Saints and Soldiers

Historien kort fortalt: Et par dage efter slaget ved Ardennerne er det lykkets 4 amerikanske soldater at flygte fra tysk fangenskab i forvirringen der opstår da de tyske SS soldater går igang med at dræbe fangerne. De 4 er nød til at holde sig skjult i den snedækkede skov, hvor de kort tid efter finder en engelsk nedskudt pilot som har nogle vigtige informationer han er nød til at give videre til de allieredes hovedkvarter. De nu 5 mand, begiver sig ud på denne tur tilbage til de allieredes linier.

Det går naturligtvis ikke som planlagt og de støder flere gange ind i tyske soldater. Filmen er også fortællingen om menneskets psyke under hård pres og mangel på søvn, hvordan soldater knyttes til hinaden under kritiske situationer og de bånd der binder dem sammen.

Der er ikke de vilde effekter, og nogle af skuespillerne er ikke helt i top, men jeg synes sku alligevel det fungerer fint. På trods af manglende effekter så virker det som om alle andre detaljer så som våben og uniformer er i orden, vilde effekter ville helt sikkert alligevel ikke ha gavnet denne film. Tyskerne taler tysk, Belgierne taler fransk, og den engelske soldat lyder langt meget mere britisk end amerikansk.



Med skuespillere der nærmest underspiller sin rolle, og en historie basered på virkelige hændelser uden at man får indtrycket af at de har lavet om på den så at den passer ind i en amerikansk morale, så synes jeg alligevel at dette er en helt ok film. Den får 3 stærke stjerner ud af fem mulige.

(meget tættere på 4 stjerner end 2 stjerner)

Johnny Reb gonna kick som ass!

Jeg var lige en tur på loftet og fandt mine gamle tinfigurer! Som jeg prøvede at beskrive i min forrige artikel så er jeg ikke nogen nostalgisk person... men det må jeg måske nok tage i mig. Fordi mødet med mine gamle orcer, elver, spacemarines og hvad der ellers var af sjove ting gav mig altså et kærkommet tilbageblik på de mange sjove stunder jeg havde sammen med mine venner da jeg var teenager!

Samtidigt så kom jeg også i tanke om at det er på tide at give stafetten videre til mine nevøer. De har rodet en del med Warhammer... Men jeg tror ikke helt at det er blevet til noget ordenligt!

Derfor vil jeg introducere dem for et spilsystem som en kammerat udviklede og udgav i bogform under navnet: Bonnie Blue! Et spilsystem som er beregnet til 2-6 spillere, med hver ca 5 figurer. Størrelsen på spillepladen skal være omtrent en kvadrat meter. Og et spil vil typiskt vare ca. 2-3 timer.



Bonnie Blue er først og fremmest lavet til den amerikanske borgerkrig og da slagmarken ikke er større en den der kvadratmeter, og der ikke er flere end højst 40 figurer af gangen så er det kun små missioner man spiller, feks erobre den efterladte kanon, eller dræb modstandernes Officer inden 7 runder er gået. Men da man har så få figurer så når de allesammen at få sin egen personlighed afhængigt af hvordan de performer, hvilket betyder at de små mænd nærmest får deres eget liv, og man ændrer gerne sin taktik for at det bedre ska passe til deres personlighed. Viiiildt sjovt!

Jeg har sendt en invitation til ungerne, med billede af de morderiske rebeller, og nu så glæder jeg mig som en lille dreng til at få lov at sende en sværm af hagl afsted mod de små nordstatsmåse! :-)

Nostalgiske maps!

Jeg er normalt ikke en særligt nostalgisk person. Jeg synes at det mest spænnende er det som er ved at ske eller det som kommer til at ske i fremtiden. Men lige hvad spil angår, så har jeg det lidt anderledes. Og det kan i bund og grund nok skyldes den kæmpe brøler jeg mener at Ubisoft gjorde ved at ændre konceptet i to af mine favoritspil: Ghost Recon og Rainbow Six. Det kan godt være at de spil stadig idag er blandt de fedeste, men sådan som de var i starten, med alle de strategiske muligheder er bare meget federe end hvad det er idag.

