friendlisten var lidt en løgn, men jeg syntes at overfor ham så var det en god undskyldning. Og hvis han tjekker min friendlist så har jeg faktiskt, fornær én enkelt, kun danskere i min friendlist.

Dagen efter disse beskeder løb ind kom der yderligere en besked fra ham. Der spørger han hvorfra jeg får disse "venner" i min friendlist, om det er kammerater, familie eller personer fra min skole!? Altså helt ærligt - jeg har da ikke tænkt at forklare hvordan jeg beslutter hvem der skal være mine venner på Xbox Live. Efter at ha læst beskeden så gik jeg ind og gjorde en "Block Communication" på hans brugere. Tænk at det skal være nødvændigt!!!

Poor soul! Håber han finder nogle ligesindede at være Xbox Live friends med.
Og nu har jeg så også prøvet at blive stalket! ;-)




29-01-2007 - 15:21

Johnny Reb gonna kick som ass!




Jeg var lige en tur på loftet og fandt mine gamle tinfigurer! Som jeg prøvede at beskrive i min forrige artikel så er jeg ikke nogen nostalgisk person... men det må jeg måske nok tage i mig. Fordi mødet med mine gamle orcer, elver, spacemarines og hvad der ellers var af sjove ting gav mig altså et kærkommet tilbageblik på de mange sjove stunder jeg havde sammen med mine venner da jeg var teenager!

Samtidigt så kom jeg også i tanke om at det er på tide at give stafetten videre til mine nevøer. De har rodet en del med Warhammer... Men jeg tror ikke helt at det er blevet til noget ordenligt!

Derfor vil jeg introducere dem for et spilsystem som en kammerat udviklede og udgav i bogform under navnet: Bonnie Blue! Et spilsystem som er beregnet til 2-6 spillere, med hver ca 5 figurer. Størrelsen på spillepladen skal være omtrent en kvadrat meter. Og et spil vil typiskt vare ca. 2-3 timer.



Bonnie Blue er først og fremmest lavet til den amerikanske borgerkrig og da slagmarken ikke er større en den der kvadratmeter, og der ikke er flere end højst 40 figurer af gangen så er det kun små missioner man spiller, feks erobre den efterladte kanon, eller dræb modstandernes Officer inden 7 runder er gået. Men da man har så få figurer så når de allesammen at få sin egen personlighed afhængigt af hvordan de performer, hvilket betyder at de små mænd nærmest får deres eget liv, og man ændrer gerne sin taktik for at det bedre ska passe til deres personlighed. Viiiildt sjovt!

Jeg har sendt en invitation til ungerne, med billede af de morderiske rebeller, og nu så glæder jeg mig som en lille dreng til at få lov at sende en sværm af hagl afsted mod de små nordstatsmåse! :-)
22-01-2007 - 20:12

Hvor fedt det kan være, når det er rigtigt fedt!




AFC-finalen mellem Patriots og Colts

Jeg vågner op idag, og det eneste jeg kan tænke på er den sene NFL kamp igår nat. "Hold kæft en kamp! Hold kæft en kamp!" blir jeg ved med at sige til mig selv!

Set i retrospekt så var det jo den fedeste kamp, især hvis man holdt med Colts! Men undervejs så var det slet ikke særligt sjovt! Jeg havde forventet mig en meget spænnende kamp, og havde glædet mig til at Peyton Manning endelig skulle vise at han også kan spille godt i vigtige kampe mod stærke hold. Det havde de jo selvfølgelig bevist imod Ravens, men alligevel så var den her kamp så meget mere. De skulle nu stå imod sine ærkerivaler Patriots, som havde givet dem så mange smæk i andre ligeså vigtige kampe!

Men sådan skulle det ikke gå... lige fra starten af så var der kun et hold på banen. Og Patriots så ud til at gøre alt rigtigt. Efter 2 quarters så står kampen 21-3 til Patriots, og alle der følger med i NFL ved at det ikke er en føring som Patriots bare smider væk!

Jeg havde så meget lyst at bare slukke for tv:et og gå i seng, men havde jo før oplevet at de vildeste ting kan ske i NFL, så jeg blev hængende. Og jeg ville hade mig selv for at gå glip af den anden halvleg!

