Thomas---89's blog
07-08-2012 - 12:24

Tilbageblik

Det er snart 1 år og 8 måneder siden jeg fik beskeden der ændrede ikke kun mit liv, men også min families liv drastisk. Det er snart 1 år og 8 måneder siden jeg fik en besked jeg ikke håber der er andre der skal høre, det er det værste der nogen sinde er sket. Siden den dag, har mit liv været en stor rutchebanetur. Det har ikke altid været lige let at være tæt på mig i denne periode. Nogen gange har jeg nok været et røvhul og råbt af dem der virkelig betyder noget for mig i den her verden, og det fortryder jeg virkelig i dag, men nogen gange har jeg måtte afreagere, og det er så gået ud over familie og venner. Desværre. Det går mig på, og jeg ville ønske jeg havde været sejere under forløbet indtil videre, men det er ikke noget jeg kan ændre på nu. Jeg kan kun undskylde, for de grimme ting jeg er kommet til at kalde dem, de prøver jo kun på at gøre det bedste for mig.
1 år og 8 måneder det er lang tid. Det er en tid der har budt på både store opture og store nedture. Det er tid hvor jeg ikke har udrettet det store. Før jeg blev syg havde jeg store planer, jeg ville have en god uddannelse. En uddannelse som jeg måtte opgive, men jeg er heldigvis blevet optaget igen, så jeg får en ny chance (matematik-økonomi).


Jeg tænker tit på det min familie og ofrene de har måtte lave pga. mig, det er ikke småting. Mine forældre har haft meget fri fra deres arbejde, og brugt meget tid på mig selvom jeg har fortalt dem at de ikke behøver at tage så meget fri pga. mig. Mine forældre har ikke været på nogen ferie i den tid jeg har været syg, og de kunne rigtig godt trænge til at komme lidt væk fra det hele bare dem to, men det vil de ikke. Samtidig har de meldt fra til fester med deres venner fordi de ikke har haft overskud til det.
Det har også været hårdt for mine søskende, i og med at mine forældre har brugt mere tid sammen med mig og mindre tid med dem, men de klare sig heldigvis godt. Jeg hader mig selv når jeg kan se på specielt min mindste lillebror at han er ked af det. Jeg hader det fordi jeg ved hvad han tænker og jeg kan ikke love ham noget. Det værste er at se dem man holder af være kede af det, fordi jeg er syg.
Mine venner har også været fuldstændig fantastik i tiden der indtil videre er gået. Jeg tror at jeg har nogen af de bedste venner man kan have. De har overnattet på sygehuset sammen med mig når jeg har været indlagt, og er også kommet hjemme hos mig og besøgt mig der. Selvom vi i lang tid ikke har kunne lave de ting vi kunne før jeg blev syg, så har vi bare fundet noget andet vi har kunne lave sammen. De har taget mig med til fodbold, og været der for mig når jeg havde brug for dem.


1 år og 8 måneder i det danske sygehusvæsen. Jeg har oplevet lidt af hvert. Heldigvis har det mest af alt været et positivt møde, hvor alle har virket meget professionelle.


Det var et lille tilbage blik på 1 år og 8 måneder, men hvad byder fremtiden så på? Det er ikke til at sige, men jeg ville ønske at jeg vidste det. Har jeg 1 dag, 1 uge, 1 måned 1 år eller 70 år endnu, det er ikke til at sige, ÉN ting er sikkert og det er, at jeg aldrig vil stoppe med at kæmpe.
Jeg er sikker på at fremtiden byder på en masse gode ting uanset hvordan det hele kommer til at gå, så er hver dag en gave. Jeg ved, at når jeg bliver rask er der en masse ting jeg skal. Jeg skal ud at opleve verden. I den tid jeg har været syg har jeg set rigtig meget fjernsyn og fundet ud af, at der er rigtig mange steder jeg gerne vil se, samt mange ting jeg skal prøve.


Hmm. Jeg har slet ikke nævnt hvordan jeg har det i dag. Nå, men i dag har jeg faktisk en rigtig god dag, min tilstand taget i betragtning. Så jeg skal virkelig nyde denne dag, for jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så godt til pas :-). Nå familien kalder, de vil gerne have tæsk i et spil Bezzerwizzer :-).


I må hygge jer til næste blogindlæg :-). 

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her