Men nok om det. Jeg lavede en gang for laaang tid siden en tråd om vilke baner jeg syntes var de fedeste, dem som når man tænker på dem idag, gir en smule gåsehud i nakken. Dette er mere eller mindre en kopi af hvad jeg skrev i den tråd. Jeg vælger at vise tre baner, som er bland de fedeste jeg har spillet. Måske ikke lige de aller bedste, men nogen som har givet mig mere end bare god underholdning.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lost Thunder (Rainbow Six: Rouge Spear)



Jeg glemmer aldrig denne bane... det var det første spil jeg købte til PC (havde godt nok spillet Unreal og lidt andet på en mac). Dette var fjerde bane, jeg var endelig ved at ha forstået konceptet med spillet. Når jeg hører opstartsmusiken i mit hoved idag så løber det koldt ned af ryggen på mig, og jeg tænker kun på denne bane... Glemmer aldrig regnen der pisker ned, den spøgelse agtige stemning i den Eks-Yugoslaviske ruinby. Uha det var en aaaalt for fed bane.

Missionen: En helikopter med en Nato genearal ombord er styrtet ned et sted i det krigshærgede Eks-Yugoslavien. Din opgave er at sammen med dit hold finde generalen som forventes at være tilfangetaget af Serberne. Missionen starter hvor helikopteren er styrtet ned i en udbombed gammel by. Lige i starten af missionen skal man krydse en gade, hvor der for enden af gaden ligger en kirke med et højt tårn. Jeg havde delt mit hold op i 3 grupper - 2 normale grupper riffler og supportvåben, og en gruppe med en enkelt Sniper. Jeg lod den ene gruppe vade over gaden for mens jeg selv ville føre den anden gruppe om bag kirken, da jeg pludselig hørte 4 skud, kort efter kunne jeg se på min HUD at hele den anden gruppe var udslettet. Det viste sig at sidde en serbisk sniper oppe i kirketårnet! Ved siden af kirken var der et hus fyldt med serber som strømmede ud ved første skud. Generalen var holdt fange i en større ruin, vogtet af ret mange serbere. For at befri ham var man til sids nød til at storme ind i et rum og skyde de to sidste vagter, og risikere at dræbe generalen eller selv blive skudt.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stone Bell (Ghost Recon)



Det kræver en forklaring hvorfor lige denne bane er en af de fedeste... Men på dette tidspunkt havde jeg spillet R6: Rouge Spear tyndt på alle deres baner: Urban Operations, Covert Operations, Black Thorn og var enlig lidt træt af at banke terrorister. Og Ghost Recon startede også med at man de første 2 baner skyder terrorister - men lige pludselig så stod man øje med øje med Vestens største fjende "Russerne". Endelig fik jeg møde veltrænede kamptropper, de var naturligtvis ikke anderledes kodet en de andre fjender, men det føltes bare alt for vildt. Det er noget de kan lære noget af idag, uanset hvor godt programered AI'n er, så er det altså begrænset hvor fedt det føles at skyde mexikanske terrorister. Embassy var også rigtigt en rigtigt fed bane, hvor jeg brugte meget tid både online og i Terrorist hunt!

Missionen: Man har fået i opgave at stoppe en deling russiske kampvogne der bevæger sig igennem et pas. Man finder ret hurtigt ud af at det ikke duer at blive stående og vente på kampvognene, men er nød til at lave en ambush. Det kunne lade sig gøre ved at bevæge sig op i højlandet på begge sider af vejen i bunden af klyften. Sagen er bare den at der møder man russiske fodfolk udstyret med grenade-launchers. Efter en hård kamp er det nu muligt at benytte sig at en bro der løber hen-over vejen, eller komme ind bag ved kampvognene!

