Thomas---89's blog
14-05-2012 - 19:38

Hvad nu?

Hej, jeg fik for et par dage siden svar fra to læger omkring hvad der fremadrettet skal ske med mig. Før jeg skriver hvad jeg fik at vide, vil jeg gerne sige tak til Jer alle for den støtte i har givet mig, det har betydet meget.Der var en der skrev, at hvis jeg eller en fra min familie ville starte en indsamling ville personen gerne donere nogen penge. Nu er det heldigvis sådan, at jeg ikke behøver penge, så hvis man derfor sidder med et ønske om at donere penge, så kan jeg kun opfordre folk til at donere til kræftens bekæmpelse.
En anden person spurgte til min kost. Mine kostvaner har ændret sig utroligt meget gennem dette forløb, før jeg fik diagnosen tænkte jeg ikke over hvad jeg spiste eller drak! Det var ikke unormalt, at jeg drak mellem 0,5 – 1 liter cola om dagen samt spiste usundt. Jeg har siden jeg fik diagnosen stort set ikke drukket cola eller spist chips/slik. Når jeg er indlagt på sygehuset får jeg som regel mulighed for at vælge mellem 2-3 retter, og der skal jeg ærligt indrømme at jeg ikke tænker så meget over hvad der er mest sundt, men at jeg vælger det jeg bedst kan lide. Men det er ikke pomme frites og burger de laver. Når jeg er hjemme, laver min mor kun én ret og så må jeg spise det, men heldigvis får hun det til at smage godt :-). Det er meget frugter og grøntsager jeg får der hjemme, rugbrød og fisk, en del fiberrigt mad, desuden så har min mor hørt om en te der skulle være rigtig god. Jeg ved ikke hvad den hedder, men den smager rigtigt ækelt, men jeg drikker det for hendes skyld. Samtidig fik jeg at vide, at motion ville være godt for mig hvilket jeg også har forsøgt, men det er blevet begrænset fordi jeg hurtigt blev for syg til at kunne rigtig dyrke motion, men jeg forsøger at bevæge mig så meget som muligt.


Jeg fik som tidligere skrevet svar fra to læger for et par dage siden, og jeg har nu haft et par dage til at sunde mig. Det hele er så nyt, at mine venner ikke har fået noget at vide endnu og jeg skal først se dem i morgen (jeg havde med vilje sagt til dem, at jeg først ville få svar fra lægerne i morgen, så jeg havde lidt tid til at komme mig, hvis svaret ikke var som jeg ønskede).
Jeg fik af lægerne det der hedder en terminalerklæring, dette betyder at der nu ikke er mere de kan gøre for mig, og at det derfor kun er et spørgsmål om tid. Det er den absolut hårdeste besked man overhovedet kan forestille sig at få! Jeg tror det var mere hårdt for mine forældre og søskende, at få det at vide end det var for mig. Jeg kan ikke kigge på dem, uden at de bliver ked af det. Jeg har valgt IKKE at få at vide hvor lang tid jeg vil have igen, fordi hvis jeg fik at vide at jeg ville have 2 mdr. tilbage ikke ville ”nyde” dem på samme måde som hvis jeg ikke ved det. Den ene af lægerne fortalte dog, at selvom jeg nu har fået en terminalerklæring, så er det ikke den absolutte dødsdom i og med, at der vil starte et forsøg op til september som jeg er blevet lovet at jeg kan deltage i. Men han kunne ikke love, at jeg stadig levede til september, men hvis jeg gør skal jeg deltage i forsøget.
Jeg har ikke tænkt mig at give op! Jeg har snakket med en uddannelsesvejleder på det studie jeg gerne vil sudere, og jeg fik at vide at jeg bare kunne søge ind, kunne jeg ikke gennemfører i første omgang kunne jeg bare forsøge igen uden problemer. Så selvom jeg ikke er rask, så søger jeg ind på et studie med start i september, og så må jeg tage den derfra.


Så selvom jeg har fået en terminalerklæring, så giver jeg ikke op! Jeg har en stor udfordring tilbage, og det er at fortælle det til mine venner i morgen, hvilket jeg lige pt. ikke kan overskue. Det bliver ufatteligt hårdt, men nødvendigt.


Jeg giver ikke op, jeg bliver ved med at kæmpe til jeg ikke kan mere, det skylder jeg alle dem der holder af mig og tænker på mig.


Jeg vil gerne endnu en gang sige TAK for støtten i den sidste tid, med både op og nedture så viser det kun at det kan ændre sig fra den ene dag til den anden, så jeg venter meget på den dag, hvor jeg vågner op og ikke længere er syg – det bliver fantastisk :-).


Det skal nævnes, at der er en journalist studerende som er ved at skrive en artikel om unge og kræft, hvor jeg er blevet interviewet og fået taget billeder. Det er åbenbart som led i en stører opgave, som skal munde ud i en artikel som måske/måske ikke bliver publiceret i en avis. Uanset hvad, er jeg lovet at jeg vil modtage artiklen når den er færdig, som vil indeholde interview og billeder med mig, samt andre kræftramte. Når jeg modtager den vil jeg gerne ligge den op, eller sende et link til den.


Endnu en gang TAK, selvom jeg har en terminalerklæring hængende over hovedet, så giver jeg ikke op, jeg skal nok klare den selvom lægerne ikke tror på det, så gør jeg fordi hvis jeg ikke gjorde, hvem skulle så gøre det?   

Følg Xboxlife her