Niki Lauda DK's blog
25-12-2006 - 14:46

Hvilken trend kommer vi til at se til sommer?


Inden for den danske tuningsverden er der hvert år en eller flere nye trends. Mange af de gamle trends går igen og bliver kombineret med de nye. Men det er kun de mest solide og brugbare idéer der bliver.

Spinners? 
Der gik meget snak om spinnerfælge, som kom frem i USA for nogle få år siden. Folk så bl.a. de nye fælge på MTV og glædede sig til at de ville komme til Danmark. Men hvor mange gejlerslæder er det lige der kører med dem i dag? Næsten ingen! Det kommer sig nok af at de amerikanske rapperes bling-bling stil ikke rigtig tiltaler os danskere. Det er ihvertfald ikke den generelle holdning i tuningsmiljøet. For mange var det da fedt nok, men der var ikke rigtigt nogen som ville sætte dem på deres biler alligevel. De var måske lidt for vovet til vores "små" europæiske biler. Jeg kunne heller ikke forestille mig at montere "karruseller" på min egen lille Peugeot. Jeg mener faktisk også at det er blevet ulovligt i Danmark, fordi de kan forvolde skade på fodgængere og cyklister, hvis uheldet er ude. Der var rent faktisk også en ung mand som forsøgte at stoppe den roterende del med sine fingre. Hans fingre blev selvfølgelig kappet over pga. spinnerdelens vægt og høje rotationshastighed. Så det er måske meget godt at det ikke har slået igennem herhjemme alligevel.

Airbrush
 Den nye trend der lurer lige om hjørnet og som vi helt sikkert vil se mere til, når det gode vejr kommer tilbage, vil være airbrush. En af grundene til det, er at vinderen af Danmarks Flotteste Bil 2006, havde et virkelig flot lavet flammemotiv på fronten og hen af siderne på bilen. Man kan klikke sig ind på http://www.danmarksflottestebil.dk/ og se bilen, som sjovt nok er en Skoda Fabia (Det skal lige siges at billedet ikke er af den bedste kvalitet og at det ser meget flottere ud i virkeligheden). Når en bil skiller sig ud med noget unikt og vinder DFB, kan man være 99% sikker på at det bliver trenden for det efterfølgende år. Dørene på bilen kaldes i øvrigt LSD døre (Lambo Style Doors). 
 Mange af jer har sikkert set "American Hotrod" og "American Chopper" på Discovery Channel. Der får man et godt indblik i hvad der er af muligheder med airbrush. Det er ret dyrt at få malet sin bil på den måde, men hvis flere vælger at få det lavet, vil prisen falde og vi vil få endnu flere fede motiver at se i gadebilledet.

Jeg glæder mig ihvertfald til at se hvad folk finder på og håber at mange vil følge trenden.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.