Thomas---89's blog
29-12-2011 - 09:27

Verden væreste besked, part 7

Hej og glædelig jul :-).


Jeg havde en så god jul jeg nu kunne få i min nuværende situation. Jeg kom hjem omkring kl. 16 og var tilbage på sygehuset igen ca. kl. 23, det var nogen gode timer jeg tilbragte sammen med min familie, og jeg vil sige at det her i sandhed har været den bedste juleaften nogensinde for mig, da jeg virkelig har sat stor pris på det – specielt i år.


Da jeg kom hjem blev jeg overrasket af fire af mine bedste venner, de havde en lille julegave til mig som de gerne ville give mig, selvom vi aldrig giver gaver til hinanden (hvert fald ikke til jul). Gaven jeg fik af dem, var noget jeg aldrig havde troet på. Jeg fik et gavekort af dem, til at komme til England og se en Premier League kamp mellem Manchester United og Chelsea i næste sæson, da vi endnu ikke ved om jeg er frisk nok til at se dem i foråret. Men de var gået sammen og alle sammen givet nogen penge og så vil de betale for mig, og så tager de selvfølelig også selv med, en kanon gave som jeg blev meget glad for.


Af mine familie fik jeg en Xbox, da jeg ikke selv havde taget mig sammen til at købe en endnu, og lige så snart jeg får tid, skal der spilles på den :-). Jeg fik også en fodbold af min lillebror, da han savner at spille fodbold med, og vi skal spille med bolden lige så snart jeg er frisk nok til det. Ellers fik jeg noget deodorant, film og strømper, og den bedste gave af dem alle – lov til at fejre jul med familien der hjemme.


Jeg har valgt ikke at ligge noget billede op af mig og familien, tildeles fordi jeg ikke ved om de ønsker billeder af dem på nettet, men også fordi jeg ikke ønsker billeder af mig på internettet som jeg ser ud nu.


Jeg skriver fordi, jeg lige ville skrive at jeg skal opereres i morgen formiddag – så forhåbentligt kan alt det onde blive fjernet. Jeg ved derfor heller ikke lige hvornår jeg kommer til at opdatere bloggen igen, udover det hvert fald først bliver i 2012, men så bliver det også med gode nyheder det kan jeg mærker. Så nytårsaften skal jeg holde på sygehuset, jeg kommer nok ikke engang til at opdage det er nytårsaften fordi jeg kunne forestille mig, at jeg er så udmattet efter operationen, at jeg nok kommer til at sove en del de kommende dage.


Hvert fald tak for støtten i år, det har betydet meget. Vi ses i det nye år, både her inde men også på Xboxen, hvor jeg nok primært kommer til at spille FIFA.


Må i alle sammen få et godt nytår, og pas på fingrene :-)   

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her