Morten Skou's blog
12-04-2012 - 14:20

L.O.C Live

Jeg var inde og se en "intim" L.O.C-koncert sammen med en kammert i sidste uge, og fik lige optaget et par videoer af lidt svingende kvalitet (den sidste fik jeg optaget på forkert led, derfor dårligere kvalitet - fandme svært at vende mobilen den rigtige vej,når man dårligt kan stå på benene ;-)).






Rigtig fed koncert i øvrigt.
08-04-2012 - 21:39

Mere om E3 2012

Som jeg tidligere har nævnt, så er vi så småt gået igang med forberedelserne op til dette års E3. De sidste mange år, har alle disse forberedelser primært foregået i dagene op til E3 og faktisk også under. Det gav en masse unødvendigt ekstra arbejdspres i den periode hvor vi har mest travlt - det vil jeg gerne prøve at undgå i år ved at være lidt på forkant.

Sidste år brugte jeg blandt andet en masse tid på at udvide antallet af servere i vores CDN, det betød at jeg både skulle installere serverne fra bunden, samt sørge for at trailer-filerne blev replikeret rundt efter at de var behandlet færdige på vores "staging"-server som sørger for at konvertere filmene til de mange forskellige formater som vi efterhånden har herinde. I år er vi allerede klar til at tage imod alt den ekstra trafik, jeg regner sådan set bare med at vi opgraderer vores servere fra 100mbit til 1gbit og så burde vi være homesafe.

Derudover fik vi i sidste øjeblik, at vide at vi skulle streame Microsofts pressekonference live her på siden. Det var en rigtig fed mulighed, men krævede igen at jeg blev nød til at kode noget, da vi ikke kunne bruge den afspiller som Microsoft stillede til rådighed. 

Udover det tekniske, så var der selvfølgelig nyhedsdækningen. Her havde vi delt os lidt op, så nogle af os tog hånd om forskellige content-typer. Eksempelvis var vi 3 personer der kunne uploade trailers, redaktionen fra Xboxlife.no sørgede for alle screenshotsne (og der var mange), og så var der selvfølgelig den store del: det at skrive alle nyhederne om det forskellige indhold. E3 er en super travl periode for en spilside, men det er uden tvivl også et af de mest interessante tidspunkter på året - jeg ser i alle tilfælde meget frem til det hvert år.

I år håber jeg, som jeg tidligere har nævnt, både at vi kan dække E3 på nyhedsfronten - som jo plejer at være helt vildt omfattende, og at jeg selv kan tage derover og lave noget hands-on dækning fra gulvet. Dette er selvfølgelig kun muligt, fordi vi har en så røv god redaktion som det er tilfældet - mange credits til alle skribenter, moderatorer og udviklerne bag siden. 

Uanset, så ser det ud til at det går hen og bliver rigtigt fedt at være bruger/besøgende på Xboxlife-siderne under E3 2012, da vi i år har planlagt rigtig meget som går ud over den normale nyhedsdækning som E3 ellers byder på.

Ellers er der kun lige tilbage at ønske jer alle sammen en fortsat god påske.

Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her