Manning og Company begynder at æde sig langsomt ind på Patriots... men der er hele tiden noget i mit baghoved der siger at med denne type af spil så vil Manning kaste ligeså mange interceptions som han gjorde i de første quarters. Det gør han heldigvis ikke! Tilgengæld når der kun er ét minut tilbage kaster Tom Brady, Patriots Quarter Back og som ellers havde gjort det skide godt i hele kampen, selv en interception! Og de kan nu ikke nå at indhente den føring som Colts lige har fået!

I amerikansk fodbold så lægger man vægt på to ting, Angrebet og Forsvaret! Det er begge i sig selv nærmest en videnskab. Og man kan nemt dele NFL fans op i dem som er til Offence og dem som er til Defence! Jeg er selv til Offence - og denne kamp var 100% mest til dem der dyrker angrebsfodbold. Det fortæller slutresultatet alt om: 38-34. Måden på hvor hurtigt bolden blev rykket frem på, for begge hold, var det som gjorde spænningen så stor. Det var også det der gjorde at Patriots i første halvleg fik en så stor føring, og at Colts i anden halvleg indhendtede dem og til sidst vandt!

Næste kamp, Superbowl, blir sikkert ikke ligeså spænnende, ihvertfald ikke på samme måde som kampen mellem Patriots og Colts, da Bears på papiret har det bedste forsvar af alle hold i NFL, og helt sikkert vil lægge en helt anden pres på Manning og Company. Men Bears har tilgengæld ikke en særligt velkørende Quarterback i Rex Grossman! Så jeg gætter på at det blir en kamp uden særligt mange scoringer... tilgengæld så vil dem der elsker Defence nok få en ret fed kamp at se!

Til dem der ikke selv så kampen! Jeg kan ikke genfortælle denne kamp - man skulle ha set den. Og hvis du ikke ser NFL, så er det på tide at komme igang. Det er langt i fra alle kampe der er så her fede... men når de endelig er så er det så overdrevet stort at se!
19-01-2007 - 23:51

Broken Heart

 

Så skete det, som en hver fyr der har bagt på samme pige gennem en længere periode frygter ligeså meget som at få sine ædlere dele i klemme i lynlåsen!

De seks ord sat op i den irreterende rækkefølge slap ud af hende, og ramte mig i ansigtet som et slag med et bræt: MEN VI ER JO BARE VENNER!!!

AAAAAAAAAAAAAARRRRGGGHHH!!! God damn... tag dog den venskab og skrid!

Det er ellers en pige som jeg har flørtet med on og off i lang tid. Havde enlig besluttet mig for at glemme alt om hende, da en af hendes nære veninder, som jeg også kender, på et tidspunkt spurgte hvorfor jeg ikke gjorde noget ved det!

Nå f*ck it... Der er sku andre piger i denne verden! (Siger jeg og falder i, ligeså snart jeg får muligheden for det igen...)

14-01-2007 - 13:49

Er man for fed?

 

Skulle enlig skrive om min tur til Jylland, jeg vil hellere kalde det for "Min tur til Gulag", ikke på grund af Jylland, men på grund af at den opgave jeg skulle udføre viste sig være 8 gange større end hvad jeg havde fået at vide, jeg var nød til at blive halvanden dag længere og sov 12 timer på 4 døgn! Totalt dræber...

Om dagen så knoklede jeg. Når de andre gik hjem ved 17 tiden så pakkede jeg hele mit computers setup ned og tog det med på hotelværelset og arbejdede videre. Brugte en time om aftenen på at spise i hotelets røvsyge restaurant - som skulle være så fin, i ved med en lile skive af et eller andet, to sjovt skåret stykker syltet løg og et lille blad, når hovedretten så kom så var det bare kød med brun sovs som smagte som alm. kantine mad...

Men nu noget helt andet!

Er man ved at blive fed, når man ikke kan finde sin Mobiltelefon, men opdager at man har ligget på den hele tiden?

09-01-2007 - 20:20

Next Stop: Jylland!

Så er det snart det sker - jeg ska en tur på bølandet! Ska arbejde hos en kunde i nogle dage... Alle på mit arbejde har hørt mig bitche hele ugen. Og mange synes jeg ska slappe af - "Jylland er da ikke så slemt!". Men det er det... Der hvor jeg ska til sker der NUL. Hvis det så i det mindste var Århus, så ku man da gå ud og drikke en kop kaffe uden at behøve at ska behøve at slås.