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dust (Counter Strike)



Sjædent har jeg følt mig så hjemme i det digitale univers som på denne bane, jeg kendte den sikkert bedre en min egen lejlighed. Det var også her jeg havde et af mine største online øjeblik, det var ved den der tunnel hvor man altid mødtes midt på banen... Skudduellerne indledtes tit med at der kastedes et par granater fra begge sider... Jeg havde f*cket lidt med køb af våben, så jeg kom et par sekunder senere frem en de andre, men kastede alligevel min granat. Nogen havde allerede kastet en granat som havde skadet pænt mange af modstanderne - min granat nakkede ihverfald seks modstandere - helt vildt fedt! Italy er også en af de der baner som jeg stadigvæk besøger i mine drømme!

Missionen: Som nok alle ved, så er Counter-Strike et Multiplayer spil. Man vælger om man vil være Terrorist eller Counter-terrorist. Terroristernes opgave er at lægge en bombe og sørge for at den bliver sprængt i luften. Anti-terror korpsets opgave er at dræbe terroristerne før de når at lægge bomben, eller at afmontere bomben inden tiden er udløbet.

Hvor fedt det kan være, når det er rigtigt fedt!

AFC-finalen mellem Patriots og Colts

Jeg vågner op idag, og det eneste jeg kan tænke på er den sene NFL kamp igår nat. "Hold kæft en kamp! Hold kæft en kamp!" blir jeg ved med at sige til mig selv!

Set i retrospekt så var det jo den fedeste kamp, især hvis man holdt med Colts! Men undervejs så var det slet ikke særligt sjovt! Jeg havde forventet mig en meget spænnende kamp, og havde glædet mig til at Peyton Manning endelig skulle vise at han også kan spille godt i vigtige kampe mod stærke hold. Det havde de jo selvfølgelig bevist imod Ravens, men alligevel så var den her kamp så meget mere. De skulle nu stå imod sine ærkerivaler Patriots, som havde givet dem så mange smæk i andre ligeså vigtige kampe!

Men sådan skulle det ikke gå... lige fra starten af så var der kun et hold på banen. Og Patriots så ud til at gøre alt rigtigt. Efter 2 quarters så står kampen 21-3 til Patriots, og alle der følger med i NFL ved at det ikke er en føring som Patriots bare smider væk!

Jeg havde så meget lyst at bare slukke for tv:et og gå i seng, men havde jo før oplevet at de vildeste ting kan ske i NFL, så jeg blev hængende. Og jeg ville hade mig selv for at gå glip af den anden halvleg!

Manning og Company begynder at æde sig langsomt ind på Patriots... men der er hele tiden noget i mit baghoved der siger at med denne type af spil så vil Manning kaste ligeså mange interceptions som han gjorde i de første quarters. Det gør han heldigvis ikke! Tilgengæld når der kun er ét minut tilbage kaster Tom Brady, Patriots Quarter Back og som ellers havde gjort det skide godt i hele kampen, selv en interception! Og de kan nu ikke nå at indhente den føring som Colts lige har fået!

I amerikansk fodbold så lægger man vægt på to ting, Angrebet og Forsvaret! Det er begge i sig selv nærmest en videnskab. Og man kan nemt dele NFL fans op i dem som er til Offence og dem som er til Defence! Jeg er selv til Offence - og denne kamp var 100% mest til dem der dyrker angrebsfodbold. Det fortæller slutresultatet alt om: 38-34. Måden på hvor hurtigt bolden blev rykket frem på, for begge hold, var det som gjorde spænningen så stor. Det var også det der gjorde at Patriots i første halvleg fik en så stor føring, og at Colts i anden halvleg indhendtede dem og til sidst vandt!

Næste kamp, Superbowl, blir sikkert ikke ligeså spænnende, ihvertfald ikke på samme måde som kampen mellem Patriots og Colts, da Bears på papiret har det bedste forsvar af alle hold i NFL, og helt sikkert vil lægge en helt anden pres på Manning og Company. Men Bears har tilgengæld ikke en særligt velkørende Quarterback i Rex Grossman! Så jeg gætter på at det blir en kamp uden særligt mange scoringer... tilgengæld så vil dem der elsker Defence nok få en ret fed kamp at se!

