Thomas.Madsen's blog
03-12-2011 - 01:49

Et essay om penislængde

Jeg har i december-måned valgt at lave en julekalender. Det vil sige, at der hver dag bliver lavet et nyt indlæg i denne blog med en lille historie eller lign. Idag er det om penislængde. 

Om penislængde: 
Enhver er bekymret om sin penis. Den primære bekymring ligger på penisens størrelse. Alle mænd vil gerne have en større penis. Det har derfor også givet anledning til flere større krige, virtuelle såvel "rigtige" og enhver diskussion mellem to mænd, kan begrundes i debatten om penislængde.

Det mest velkendte eksempel, på en kamp om penislængde, er Den Kolde Krig. I denne næsten halvtreds årige lange krig dystede NATO, hovedsageligt repræsenteret af U.S.A og Warszavapagten, hovedesageligt repræsenteret af det gamle Sovjetunionen, i militær, våbenstyrke og finans. Ganske rigtigt mødtes de aldrig rigtigt på slagmarken, men i stedet fandt kampen sted i dialogen. Og det er oftest den verbale krig, der kæmpes, når den største penis skal findes. 

Problemet med en peniskrig er, at man ikke med god vilje rent bogstaveligt kan måle penis. Dels på grund af usikkerheder i måleteknikken - hvorfra der skal måles, skal omkredsen med, hvad med pungen? Disse usikkerhededer vil til sidst føre til en decideret kampkrig, hvilket vil være yderst ubelejeligt. En anden mere væsentlig grund er den politiske modstand, man som leder i en stor nation ville få, ved det idiotiske tilfælde at man rent faktiske målte penis for at sammenligne med sin konkurrent. Dette er også kendt som Nixon effekten. 
Derfor falder valget, naturligvis, på landets resurser som symbol på penis. Dette er en noget mere diskret metode, hvorpå man kan konkurere i penislængde. Faktisk kan man ved analyse se, at alle store krige, bunder i en kamp i penislængde.
Således kan f.eks. konkludere at Den Spanske Arvefølgekrig i virkeligheden bundede i en strid mellem de Europæiske lande om hvem, der rent faktisk havde den største penis. "Store Nordiske Krig" var faktisk krigen om Karl 12. af Sveriges lidt for store penis, der bekymrede nogle og imponerede andre.
Sådan er det hele historien igennem. I dag er penis kampen dog ofte virtuel. Der udspiller sig få egentlige krige, såsom Irakkrigen, der egentlig bundede i Præsident Bushs mindreværdskomplekser.

Idag køres krigene på internettet. Den udspejler sig mange steder i flere forskellige fora. Derved kan man også spotte visse typer på nettet. En diskussion kan ofte blive hektisk på internettet, oftest fordi mandens mindreværdskomplekser træder i spil. I onlinespil er der direkte opsat mål for penislængden. F.eks. på rang i nogle spil. Jo højere rang, jo større penis. Der giver dog også anledning til depressioner, vredesudbrud og manglende livsglæde hos de lavt rangerede. 

Men sådan er det med penislængde. Det er et farligt ømt punkt. Som bør behandles med forsigtighed. For hvis din penis er større end min, er jeg i hvert fald også klogere end dig.  
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her