Min værste frygt er nemlig hvad jeg ska lave efter kl 17... Byen har ikke en gang en biograf! Jeg gider ikke at sidde og se tv på et hotelværelse - det må være det kedeligeste i verden. Jeg har overvejet at tage min xbox med, men fandt ud af at de kun har gamle B&O fjernsyn, og jeg gider sku da ikke at spille i 480p - helt ærligt!

Nå men jeg tager min computer med, og de har i det mindste trådløst nætverk, så jeg kan da i hvertfald blogge!

Hør mere om min tur til "LAAANGT VÆK" imorgen. Jeg håber jeg kan fortælle sjove historier om kornfede malkepiger og banjospillende små børn med seks fingre og harskov.

05-01-2007 - 01:57

Onde jokes!

 

Jeg kom lige til at tænke på den ondeste joke jeg har lavet!

Det var efter en firmafest vi havde der hvor jeg arbejdede den gang. Som sedvanligt blev der taget en masse billeder. De billeder blev lagt ud på fælles-serveren så alle ku se dem. Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom på idéen, men det har nok været ret tilfældigt.

Det jeg gjorde var at tage et af billederne hvor min projektledere var med på (billedet var taget lidt oven i fra), og retoucherede på billedet et begyndende hårtab. Jeg vidste godt at en overdrivelse ville afsløre joke'n, så jeg gjorde det ganske let, så at der stadigvæk var hår over det hele, men tyndere på toppen.

[jeg prøver at finde billedet, og om jeg finder det så uploader jeg det her...]

Når jeg var tilfreds med resultatet, så fik jeg de andre med på idéen og skiftede billedet ud med originalen. De næste par dage drillede vi alle ham på skift med hans hårtab, og da han spurgte så refererede vi til billedet.

Men så skete, det som gjorde joke'n endnu bedre - jeg sku være ude af huset i nogle dage og glemte derfor alt om min joke.

Efter cirka 2 uger så kom jeg pludselig i tanke om det. Og skyndte mig naturligtvis at spørge ham om nogen havde sagt noget. Han forstod ikke hvad jeg talte om, hvorefter jeg fortalte ham at det hele bare havde været en joke! Han skreg op, og begyndte at slå på mig i sjov, samtidigt som han var lidt småvred kombineret med lettet, og ku sefølgelig også grine lidt af det.

Senere om eftermiddagen kom han hen til mig og var så ret glad. Han fortalte mig at han havde været helt vild ude af den, og havde købt Regain schampoo for at stoppe hårtabet, han havde plaget sin kæreste med at hun skulle kigge og fortælle hvor slemt det var. Hun ku sefølgelig ikke se noget, men det troede han ikke på, og bad hende kigge igen dagen efter. Han havde haft det ret dårligt i et stykke tid, men havde vist nok affundet sig med det til sidst. Bagefter var han så utroligt glad over at ikke miste sit hår - så hele historien endte jo sådanset ret godt!

Men vildt ondt var det, men der var et klima hvor hårde jokes var hverdag, og vi andre fik en heftig griner ud af det!

:-)

21-12-2006 - 00:53

Arbejd, arbejd... Del 3.

 

Godt eller skidt?
Ok, det var så idag jeg havde det der møde som jeg frygtet/glædet mig til i nogen tid. For nogle dage siden så syntes jeg det føltes som jeg havde alle kort på hånden, og det jeg ønskede mest var at komme ud af mødet og havde fortalt at jeg ville stoppe for at kunne starte min egen freelance-tilværelse - og hvor min nuværende arbejdsgivere ville være min første store kunde, da vores opgaver er så specilaiserede at der ikke er mange der kan udføre dem.