Til dem der ikke selv så kampen! Jeg kan ikke genfortælle denne kamp - man skulle ha set den. Og hvis du ikke ser NFL, så er det på tide at komme igang. Det er langt i fra alle kampe der er så her fede... men når de endelig er så er det så overdrevet stort at se!

Apocalypto

Apocalypto - og hvor meget man kan nå på en dag hvis man skynder sig!

Overskriften leder hen til mit eneste kritikpunkt af filmen. Hvorfor alt det som sker, skal ske på en dag er helt sikkert for at holde tempot oppe, vilket jo alle amerikanske action film prøver på. Men her stopper så også min kritik af denne film. Fordi det er jo helt vildt fedt at se en amerikansk film hvor ikke alle taler engelsk, der er faktiskt ikke en eneste som taler engelsk... og det er jo helt uhørt! Men det gør tilgengæld at filmen føles så meget mere ægte!

Apocalypto låner fra en af mine absolut favoritfilm: Den sidste Mohikaner! Jeg ved ikke om det er bevist, men det er ihvertfald de samme elementer som også gør Apocalypto til en voldsomt spænnende og gribende film. Den eminente action minder meget om den i Den sidste Mohikaner, som også kører på mystikenen om de stamme-mennesker som vi ved så lidt om. Da man ikke forstår deres værdier og handlingsmønstre så virker det hele skræmmende, vilket gir en meget fed stemning. Det er desuden også et utroligt detaljeret og meget virkelighedstro billede man får af disse mennesker.

Filmen er helt klart en Must-see! Skynd jer ind og se den! :-)

(4 stjerner hvis du er til blodige eventyrsfilm)

Broken Heart

 

Så skete det, som en hver fyr der har bagt på samme pige gennem en længere periode frygter ligeså meget som at få sine ædlere dele i klemme i lynlåsen!

De seks ord sat op i den irreterende rækkefølge slap ud af hende, og ramte mig i ansigtet som et slag med et bræt: MEN VI ER JO BARE VENNER!!!

AAAAAAAAAAAAAARRRRGGGHHH!!! God damn... tag dog den venskab og skrid!

Det er ellers en pige som jeg har flørtet med on og off i lang tid. Havde enlig besluttet mig for at glemme alt om hende, da en af hendes nære veninder, som jeg også kender, på et tidspunkt spurgte hvorfor jeg ikke gjorde noget ved det!

Nå f*ck it... Der er sku andre piger i denne verden! (Siger jeg og falder i, ligeså snart jeg får muligheden for det igen...)

Gider ikke rigtigt...

Kender i den her fornemmelse? I har fingrene i de fedeste spil! Dem i har ventet på i flere måneder, tjekket nyheder om spillene, set in-game movies, fulgt med i diverse tråde - spillet udkommer og man kaster sig frådende over det, spiller så langt ud på natten at man næsten ikke kan komme op om morgenen. Man kan ikke komme hurtigt nok hjem fra arbejde eller skole for at igen få controlleren i hånden og dykke ned i et univers hvor folk skyder med skarpt efter dig.

Men så pludselig en dag!
Lige pludselig så sidder man i sin sofa og ska til at starte spillet, men man ska lige se lidt tv først, eller måske surfe lidt - før man har set sig om så har man ikke nået at spille den aften. Det samme sker sjovt nok dagen efter... nå whatever, det er jo ikke hele verden. Men pludselig går det op for en, selv om det er svært at erkende for sig selv, at man måske nok er kørt lidt sur i det. Det er ikke spillenes skyld, fordi de er jo sjove nok. Men hvad er det så? Hvad er det der gør at man fra at spille det fedeste spil pludselig bare blir lad og hellere vil lave ingenting i stedet for at gøre spillet færdigt?

