Pr3dator DK's blog
10-12-2006 - 17:24

Min Top 10 over Shooter-spil


Her er min top 10 over de bedste Shooter spil. Det skal siges at den kun tager udgangspunkt i de spil som jeg har fået øjne op for. Der har helt sikkert været mange andre spil som ku måle sig med disse eller har været endnu bedre, men det har jeg ikke taget højde for. Jeg startede også ud med at kalde denne artikel for FPS Top 10, men blev mindet om at mange af spillene slet ikke er deciderede FPS spil.

Disse spil er alle nogle som har betydet noget særligt for mig, og er også dem som direkte er poppet op i min bevidshed uden at jeg skulle tænke mig om.

Det er også værdt at bemærke at af disse 10 spil er fordelt på kun 4 udviklere (hvis man regner Red Storm og Ubisoft som ét).

Der er også et 11'e spil med. Dette ville ha været Max Payne, hvis det ikke var fordi jeg så ikke ville ha nævnt et eneste spil som er udgivet til PS1 eller PS2. Så lige det spil er lidt specielt.

Og til sidst så er rækkefølgen bestemt af hvornår jeg spillede spillet, og ikke vilket jeg synes er bedst eller hvornår de er udkommet.

 

Marathon (Bungie, 1994)

Dette spil spillede jeg på Mac, og er det første spil hvor jeg rigtigt har følt at der er noget specielt over computerspil, og at dette medie måske en dag vil komme til at kunne konkurrere med film. Det er også det eneste spil på listen som ikke er 3D. Efter at ha spillet dette så var jeg forelsked i Bungie og har været det lige siden.

 

Unreal (Epic, 1998)

Unreal spillede jeg også på mac, det betød så bare at jeg først ku spille det ca et år efter udgivelsen til PC. Ligesom Marathon så fik jeg også her nogle vildt fede oplevelser. De største opture var over grafiken men også over den totalt fængende musik og helt vildt fede våben.

Når jeg ser screenshots fra dette spil idag så kan jeg ikke lade hver med at grine, især fordi jeg den gang syntes at det var så utroligt flot, og ku ikke rigtigt forestille mig det blive vildt meget bedre...

 

Rainbow Six: Rogue Spear (Red Storm, 1999)

Hvorfor dette spil har sådan en stor betydelse for mig er fordi at her fandt jeg en genre som passede mig langt bedre end alt andet. Jeg tændte virkelig på den realistiske indgangsvinkel.

At jeg faldt over dette spil tror jeg mest var en ren tilfældighed, jeg havde lige købt en ny pc og skulle ud og ha et spil, jeg tror at den første jeg spurgte om hvilket spil jeg sku købe svarede "Rogue Spear", og sådan blev det.

Lige bort set fra Ghost Recon så er dette spil det jeg har brugt mest tid på. Jeg har gennemspillet det på alle tænklige måder. Jeg synes stadigvæk idag at gameplay'et er langt bedre end sine efterfølgere: Rainbow Six 3 og Vegas.

 

Ghost Recon (Red Storm, 2001)

Hvis jeg ska sætte en finger på noget ved Rogue Spear så er det at Politi aktionerne ikke tiltalte mig så meget - hvor de militære missioner var så meget federe. Så da jeg først hørte om Ghost Recon så jublede jeg og stormede ned og købte nyt grafikkort til min PC'er.

Spillet levede op til alle mine forventninger. Jeg elsker dette spil. Det meget strategiske element fra Rouge Spear var blevet taget med over, men var blevet lavet om til at istedet for at planlægge mission inden du startede så gjorde du det på stedet. Det at styre sine AI's via waypoints på et kort synes jeg stadigvæk er for sejt, og det lægger op til vildt fedt gameplay hvor man på en gang kan styre op til 3 gruppers angrep på en fjende samtidigt som du selv deltager.

Og ikke mindst så var din fjende langt mere fed end hvad den er i nutidens Ghost Recon. Hvor fedt er det enlig at være en toptrænet soldat når det eneste du slås imod er sølle terrorister. Nej - det er langt federe at slås imod Spetsnaz og hele Warszawa pagten.

 

Splinter Cell (Ubisoft, 2002)

Shooter eller ikke shooter, så ska Splinter Cell være med på denne liste. Hvis man som mig elsker Undercover Operations og Special Forces så var Splinter Cell et must da det udkom.

