TagEnKiks's blog
31-01-2011 - 20:03

Burgers!

Så har bloggen været oppe i noget tid igen! Og jeg havde jo lovet...

En af de gode ting ved at bo alene er, at man kan skide for åben dør. En anden er dog, hvis man har lyst til at spise burgere 5 dage i træk! Så kan man også gøre det. Hvilket jeg så gjorde..


Den 6. februar spilles Super Bowl XLV. En kamp der består af Green Bay Packers - Pittsburgh Steelers. Det betød selvfølgelig at jeg skulle prøve Roethlisburgeren. En burger lavet af mænd til mænd! Og nu ved jeg hvad der skal laves forud for den kamp.


Indeholder:
- En burgerbolle (Så stor som mulig)
- 200 gram oksekød
- 2 æg
- Fløde
- Salat
- 1 løg
- Cheddarost
- 4 skiver Bacon
- Smør og olie

Vel og mærket pr burger!

Femgangsmåden kan findes på nettet, men er lige til. Den eneste forbedring jeg lavede var at stege bøfferne i baconfedt. Fordi! Hvorfor ikke?
Da Roethlisburgeren er en mandeburger er den ikke fyldt med spild som dressing, tomater og andre dumme ting. Hvilket gør at burgeren er lidt "tør", men det er en del af charmen ved burgeren.




Dag 2:

Hvad er bedre end barbeque? Ikke ret meget. Så derfor besluttede jeg at marinere kødet i barbeque, stege bacon i barbeque og brugse barbequedressing.
Og ikke særlig overraskende smagte det af barbeque.

Fik desværre ikke taget et billede af herligheden.

Dag 3:

Stod den på kyllingeburger! For nok er bruger 5 dage i træk godt, men oksekød 5 dage er ikke særlig opfindsomt.

Indeholder:

- En burgerbolle (Eller anden form for bolle)
- Kyllingebryst krydret med paprika
- Salat
- Agurk
- Cheddarost
- Bacon
- Løg
- Ketchup
- Mayonaise
- Smør og olie

Besluttede at bruge samme fremgangsmåde med løgene og osten! For det smager egentlig meget godt og har den smarte egenskab at det holder brugeren varm i lang tid. Da jeg ikke ville have samme problem som Roethlisburgeren valgte jeg at bruge ketchup og mayonaise til at sørge for smag og snask.




Dag 4:

Dag 4 var en weekend og det betyder af og til en bytur. Og det betyder også at depoterne skal fyldes op med crap på vej hjem! Når man nu engang bor i en lidt større by har man muligheden for enten Burger King eller Mcdonalds. Hvilket jo er en smagssag, som kan diskuteres i lang lang tid.
Egentlig har jeg ikke en personlig favorit, men efter min mening laver Burger King burgere, hvor Mcdonalds laver.. ja Mcdonalds mad.
Derfor faldt valget på Burger King og en Whopper. Det skal dog siges at Mcdonalds laver de bedste pommes frites man kan få!

Intet billede denne gang. Sjovt som man ikke tænker sig om kl:04.00 om natten.


Dag 5:

Var turen gået til Århus (Eller hedder i Aarhus nu?) og den bedste fast food burger jeg kender til. Den bliver leveret af Byensburger (Hjemmeside kan findes på google) og består af:
300g bøf, Jalapenos, dobbelt ost og bacon.
Uden tvivl den bedste bruger jeg har fundet frem til! Hvis den vel og mærket skal laves udefra.

Det var så 5 dage med burger og egentlig ikke så slemt som man kunne forvente! Venter dog nok til Superbowl før jeg igen sætter tænderne i en.
Følg med næste gang, når jeg igen snakker om ligegyldige ting!


17-01-2011 - 22:59

En ny ting begynder!

Sidst jeg lavede et blogindlæg, blev der fra flere sider slået på tæven fordi jeg åbenbart ikke havde bidraget med nok til at kritisere andre. Og man skal åbenbart yde for at nyde.




Ydermere diskuterede Juxer (om end lidt med sig selv) om udviklingen af ens skriftsprog. De fleste brugere på Xboxlife.dk bevæger sig på en eller anden måde i det danske uddannelsessystem og tvinges derfor til røvkedelige afleveringer i enten dansk, engelsk, spansk, fransk og jeg kunne blive ved.