Hvad sker der? Rainbow 6 er jo for fedt!!!
I mit tilfælde her og nu (har prøvet det flere gange før), så mangler jeg de sidste 3-5% på Rainbow Six: Vegas. Jeg har flere gange erklæret dette spil for værende det fedeste spil til Xbox 360, bedre end GoW. Når jeg har spillet det færdigt så mangler jeg ca 1/3 af CoD3, noget jeg enlig også glæder mig til. Og når det spil så er færdigt ligger FEAR og Splinter Cell DA og venter! Alligevel så kan jeg ikke tage mig sammen!

Er jeg syg?
Jeg tror faktiskt at jeg er lidt syg, altså alvorligt talt! Jeg har været igennem nogle virkelig hårde ture på mit arbejde med sindsygt meget overarbejde, og nogle gange umenskeligt stort pres. Jeg har følt mig enormt stressed. Og jeg kan se symptomerne, har nemlig flere kammerater fra samme branche som har ramt muren i 300 km/h. Efter at ha gået ned af stress, så gider man ingenting, kan ikke tage sig sammen til noget som helst. Det kan tage flere måneder at komme sig over! Sådan har jag haft det, i en mild form, i ret lang tid efter hånden... Min lejlighed ligner lort, har ikke støvsuget i laaaang tid. Træner ikke mere, blir bare fed og grim.

Jeg ved sku ikke om det er på grund af stress jeg er blevet så lad, men det tror jeg sku! Har ikke nogen løsning på det. Min arbejdssituation vil ikke ændre sig, det ved jeg nu! Ihvertfald ikke før jeg tager en kæmpe chance og siger op, risikerer at ikke kunne betale regninger før jeg har fået en bix op og køre med mine egne kunder.

Men helt ærligt!?
Ska det virkelig behøve at gå ud over min gaming, som jeg holder så meget af? Det er fandme uretfærdigt!

Er man for fed?

 

Skulle enlig skrive om min tur til Jylland, jeg vil hellere kalde det for "Min tur til Gulag", ikke på grund af Jylland, men på grund af at den opgave jeg skulle udføre viste sig være 8 gange større end hvad jeg havde fået at vide, jeg var nød til at blive halvanden dag længere og sov 12 timer på 4 døgn! Totalt dræber...

Om dagen så knoklede jeg. Når de andre gik hjem ved 17 tiden så pakkede jeg hele mit computers setup ned og tog det med på hotelværelset og arbejdede videre. Brugte en time om aftenen på at spise i hotelets røvsyge restaurant - som skulle være så fin, i ved med en lile skive af et eller andet, to sjovt skåret stykker syltet løg og et lille blad, når hovedretten så kom så var det bare kød med brun sovs som smagte som alm. kantine mad...

Men nu noget helt andet!

Er man ved at blive fed, når man ikke kan finde sin Mobiltelefon, men opdager at man har ligget på den hele tiden?

Next Stop: Jylland!

Så er det snart det sker - jeg ska en tur på bølandet! Ska arbejde hos en kunde i nogle dage... Alle på mit arbejde har hørt mig bitche hele ugen. Og mange synes jeg ska slappe af - "Jylland er da ikke så slemt!". Men det er det... Der hvor jeg ska til sker der NUL. Hvis det så i det mindste var Århus, så ku man da gå ud og drikke en kop kaffe uden at behøve at ska behøve at slås.

Min værste frygt er nemlig hvad jeg ska lave efter kl 17... Byen har ikke en gang en biograf! Jeg gider ikke at sidde og se tv på et hotelværelse - det må være det kedeligeste i verden. Jeg har overvejet at tage min xbox med, men fandt ud af at de kun har gamle B&O fjernsyn, og jeg gider sku da ikke at spille i 480p - helt ærligt!

Nå men jeg tager min computer med, og de har i det mindste trådløst nætverk, så jeg kan da i hvertfald blogge!

Hør mere om min tur til "LAAANGT VÆK" imorgen. Jeg håber jeg kan fortælle sjove historier om kornfede malkepiger og banjospillende små børn med seks fingre og harskov.

Onde jokes!

 

Jeg kom lige til at tænke på den ondeste joke jeg har lavet!