Jeg havde prøvet det på en demo på min PC'er og glædede mig til at det kom. Jeg vidste dog at jeg var nød til at købe en ny PC for at kunne trække det. Det var jeg ikke så glad for, men så skete det at Xbox fik en eksklusiv aftale med Ubisoft om at det skulle komme til Xbox før alle de andre platforme. Jeg var jo oprindelig Mac og PS mand, så jeg havde de vildeste betænkligheder - MS var jo fjenden over alle.

Det som afgjorde det hele var da jeg fik influenza henover julen 2001. I det nye år så var jeg ikke blevet af med det og låg syg i 5 uger. Hen mod slutningen af min sygdom så gad jeg ikke ligge og glo mere så jeg smuttede ned i Fona på Amagerbrogade og købte konsolen plus Splinter Cell. Igen oplevede jeg at det grafiske havde rykket sig vildt meget, og med spillets geniale gameplay så var jeg forelsked. Splinter Cell til den gamle Xbox er stadigvæk idag flottere end flere udgivelser til Xbox360.

 

Halo: Combat Evolved (Bungie, 2001)

Jeg ku jo ikke fatte at Bungie lod sig købes af Microsoft. Det var den største fornærmelse mod gamere i nyere tid - syntes jeg før jeg købte min Xbox. Som lige nævnt så købte jeg Xboxen på grund af Spinter Cell. Men Halo var også et af de spil jeg havde hørt så meget om, og som det var naturligt at købe efter Splinter Cell.

Den første halve time skulle jeg kæmpe mig igennem da jeg ikke var så vild med grafiken, men der var jo også meget at leve op til fordi Splinter Cell jo var så vildt flot. Men det tog ikke lang tid før jeg havde indset det geniale i Halo. Jeg tror folk hurtigt glemmer hvor stort fremskridt Bungie med Halo gjorde i spilindustrien da det udkom. Det at man i FPS kunne hoppe ind i alle mulige vehicles var knapt nok set før, ihvertfald ikke så gennemført. Der var rigtigt mange fede elementer som man oplevede for første gang i Halo. For at ikke tale om historien, jeg har aldrig spillet et spil hvor det så godt er lykkets mig at føle mig som en levende legende. Det er små ting der gør det, men det eksikveres så smukt, feks når du lige er kommet ombord på fjendens kæmpe intergalaxiske rumskib og fjenden får øje på dig for første gang, så hører man hvordan det viskes: "Oh no, it's him!" eller i en kampsituation hvor du gennemtæsker fjenden hører man en skrækslagen alien råbe: "He's everywhere!!!".

Dine AI's var også gode for et par grin, feks da jeg kom og blandede mig i en skududveksling, og nakkede en Spartan, en af marinesoldaterne råbte vredt "Hey, you stole my kill!". Eller en anden situation hvor en marine kaster en granat som rammer et eller andet på vejen og dræber flere af sine egne. En anden marine siger: "Hey, watch out!", en tredie skriger noget i retning af: "That wasn't too clever!" hvor efter den skyldige kun svarer "Damn!".

Halo er legendariskt, og du er en legende når du spiller det!

 

Call of Duty 2 (Infinity Ward, 2005)

Jeg spillede aldrig Call of Duty 1 da jeg på det tidspunkt var dødtræt af Medal of Honour og det at man blev ved med at køre rundt i WW2-temaet. COD2 blev dog hurigt et must da spillene til Xbox360'rns launch var så svage.

Men jeg var svær at overtales. Jeg læste alt jeg kunne om dette spil, så alle ingame-trailere, men var stadigvæk ret sikker på dette var et lortespil. Men til sidst i desparation over at ikke kunne bruge sin Xbox 360'r til andet en Madden 06 og gamle Xbox spil, gik jeg ned og købte COD2, og var ret sikker på at dette var det største waste af 550 kr jeg nogensinde havde gjort.

Men gud hvor tog jeg fejl! Spillet var ligeså liniært som jeg havde mistænkt, men her så tog også all min frygt slut. Fordi dette spil havde så meget andet at byde på. Og den intensitet som jeg oplevede i kampene var så realistiske og superfede at COD2 helt klart hører til i toppen over de bedste FPS. Som et ekspempel, lige inden en kamp starter så kastes der fortvivlet 10-15 granater frem og tilbage mellem hinanden, oftest er det på kun få meters afstand, måske en mur der skiller dig fra fjenden. Der blir råbt ordre fra begge sider og da den sidste granat er eksploderet så blir luften flået i stykker af en tysk maskinegevær som uudtrætteligt pumper bly rundtomkring ørene på dig og dine soldatervenner. Soldater dør til højre og venstre, og først når nogen kaster en røggranat falder det hele til ro, tror du, i næste sekund kommer der ud af tågen en tysker stomende og slår dig i ansigtet med sin geværskolbe...