Igår ændrede det hele sig så da vi fik at vide at vi i det næste halve år ikke vil have så mange opgaver. Og det vil så fjerne hele grundlaget for mig som freelancer. Den information ændrede så det vi sku tale om til min Medarbejder Udvikkling Samtale. Jeg lagde strategien om, og det var ikke så svært da jeg jo i bund og grund er glad for mit job. Det jeg nu ville gå efter ville være kompencation i form af bonus eller højere løn, vel vidende at firmaet er i krise rent økonomiskt. Måske lidt egoistiskt tankegang, men jeg har mine argumenter i orden, og de er bland andet at jeg ligger 100.000 kr under gennemsnittet i årsløn for firmaet, jeg ved nogelunde godt hvem der tjener mere end mig, og i mine øjne laver de ikke dagens gerning, plus at jeg arbejder mere end de fleste andre i firmaet.

Jeg har en idé om min chefs psyke, og et af mine kritikpunkter har også været hans tilstedeværelse, eller rettere sagt mangel af samme. Jeg har haft en mistanke om at han selv, ligesom mange af os andre har været under kraftig pres her på det sidste, og har i nogle situationer handlet på en ikke konstruktiv måde, vilket ellers ikke er typiskt ham. Jeg vidste inden mødet at jeg var nød til at finde den "mensklige" side af min chef frem, hvis dette møde ikke sku ende på samme måde som sidst, vilket jo ikke var en rar oplevelse. Derfor startede jeg ud med at give ham en masse kredits for at være vildt fed på det afdelingsmøde vi havde igår, og fortalte at jeg havde savnet den side af ham, vilket ikke var en løgn.

Efter han var blevet blødgjort spurgte jeg så til ham og hvordan den seneste tid havde gået for ham i firmaet. Og han fortalte derefter nogle ting som forklarede hans problemstillinger og om hvordan han selv havde tvivlet på sin egen indsats. Jeg vidste godt at hvis jeg skulle komme til at respektere ham og hans svar på mine krav så ville det kræve at jeg følte at han var ærlig, og da han sidder og fortæller mig at han selv tvivler på at han gør sit job godt nok, og fortæller at han selv har været under vild pres så ved jeg da i det mindste at han er ærlig.

Derefter spurgte jeg så til hvor tydeligt han huskede vores forrige møde. Han huskede det ret godt, og jeg tillod mig at være lidt provokerende da jeg fortalte at jeg syntes at han var gået over stregen og behandlet mig dybt unfair, jeg fortalte ham også om min mistanke om at jeg skulle væk af økonomiske årsager og blev valgt da jeg var den der havde brokket mig mest. Han svarede ret godt at han på det tidspunkt havde fornemmelsen af at det ville være bedst for mig at "komme videre" og at det ikke er holbart for et firma at ha en frustrered medarbejdere. Men fortsatte også med at fortælle at den drejning som jeg tog derfra (altså efter vores forrige samtale), var meget imponerende, at jeg lagde det hele bag mig og kæmpede videre.

Derefter fortalte jeg ham om det ansvar jeg har lyftet det seneste stykke tid, hvor mange proffesioner jeg har været nød til at påtage mig for at kunne løse mine opgaver, hvordan jeg har offret privatliv og nærmest også helbred for at kunne nå mine deadlines. Ud af det kom der så en diskussion om min position i firmaet, og om jeg skulle bestride en højere stilling - han spurgte om jeg var klar til det, og jeg mente at jeg allerede udførte et job svarende til den titel som han henviste til. Det var da så lidt uenighed i men, jeg tror vi endte med at være enige. Og hvis det hele ender som jeg tror så vil mit job fremover kunne gå hen og blive ret meget mere interessant. Han spurgte også om jeg var interessered i at tage ansvar for firmaets "knowhow" om fremtidige medier, det er noget der i forvejen interesserer mig - og må jo betegnes som en tilidserklæring fra hans side.

Herefter fulgte en udspørgelse til den fremgangsmåde jeg havde brugt det seneste halve år, for på trods af vild stress og massere af overarbejde så betragtes min/vores indsats for at være en succes. Han noterede sig massere af de ting jeg fortalte, og han virkede meget interessered og sagde flere gange at dette her burde implementeres i de andre grupper i firmaet.

Til sidst kom hele diskussionen om løn. Jeg fortalte at jeg ikke syntes at de havde levet op til deres del af det som står i min kontrakt angående bonus ved overarbejde. Jeg pegede på kompensation i form af bonus eller højere løn. Og som jeg vidste så var dette en umulighed. Han spurgte så om det var muligt at give mig kompensation i form af ledighed. Det takkede jeg nej til da jeg i forvejen har 6 ugers ferie, og sagde istedet for at dette skulle blive husket til bedre tider. Det så jeg at han skrev ned. Og det håber jeg så også at han husker.