Det var efter en firmafest vi havde der hvor jeg arbejdede den gang. Som sedvanligt blev der taget en masse billeder. De billeder blev lagt ud på fælles-serveren så alle ku se dem. Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom på idéen, men det har nok været ret tilfældigt.

Det jeg gjorde var at tage et af billederne hvor min projektledere var med på (billedet var taget lidt oven i fra), og retoucherede på billedet et begyndende hårtab. Jeg vidste godt at en overdrivelse ville afsløre joke'n, så jeg gjorde det ganske let, så at der stadigvæk var hår over det hele, men tyndere på toppen.

[jeg prøver at finde billedet, og om jeg finder det så uploader jeg det her...]

Når jeg var tilfreds med resultatet, så fik jeg de andre med på idéen og skiftede billedet ud med originalen. De næste par dage drillede vi alle ham på skift med hans hårtab, og da han spurgte så refererede vi til billedet.

Men så skete, det som gjorde joke'n endnu bedre - jeg sku være ude af huset i nogle dage og glemte derfor alt om min joke.

Efter cirka 2 uger så kom jeg pludselig i tanke om det. Og skyndte mig naturligtvis at spørge ham om nogen havde sagt noget. Han forstod ikke hvad jeg talte om, hvorefter jeg fortalte ham at det hele bare havde været en joke! Han skreg op, og begyndte at slå på mig i sjov, samtidigt som han var lidt småvred kombineret med lettet, og ku sefølgelig også grine lidt af det.

Senere om eftermiddagen kom han hen til mig og var så ret glad. Han fortalte mig at han havde været helt vild ude af den, og havde købt Regain schampoo for at stoppe hårtabet, han havde plaget sin kæreste med at hun skulle kigge og fortælle hvor slemt det var. Hun ku sefølgelig ikke se noget, men det troede han ikke på, og bad hende kigge igen dagen efter. Han havde haft det ret dårligt i et stykke tid, men havde vist nok affundet sig med det til sidst. Bagefter var han så utroligt glad over at ikke miste sit hår - så hele historien endte jo sådanset ret godt!

Men vildt ondt var det, men der var et klima hvor hårde jokes var hverdag, og vi andre fik en heftig griner ud af det!

:-)

Lækre lækre Charlize Theron!

Øj hvor er hun dejlig!

Jeg købte Aeon Flux for 50 kr i Fona for et par dage siden. Havde ikke set den i biografen selv om jeg gerne ville. Men så fik den efterfølgende ret lunkne anmeldelser, så derfor har jeg ikke haft vildt travlt med at få set den.

Jeg vidste dog at der ville være ret fede effekter, og det blev da også sagt at filmen var "flot". Jeg inspireres af flotte effektfilm, og kan bruge det i mit arbejde så derfor gav jeg den en chance!

Jo jo - fede effekter og alt det der... Men Charlize Theron!!! Hold da kæft hvor er hun lækker i den her film! Glem alt andet, når man har set filmen så er det eneste der har sat sig på hjernen hendes dejlige krop i sort slimsuit!

Om ikke andet, så se den for at nyde hende... Men jeg synes ikke filmen var SÅ dårlig. Kan finde flere negative ting om den, og det kan da også godt være at mine lave forventninger fik den til at virke bedre - men i det store hele så kedede jeg mig ikke.

Klovn: Sæson 3

Jeg er en af de heldige der fik Klovn: Sæson 3 i julegave. Jeg havde kun set et afsnit af alle 10 på DVD'en - så der har været mange timers fornøjelse for mig!

Der er især 2 afsnit som fik mig til at næsten omkomme af grineflip. Det afsnit hvor Frank passer Mie's tebutik og skider i kattebakken. Og især det sidste afsnit hvor Frank får en pisk i julegave af Pivert og ender med at gennempiske hans hjerndøde kæreste i ansigtet - hold kæft hvor er det sjovt.

Glæder mig vildt meget til Sæson 4 kommer på DVD, der har jeg heller ikke set så mange afsnit.