 

Ghost Recon: Advanced Warfighter (Ubisoft, 2006)

Enlig var der aldrig nogen tvivl hvorvidt jeg skulle ha en Xbox360, spørgsmålet var bare om jeg skulle vente med at købe den indtil GRAW udkom. Dette er det første spil som blev udråbt til at være det første ægte NextGen spil. Om det er helt sandt ved jeg ikke. Men GRAW var ihvertfald noget helt særligt for mig. Mest fordi at selv om de Ghost Recon til den gamle Xbox havde været underholdende så kom de ikke rigtigt i nærheden af det originale Ghost Recon til PC. Med GRAW så var nogle af de fede features vendt tilbage, dog langt fra de fedeste, men tilgengæld så var der kommet så meget nyt sejt så at jeg igen kunne nyde og elske at spille Ghost Recon.

 

Gears of War (Epic, 2006)

Hypen har været enorm til dette spil. Vil GOW, til Xbox360, blive hvad Halo var for Xboxen? Hvis du spørger mig så svarer jeg Nej. Det blir den aldrig, men tilgengæld så vil GOW sætte den grafiske standard for denne generations spil. Og da jeg går så meget op i grafiken så kan jeg jo ikke gøre andet end at elske dette spil.

Men det skal også nævnes at spillet har så meget andet end flot grafik. Suveræn banedesign, god gameplay og fed stemning gennem hele spillet er også meget vigtige elementer. Men igen, grafiken... jamen altså... hold da helt kæft hvor er det flot! Ikke kun på den måde at himmelen er realiskisk at se på, at vandet ser ud som vand, røg er ikke kun hvid eller grå eller sort men kan være alle nuancer - en helt anden ting er at arkitekturen igennem spillet er så overlegen og flot at selv arkitekstuderende må måbe når de ser dette spil.

I et sygt univers hvor nazisterne har sejret, så ville det måske lykkes Albert Speirs at bygge et Berlin der så ud som de første baner i GOW. Heldigvis vandt nazisterne ikke, men vi har dog muligheden for at spille i et univers som kan minde om en facistisk overstats gamle bydele - læg dertil en hinde af 14 års krig, så kan man måske forestille sig hvordan det ser ud.

 

Rainbow Six: Vegas (Ubisoft, 2006)

Først spillede jeg Call of Duty 3, bagefter spillede jeg Gears of War, og så fik jeg endelig Rainbow Six: Vegas - alt dette på under en måned! Fantastiskt! Men kan dette spil leve op til disse to andre mastodonter? Helt klart, for det første så var COD3 ikke på nogen måde et super top spil, det er flot og sjovt (især i MP), men da gameplayet i COD2 er ret meget bedre så kan COD3 altså ikke konkurere med de andre spil i denne liste.

Det kan tilgengæld R6:Vegas. Grafiken er ikke så god som den er i GOW, tilgengæld er styringen meget bedre synes jeg. Gameplayet er også sjovere. Rainbow Six serien har altid udmærket sig for at ha god lyd og lækker gengivning af våbene, og på dette område skuffer R6V ikke på nogle måder. Men der hvor jeg virkelig føler glædje over dette spil er i det strategiske. Det kommer stadigvæk ikke i nærheden af de oprindlige spil til PC'n, men det begynder igen at ligne noget. Jeg vil helt klart kunne ønske mere af dette, men det lille vi får er så fedt at spillet helt klart hører hjemme i min top 10.

_______________________________________________________________________________

En lille trøstpræmie går til PS platformen... Syphon Filter (1999)

...ellers ville Sonys konsoler slet ikke blive nævnt, og det er måske ikke helt seriøst, vil nogen mene. Men uanset hvad så har jeg presset en 11 plads ind!

Men jeg skulle tænke mig om før jeg kom i tanke om dette spil. Der har sefølgelig været andre og Metal Gear Solid står mere frem i hukommelsen hos mig end hvad Syphon Filter gør, men der er så meget i den franchise som jeg ikke bryder mig om.

Killzone og andre spil kan også nævnes, men jeg synes ærligt talt ikke at de er fede. Syphon Filter til gengæld synes jeg rykkede - fedt og varierende gameplay. Næsten ikke nogle kedelige tidspunkter. Og rent grafiskt så var dette spil da ok flot.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her