Nu må jeg så bare se hvad der sker - bliver mit job mere interessant (jeg synes at det er spænnende nok i forvejen), og vil der komme en kompensation? Og ikke mindst vil der blive mere ro på fremover så man ikke arbejder sig halvt ihjæl? Det må tiden vise... jeg må lige give det hele lidt mere tid.

19-12-2006 - 18:51

Arbejd, arbejd... Del 2.

 

Dagen før...
Ok nu er det dagen før mit store møde med min chef. Dem som læste min forrige artikel kan nok huske at jeg havde arbejdet som en vanvittig under absurde forhold. Jeg endte faktiskt med at arbejde yderligere en aften mere, hvor den først blev 02 før jeg tog hjem. Om fredagen missede jeg de første mange timer af vores årlige julefrokost, og for det ikke ska være løgn, så var jeg også inde og arbejde i weekenden - med de vildeste tømmermænd og en galoperende influenza.

Jeg havde i den tid frem til idag, gået og blevet mere og mere sikker på at jeg ville sige op, og tilbyde min arbejdsplads muligheden at bruge mig som freelance, en tanke som jeg en gang imellem leger med. Men denne gang var det alvor!

Men så idag, havde vi "Gruppe møde" på arbejdet, og hele vores afdeling var taget afsted for at tale om målsættninger og meget mere. Jeg var ret sikker på at jeg bare ville opleve flere ting som gjorde mig sikker i min beslutning. Men til min store forbløffelse gik det helt anderledes.

For det første så kom min chef med nogle anderkendelser angående vores arbejdsinsats - det vil sige at han ikke havde været blind for hvor meget vi arbejdede. For det andet så fortalte han at vi i det næste halve år ikke vil ha særligt meget at lave, på grund af nogle ændringer i arbejdsgangen med vores kunde - og det betyder helt vildt meget for mig, da jeg regnede med at vi ville blive ved med at ha travlt, og at det derfor ville være nemt for mig at få freelance jobs fra dem. Og til sidst fordi vi snakkede nogle ting igennem, og aftalte nogle processer som vi fremefter vil bruge for at sørge for at der er tid til opgaverne, vilket jo har været et af de store issues for mig!

Taget disse nye informationer i betragtning så er min situaion ændret sig ret meget. Og jeg hælder nu nok alligevel mest til at få mere i løn. Men hvis det sker så vil jeg dog stadigvæk satse på at få lavet et firma, og måske tage imod diverse opgaver så at jeg kan være parat til at smutte hvis jeg ender med at stadigvæk være utilfreds.

Det blir spænnende imorgen, og jeg lover at skrive hvordan det er gået så hurtigt jeg kan!

14-12-2006 - 02:28

Arbejd, arbejd... Del 1.

 

For anden aften i træk arbejder jeg til kl 01...

Sidste uge havde jeg også massere af arbejde. Der fik jeg at vide at hvis vi ikke nåede deadline så ville vi miste kunden, som er vores største!

Det er ikke min skyld at vi er bagud, jeg sagde for 2 måneder siden at jeg havde brug for 3 uger for at nå denne opgave - jeg fik 2!

Idag nåede at jeg lave 1 forside, inden fredag ved 14-tiden ska jeg ha lavet 5 mere, men imorgen så ska jeg gå kl. 15 fordi det er torsdag, den faste ugedag hvor jeg ser min søn. Det vil sige idag brugte jeg 15 timer på at lave en forside intil på fredag skal jeg lave 5 forsider på 11 timer!

For et par måneder siden hvor jeg havde arbejdet over til omkring midnat hver dag i en uge, og i sidste døgn før præsentation arbejdede jeg igennem hele natten og gik først hjem ved 14 tiden, dagen efter. Da havde jeg brugt min højre hånd (musehånden og "Wacom pen"-hånden) så meget at min lille finger låste sig i den stilling som den er i når jeg bruger musen, eller pennen (nogelunde samme stilling) - jeg var nød til at rette den ud når jeg vågnede om morgenen. Det har taget ca de 8 uger før den igen virker som den ska. I forbindelse med det fik jeg en mindre nedtur efter mange ugers hård stress.