Selv studerer jeg Humanistisk Informatik på Universitet! Og selv om teknologi pessimisme, konvergenskultur og Anthony Giddens er spændende på hver sin måde. Så er det jo også meget rart af og til, at kunne skrive om andre ting.




Og hvad er nemmere end at fortælle folk hvad de skal gøre? Efter mine ca. 20 sekunders søgen var svaret klart! Skrive om sit eget liv.. Men det er røv sygt og ingen gider høre om mit liv.




Så derfor skal Xboxlife.dk have ”5 ting du skal gøre før du dør”. Da jeg ikke har haft nogen forberedelsestid, så tager vi en nem en. ”5 film du skal se før du dør”. Jeg vil for eftertiden stræbe efter lidt mere kreativitet. Så vi kommer til at bevæge os fra ”5 Magic: the gathering pauper decks du skal prøve før du dør” til ”5 Creme Fraiche dressinger du skal smage før du dør”. Stilen, indholdet og mængden vil med garanti ændre sig med tiden! Men denne gang starter vi stille ud.




 







Battle Royale – Hvad ville der ske, hvis en 9. klasse blev kidnappet, sluppet løs på en ø og tvunget til at dræbe hinanden? Få svaret her, hvor regeringen beslutter sig for at besvare spørgsmålene:




Er du rede til at dræbe klassens hotte pige for at overleve?




Er klassens nørd indebrændt nok til at gå på killing spree?




Er det muligt at dræbe en hel 9. klasse med en stegepande?




Alle disse spørgsmål og flere til, bliver besvaret i dette mesterværk fra år 2000.




 







Braindead –  Hvad sker der hvis tre aber voldtager en rotte? Man får en Rat-Monkey. Hvad sker der hvis man bliver bidt af en Rat-Monkey? Man bliver til en zombie. Logikken er ikke til at tage fejl af og det er resten af filmen heller ikke. Zombie splatter i højeste gear, krydret med et kærlighedsdrama, en drengs kærlighed til sin mor! Ja, så har vi det hele.  Splatterscerne taler for sig selv og fås næsten ikke bedre.






 




Starship Troopers – En film der helt sikkert er delte meninger om! Men hvis man går et stykke dybere og tænker over filmen, så har vi et par interessante pointer.




Jorden er blevet til et utopisk paradis. Jorden er blevet samlet under en regering og medierne styres med hård hånd. Patriotisme og smukke mennesker er i højsædet for at hjernevaske unge mennesker til at gå ind i hæren. Hele filmen er en karikatur af det perfekte samfund og hvilken indflydelse regeringen kan have. Selve hovedrollerne i filmen er også karikaturer på de stereotyper vi alle kender. Fyldt med masser af action og kryb der får prygl! Ja, så har vi en klassiker.




 







Fight club – Ikke helt i samme stil som de andre, men den skulle bare med. Fight Club er en af mine all time film og den skal bare ses. Filmen er baseret på Chuck Palahniuks roman af samme navn. Man kan diskutere side op og side ned om samfundskritikken og andre spændende ting, men det magter jeg ikke. Jeg vil ligeledes afholde mig fra plottet, som bare skal opleves. Brad Pitt spiller genialt som den forstyrrede Tyler Durdon og Edward Norton ligeledes som den nerotiske hovedperson.




 







The Boondock Saints - Filmen handler om det irske brødrepar Conner og Murphy, der arbejder på et kødpakkeri. Et yderst stille job skulle man mene og det er det også. Derfor beslutter brødreparret sig for, at gud har en større opgave til dem. At rense byen for kriminelle og andre udskud. Filmen kører i høj grad på de velskrevne karaktere i filmen. Lige fra de to brødre til William Defoe som kriminalefterforsker.




 




Der kunne selvfølgelig have været udvalgt mange andre film! Også mere populære film, men dette var fem bud på film alle bør have set allerede. Hvis ikke! Så kom i gang.




Følg med næste uge, hvor vi undersøger "5 burgere du skal smage før du dør"..

Følg Xboxlife her