Siden sidst ...

Hej :-).
Hvad er der sket siden sidst? Mit sidste blog indlæg var et tilbageblik på mit sygdomsforløb som både har budt på op og nedturer. Hvad skal jeg så skrive om denne gang? Jeg ved det faktisk ikke..

Det er kun gået en vej siden sidste blog, og det er nedad. Jeg har fået det endnu dårligere. Jeg har mange smerter, og det jeg får mod smerterne er ikke længere nok til at det kan tage alle smerter. Det er svært at sove om natten pga. smerterne og det har bl.a. den indflydelse at jeg næsten ikke har noget energi om dagen, og faktisk halv sover hele dagen. Jeg kan sidde og snakke med min familie i sofaen det ene øjeblik for det næste at falde i søvn imens jeg er ved at sig en sætning. 

Jeg er også næsten lige kommet hjem efter at have været indlagt på sygehuset. Jeg var indlagt fordi jeg fik det rigtig skidt, og de fandt ud af at jeg manglede blod, derfor fik jeg flere poser blod dog uden jeg fik det bedre. Men efter et par dage, begyndte jeg at få det bedre og jeg fik lov at komme hjem igen – heldigvis.

At det er gået nedad det sidste stykke tid, og det hurtigt. Det har fået mig til at tænke tanken, at det her det overlever jeg ikke. Jeg vil ikke sige at jeg har opgivet at overleve ligesom lægerne har opgivet mig, men det er meget tæt på. Det er ikke en tanke jeg er stolt af, men jeg kan lige nu ikke se nogen positiv slutning på min sygdom. Jeg synes det er en frygtelig tanke, og at jeg føler at det nu er tættere på end nogen sinde før. Jeg har snakket med mine forældre omkring hvordan jeg har det, og de fortalte mig at de også godt kunne mærke hvor det hele er på vej hen, men at jeg skulle prøve at se på det positive i hverdagen og få det bedste ud af hver dag, og så lade det andet komme i anden række. Men uanset hvad der sker, så har jeg ro i sjælen. Jeg har fortalt mine søskende og forældre hvad de betyder for mig, selvom det er utroligt hårdt at snakke med dem omkring hvor meget de betyder for mig, fordi det får det hele til at komme tættere på. Samtidig har jeg skrevet breve til dem, som de kan læse den dag jeg ikke er her mere.

Jeg har tager hver dag som den kommer, og planlægger ikke længere mine dage i forvejen. Fordi jeg vil ikke love mig ud til noget om eksempelvis 4 dage, for så at skal melde afbud fordi jeg er for syg, så vil det bare virke som et slag i hovedet og det ønsker jeg ikke. Så hellere tage tingene som de kommer fra nu af. Den eneste dag jeg har sat af i min kalender er 15. september, den dag min søster skal giftes :-), og jeg glæder mig.

Nå, det var ikke verdens længste blog indlæg, men jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle skrive om. Men lidt er vel bedre end ingenting?

I må have det godt til næste blog indlæg :-).