Relativt kort tid før dette havde jeg brokket mig MEGET højlydt, sørgede for at alle fik at vide min holdning om planlæggning og ledelse. Jeg blev kaldet til samtale. Hvor det blev sagt på en "pæn" måde at jeg måske skulle overveje at søge et andet sted hen. Chefen havde glemt at han tidligere havde sagt at vi i vores afdeling var en mand for meget. Så nogen fik den geniale idé at prøve at undersøge om de ikke ku slippe for ham der render rundt og fortæller alle at ledelsen ikke gør sit arbejde godt nok. Vi blev enige om at mødes igen til en ny samtale et par uger senere, hvor jeg så skulle gøre op med mig selv hvad jeg ville - sagt mellem linierne, gerne aflevere min opsigelse. Ugen efter stoppede en i vores gruppe, og vi ville så stå at mangle en mand hvis jeg så også sagde op. Pludselig var jeg totalt inde i varmen igen, og der blev hilset pænt, og spurgt til hvordan det gik. Og den der nye samtale var vidst helt glemt væk...

Efter at vi i september fandt ud af at vores overskud var krympet pænt meget, fik vi at vide at vi nu skulle arbejde mere effektiv og hurtigt da markedet ikke var parat til vores priser, men opnå bedre resultater så at vi ku holde på kunden. Det vil sige højere kvalitet på kortere tid. Siden da har vi fået mindre tid til opgaverne, der er ingen der har fortalt hvordan vi ska opnå bedre resultater, og ikke heller hvordan vi ska gøre det hurtigere...

Sidste år var vi 5 mand om at varetage dette job (2 af dem arbejde dog ikke fuldtid på kunden) - i år er vi 2 mand om samme mængde arbede (men på kortere tid)...

Den samtale nr. 2 som jeg skulle ha i sommer, som aldrig blev til noget fordi ham den anden stoppede ska jeg ha i næste uge, efter jeg har bedt om at få den!

Hvad ska jeg sige til den samtale? Be om sindsygt meget mere i løn? Eller bare aflyse mødet, og stoppe ligeså snart jeg har fundet ud af hvad jeg hellere vil lave?

Indtil da: Arbejd arbejd, arbejd arbejd...

10-12-2006 - 02:35

Arguing on the Internet is like running in the Special Olympics...

 

 

Min første reele artikel her har jeg tænkt at ska handle om at det at diskutere! Især det at diskutere her internettet kan være ret relevant for mig da jeg ofte og gerne kaster mig ud i Konsol-sammenlignings diskussioner.

Jeg er ret sikker på at der er flere der foragter mine indlæg, og synes at jeg er den vildeste xbox fanboy. Hehe og der er måske noget om det. Men jeg har altid gjort det, altså diskuteret. Jeg er typen der diskuterer religion med taxa chaufføren. Jeg er ham som kan blande mig i en diskussion mellem en kunde og en butiksassistent hvis jeg synes at kunden ikke får de rigtige ting at vide. Jeg kan finde på at påtage mig en anden holdning end min egen hvis den jeg diskuterer med er for indsnævret. Jeg har sågar prøvet at næsten blive fyrret da ledelsen på min arbejdsplads ikke ku lige at jeg højlydt lod alle høre min utilfredshed.

Min diskussions-iver har haft et dyk i det at jeg er udlandsdansker, og aldrig har gået i skole i Danmark. Dermed er mine skrivefærdigheder på dansk selvlærde, og den dag jeg flyttede tilbage til Danmark så var mit dansk smurt ind i det det svenske som jeg havde talt i mange år. Det fik mig i mange år til at ikke ha lyst at stå frem og sige for meget da jeg var bange for at blive opfattet som sinke, da jeg brugte de mærkligeste måder at udtale en sættning på. Men jeg synes selv at jeg er kommet ret godt efter det.

Jeg har altid elsket en god diskussion. Der er mange diskussioner som ikke er gode, og dem har jeg så altid hadet. Det ska lige siges at min verden er delt ind i sort og hvidt, det vil sige at hade og elske. Det er nok også det som gør at jeg kan blive pænt provokerende. Men de dårlige diskussioner hvad er det så? Det er nok ikke dem som man er nød til at tage i et forum, men kan være skænderier med kæresten, eller et skænderi med en overordnet på sin arbejdsplads.

