Stoffer's blog
27-06-2008 - 13:50

PX80 = Installeret !

Så fik jeg jo min skærm i går (torsdag), klokken ca 15.

Der gik sku ikke længe inden den kom op, og da jeg tændte, blev jeg godt nok overrasket positivt :)

Den brugte 6 minutter på at søge på analogt og digitalt net (Derfor fandt jeg ud af at vi modtager digitalt lol :))
Kvaliteten når man ser normalt digital TV er virkelig virkelig god !
Så ca 20 minutters fodbold i går, for at se hvordan den klarede hurtige bevægelser, og de skarpe farver. Det kørte bare super perfekt. Ingen fejl eller noget som helst.

TV'et er 42 tommer, og jeg sidder mellem 3-4 meter fra det, og billedet er stadig lækkert !

Jeg så en DVD film i går (Norbit), og kvaliteten der var også god. Husk på at mit gamle TV var en 28 tommer CRT.

Har kun mødt meget lidt retention, men det kan man overhovedet ikke se, da det forsvinder så snart man skifter kanal igen.

Der er dog en ting der skuffer mig lidt. Der stod at den kan modtage 1080p signaler, men det gider den ikke med min Xbox i hvertfald. Men det spiller egentlig overhovedet ikke nogen rolle, da den bare opskalerer billedet. TV'et er jo ikke full HD.
Kører i 720p normalt.

HD film ser vildt godt ud. Så lidt "Planet Earth" i går på den, og DET var bare super kvalitet selvfølgelig! :)

Ud fra mine erfaringer, kan jeg sige at de 7600 kr som TV'et har kostet, virkelig er givet rigtig godt ud. Man får et super godt TV til det hele. Og hvis man vil have et der er bedre end dette, skal man over 10.000 kr eller mere. Dette TV kan virkelig anbefales !

Får lige 5 stjerner ud af 5 fra min side af.


EDIT:
Og vil da lige bruge lejligheden til at rose www.LCD.dk for den hurtige levering, gode service og pris! De svarer på e-mails rigtig hurtigt, og for 1000 kr oveni får du en lækker forsikring oveni.

Shoppen får også 5 ud af 5 stjerner ;)

Jeg vil lave et nyt blogindlæg når jeg får mit digital kamera tilbage, og ryddet op :) Så kan i se hvordan det ser ud.


24-06-2008 - 18:19

Panasonic 42PX80E

Så er dette fantastiske TV bestilt fra www.lcd.dk, da siden i følge www.pricerunner.dk er meget pålidelig. Og lcd.dk har en fysisk butik i Give, hvilket ligger 20 minutter fra mit hjem. :)

Der står 1 - 2 dages levering, så enten i morgen eller torsdag skulle det gerne dumpe ind i min garage ;)

Laver et nyt blogindlæg når svinet er blevet integreret her. :)
10-06-2008 - 14:09

Panasonic 42PX80E

Har været på ferie siden den 28, så mit fladskærmskøb er sku ikke kommet så langt.
Men her er dog internet + gode forhandlere af fladskærme, så har faktisk gjort en hel del research ;) Og er glad for at jeg ikke købte nogle af de andre skærme jeg linkede før.

Mit endelige valg er faldet på en Panasonic PX80 i 42" grundet de mange anbefalinger, gode anmeldelser og gode pris (6500kr i Tyskland, og ca 7500kr+ i Danmark.)

Skærmen er PLASMA, ikke LCD og den er ikke full HD. Men til det forbrug jeg har er det fint. Den har rigtig god sort gengivning, og erfaringer fra andre siger at de ikke har fortrudt deres køb.

Flere steder står der endda at denne skærm kan måle sig (NÆSTEN!) med nogle af Pioneer's skærme, som jo bekendt er top notch inden for plasma. (Kender en med Pioneer plasma, og det er bare super kvalitet, selvom skærmen er et par år gammel.)

Var selv inde i butikken og se på PX80'eren (Ja det siger ikke så meget, da billedindstillingerne er lidt underlige i butikker) og det så da fantastisk ud. Fik endda mulighed for 15 minutters GTA og 15 minutters BluRay kigning på den, og tror da nok lige at jeg er solgt. (Og det var endda i den norske udgave af ElGiganten (Elkjøp))

Jeg kommer hjem igen den 18 juni, og der bestiller jeg den. Tror jeg gør det fra Digitalo.de, da der er europæisk garanti på Panasonic, bare man får stempel fra butikken, og købsdato med. Og fragtmanden kommer på et tidspunkt man selv har aftalt.

http://www.el24.dk/shop/panasonic-42%22-plasma-tv-13767p.html
Lige et link til en dansk side med lidt specs og et billede.



Følg Xboxlife her