smatter's blog
30-03-2008 - 16:25

Ocarina of Time

Fandt min Nintendo 64 frem igen her i går og begyndte at spille OoT. Jeg var før kommet til Forest Temple og havde stadig lidt styr på historien, men jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg skulle pga. min pause fra spillet, så jeg brugte en walkthrough til lige at finde ud af, hvor jeg var henne, og hvad jeg skulle. Det gjorde jeg dog først et stykke efter at have sat spillet i, for før gik jeg bare rundt omkring i Hyrule og bare nød spillets fantastiske musik.  Zelda's Lullaby, Eponas song, Song of Time. Jeg kan dem bare og elsker dem bare.
Nå, men jeg fandt ud af, hvor jeg var henne og fik klaret Forest Temple og lidt af Fire Temple i går. I dag har jeg indtil videre klaret Fire Temple og Ice Cavern, så jeg har nu fået nogle meget flotte (og tunge) sko. Jeg er kun lige gået ind i Water Temple, men venter lidt endnu med den. Jeg skal først overveje situationens alvor i templet... Især når der er alt for meget vand.

Når/Hvis jeg engang klarer den, så ved jeg godt, hvilken følelse jeg vil få. Det vil føles tomt. Man gennemført et fantastisk spil med en genial historie, og man ser slutningen og begynder at føle sig trist over, at man ikke kan spille spillet igen og få den helt samme historie igen. Man kan spille det igen og synes, historien er lige så god som første gang, men når man gennemføre et spil første gang, så er det noget helt særligt. Især når det er klassespil som Ocarina of Time.
Jeg ved dog godt, hvad jeg skal spille, efter jeg har gennemført OoT - Twilight Princess. Jeg har spillet lidt af det, men jeg starter forfra igen for at kunne huske historien - Jeg kan ikke huske, hvad der er sket. Jeg kan kun huske, at jeg skulle fiske på et tidspunkt, og det var mere eller mindre umuligt for mig. Det lykkedes dog, men jeg glæder mig ikke til det igen...


27-03-2008 - 18:50

Online gåder

Jeg fandt denne online gåde på et andet forum, jeg er på, for en to ugers tid siden, og nu vil jeg gerne vise jer den.

Læs "Help" inden I går i gang, og hvis I sidder fast, så brug hintsne. Jeg har selv klaret den og var nummer 8 til at klare den. Det tog mig en 6 dage at klare den, og der er 30 levels i stigende sværhedsgrad (3'eren er dog meget svær).

Nå, men her er linket:

http://phobos.ramapo.edu/~clabulis/home.html

God fornøjelse med den. Sidder I fast i den, så kan jeg give hints :)

(Og navnet på blogindlægget er nok lidt underligt, men jeg kunne ikke finde på noget bedre :P)
26-03-2008 - 21:35

Spørgsmål i Anders And & Co.

Jeg er selv en ivrig Anders And & Co. og Jumbobogs fan, og der er efterhånden begyndt at komme spørgsmål omkring Andeby-universet i Anders And & Co.. Nogle eksempler (svarene er i parenteserne, hvis folk på nogen måde er interesseret):

- Hvilken slags dyr er Chip og Chap? (Jordegern)
- Hvilken farve trøje er Raptus von Ands trøje? (Grøn)
- Hvor mødte Joakim von And Gyldne Gulda? (Klondike)


Ikke særlig svære spørgsmål, men jeg mener, at hun hed "Gulda Glitter" i steden for "Gyldne Gulde". Det er dog nærmest ligegyldigt, for hvem tænker så meget over det?

Dog faldt jeg over det her spørgsmål, som bare var latterligt.

- Hvad hed Barks-historien Supersikker pengetank fra Anders And & Co. nr. 50/1991 på engelsk? (The Unsafe Safe)

Hvordan skal man kunne svare på det, hvis man er 9-10 år gammel, som jeg regner med størstedelen af Anders And & Co. læsere er (Jeg er selv 13 år, snart 14)? De andre spørgsmål er forholdsvis nemme, men denne her er umulig. Man skal:

1: Have læst bladet fra 1991/historien
2: Kunne kende bladet på dets nummer. Hvis jeg siger, at det Anders And & Co. blad spørgsmålet kommer fra er nr. 9/2008, ved nogen så hvilket blad, jeg snakker om? Nej.
3: Kunne kende historien på dens navn
4: Kunne historiens engelske titel.

Jeg tror næsten, jeg har bladet et sted i min families kælder, da min far abonnerede på det indtil et sted i 1992 (tror jeg)

Lad nu være med at komme med sådan nogle dårlige spørgsmål, dem der nu står for dem. Ingen har en jordisk chance for at svare på det...

Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her