Vi havde i mange år, på det reklamebureau jeg arbejder, haft en produktionsmand (og delejere) som elskede at diskutere og manipulere. Alle de diskussioner man havde med ham var dårlige. De gik altid ud på at han skulle narre en til at arbejde over, eller påstå at man havde holdt en uges ferie mere end hvad der var sandt. Men ofte også om hvor lang tid ting bør tage at producere. Med ham fik man aldrig et ben til jorden. Men jeg fandt efter et stykke tid ud af en sættning som altid kunne få ham at ihvertfald at give lidt efter, og det var: "Det kan godt være at du får ret i denne diskussion, men det kommer det kommer bare til at gå ud over dig selv, da vi begge to ved at jeg har ret!".

Men er det så godt at diskutere, og hvad er godt at diskutere? Jeg synes det siger sig selv... hvis man ikke diskuterer så vælger man at affinde sig i at verden omkring en forandrer sig uden at man har nogen indflydelse. Det kan godt være at mange ting man vælger at diskutere ikke har den store betydning, men det synes jeg den har set i et større perspektiv. På denne måde er vi trænede at hele tiden sige vores mening, eller i hvertfald lære hvad det har af konsekvenser når man siger det man mener. 

 

Det kan være dødsens vigtigt at en dag kunne argumentere for det man tror på. Derfor synes jeg at man ska kaste sig ud i alle diskussioner, om de så handler om nazisme, religion, raschisme og alt muligt andet. Det vil også lære dig at se tingene på den anden side af dine holdninger. Og det kan da godt være at det ikke sker hver gang, men de gange at det sker at man lykkes at finde hinanden på hver sin side af en debat, så er begge to blevet så meget mere kloge!

 

Og for at lige runde det at diskutere på nettet! Man kan jo ikke have en sådan overskrift uden at også lige komme med nogle kommentarer omkring det. Der er så mange gange hvor jeg har haft lyst at poste dette billede i en tråd (billedet for oven med ham den lille løbere), men har ikke kunne finde det i rigtigt lang tid. Nu har jeg endelig fundet det igen, og jeg lover at jeg vil poste det massere af gange :D Her på nettet kommer fanboy kulturen til sin ret. Disse små nedrige kryb som lusker sig ind i dække af sin anonymitet og tør gå i mod strømmen med sine latterlige og ligegyldige, men dog så provokerende udtalelser. Hvad fanden ska vi med dem til, og hvorfor i alverden banner man dem ikke bare? Det ved jeg ikke, og jeg skal være den første til at inddrømme at det ville være den største fejl at gøre! Fordi de kan da om nogen sætte gang i et forum.

Forums handler jo i høj grad, som i alle andre dele af samfundet, om at socialisere - og så er der jo ikke noget bedre end at kunne stå sammen og ha en fælles og ond fjende som man i fællesskab kan hade! Nu er mine ord om dem jo totalt overdrevne, og jeg har faktiskt den aller største respekt for dem. De tør at stå ved sine holdninger selv om alt omkring dem siger de tager fejl. Og uanset du vil det eller ej så tvinger de dig at sætte dig ind i tingene... og hvis man ska være ærlig over for sig selv så ender man jo med at indse at tingene ikke er så sort og hvide som man gerne vil ha dem til. De tvinger dig også til at ha en holdning til tingene, hvilket jeg mener er sundt! Så jeg siger: Længe leve fanboys! Uden jer ville det her være et røvsygt sted!

Jeg tillader mig forøvrigt at citere Kiwi's defination af en Fanboy - den er helt suveræn:

  • Du skal have begrænset viden om emnet der diskuteres.
  • Dine argumenter finder du på diverse sentations sider på nettet. De behøver ikke være sande, og du behøver ikke kunne forstå dem.
  • Hvis du ikke kan komme med et modargument (hvilket sikkert hurtigt vil ske, når man tager punkt 1 & 2 i betragtning), ignorerer du din diskussions partner og / eller begynder at sige din mening om hans seksuelle orientering, intelligens niveau eller familie medlemmer.
  • Sidste og vigtigste punkt: Hvis du nogensinde skulle få på fornemmelsen at du tager fejl, må du ALDRIG indrømme det. Det vil tværtimod være langt bedre at sætte ekstra fokus på punkt 3 i den situation.
  • Lige til sidst vil jeg fortælle at jeg den anden dag fik at vide at min 4 årige søn gør det samme over i børnehaven. Han er en af de børn der har næsten mere kontakt med voksne end med børn, på grund af at han bor med kun den ene forælder og ikke har nogle syskende. Det har haft den effekt at han mest taler og leger med voksne vilket har givet ham et sprog der er højere end gennemsnittet for hans alder.

    Jeg siger det ikke for at prale af at ha en søn der verbalt er godt med, for jeg ved at der er en bagside af medaljen, at der er andre områder hvor han halter efter. Men jeg er sikker på at hvis der er noget han blir, så er det en heftig debatør. Fordi han lader til at ha arvet min udholdenhed i diskussionerne, men endnu være for hans mod-debatører, så har han arvet sin mors dødligt precise timing og sindsygt gode hukommelse i diskussioner. Så vær glad alle PS fanboys at det er mig i diskuterer med og ikke min søn om 15 år ;)

     

    PS. Jeg poster dette efter kun en hurtig gennemlæsning. Ikke før den her sidste sættning er væk er jeg tilfreds med indholdet som det er!

    10-12-2006 - 01:21

    Hvem er jeg og hvorfor blogge her?

     

    Så ska jeg også være med på vognen. Havde enlig tænkt at gøre det på min egen hjemmeside, men må nok indse at jeg nok ikke får taget mig sammen til det, plus at jeg jo her har et publikum ;)

    Jeg må nok gå for at være en af de gamle rotter her på forumet, ikke at jeg har været her i forumet i lang tid, men har været gamere i mange år. Måske ikke den classiske type af gamere, men netop derfor måske en gamere med et andet syn på tingene.

    Jeg har enlig ikke tænkt mig at kun skrive om spiloplevelser, men også andre ting der sker rundt omkring mig. Men er det så interessant? Tjah, det finder vi så ud af!

    Men for at i ska ha en idé om ham som forhåbningsvis sidder og skriver alle mulige interessante ting så kommer her en kort resume af mit liv:

    Jeg blev født i Roskilde af mine forældre der begge er fra Amager. Kort tid efter min fødsel flyttede de til Sverige, og tog mig med. Jeg voksede op bland svenskere og alt hvad der hører til, men havde jo en stærk indflydelse af det danske da vi bevarede kontakten til Danmark, og jeg har således aldrig følt mig som andet end 100% Danskere. Efter gymnasiet kom jeg i lære på et reklamebureau. Jobbet i reklamebranchen fik mig så via omveje til at flytte tilbage til Danmark og bosætte mig i København (der var vidst også noget med en pige indover...). Her bor jeg så igen, nærmere bestemt på Amager, hvor det hele et eller andet sted startede.

    Gamere har jeg altid været, synes jeg selv ihvertfald. Min far købte en gang, da jeg var omkring 6 år, et tv som var helt vildt high-tech fordi det havde to controllere som man kunne spille helt vildt fede spil på, så som Ping Pong, men det havde også noget andet... Vi havde nemlig en pistol som man ku putte den ene controller op i, og ku på den måde skyde til måls efter en stor grøn firkant der bevægede sig rundt på skærmen. Måske er det herfra jeg har fået min kærlighed til shooters genren?! Siden da har jeg spillet alt muligt fra Commodore til Megadrive, Playstation, PC og sefølgelig Xbox 1 og 2.

    Idag er mit liv præget af den søn som jeg fik sammen med en eks-kæreste, mit job som tager utroligt meget af min tid, de piger jeg ser og mine venner, men sidst og bestemt ikke mindst af de spil jeg spiller på min Xbox 360'er.

    Håber der vil være nogle fede artikler at finde i min blog, og vær velkommen til at spørge, kritisere eller rose mig!

     

     

     

     

     

     

     

    Det sjette, og hemlige,

    medlem af The Rat Pack!

    Xboxlife Blog
    Følg Xboxlife her